nej, han har ikke ret, C.G. Jung.

Og at gøre Gud til en helhedens arketype er rendyrket ateisme, menneskeligt hovmod, som kun kan sammenlignes med det videnskabelige hovmod, som giver sig udtryk i, at tro, at man har fundet ''Guds''partikel eller at tro, at forståelsen af et umådeligt univers kan rummes i en lille menneskelig hjerne.

man kan ikke samle Pauli brudstykker til en helhed for dette ''man'' som forsøger derpå..

..er selv et brudstykke.

Hej, lige kort her før rejsen til Alanya, så har jeg set på i hvilken forstand det giver mening at kunne tale om 'Gud som helhedens arketype' og vender tilbage efter ferien med mere.

I skraldespanden, 'hvad de dog skriver' (05/29/13 02:07 PM) har jeg redegjort for 'ego-self' aksen's eller strukturens betydning for Jung. Stadigvæk mener jeg at nogle af de mest interessante tanker formår at komme frem på chat boxen i forbindelse vores chat og small talk polemik omkring vores forskellige ståsted (ser bort fra personforfølgelserne som er uinteressante og snart burde høre op, men tænker udelukkende på den seriøse small talk polemik på chatten, hvor vi uddyber hvori de principielle forskelle er at finde i vores forskellige ståsted og virkeligheds syn, syn på vores eksistens).


her efterfølgende en godbid til arne og kræn-p, der nok af alle er den der bedst forstår at nyde denne godbid

C. G. Jung and Nikolai Berdyaev, 'individuation and the person' af Georg Nicolas:




det med rødt fremhævede kan siges at være den måde jeg kreativ etisk forsøger at udforme min personlighed (meontisk numinøs ekstatisk frihed), i forbindelse en fortløbende samtale min den gode samvittigheds indre stemme (tiltale) og hvad mine drømme viser og fortæller mig, vinker til mig. Altså en slags autonom theonomi, hvor theonomien er relateret til Platon, Jung, og ja de numinøse arketypiske størrelser givet vores bevidsthed.


mvh HansKrist.

PS:

hvis jeg skulle falde ned med det billige fly til Alanya, så er det Kræn-p der skal ha æren af at skrive nekrologen over vores debatkollega HansKrist. Jeg ved godt at simon meget gerne ville skrive denne nekrolog og engang for alle få klappet kistelåget i herfra. Ellers vender jeg stærkt tilbage efter ferien fra Tyrkiet i fin løbe cykle og ikke mindst svømmeform, elsker vandet, at svømme og med 50 meter ned til den skønneste strand der bliver svømmet et par kilometer hver dag.

Arne præsenterer her samme historie som utallige gange før, også her uden egentlig personlig stilling, og man undres derfor stadig mere over de manglende kritiske variationer indenfor hans tilbagevendende tema:

”Og hvis C.G. Jung har ret i, at vi i os - i det kollektive ubevidste - har det arketypiske "Selvet" og "Gud" så rimer det jo meget godt med de ofte brugte ord: "På bunden af dit hjerte finder du Gud". Det kan vi selvfølgelig godt fornægte, men dermed forsvinder det jo ikke - i hvert fald ikke hvis det er medfødt”.

- Det morsomme med henvisninger til forfattere som fx. Jung, er nu mere, hvorfor disse forfattere mon altid søgte at forklare de kulturelle replikationer (mémet) ved bare indføring af guder som deus ex machina, hvilket endvidere stadig efterlader Arne ved begyndelsen af sine pers. forklaringsproblemer:

1) hvorfor selv søge at forklare det kendte med det ukendte, og hvorfor optræder disse ukendte aktører mon altid kun som repræsentanter for fantasifulde påhit?
2) Skal guder i det ukendte altså stadig stå som udtryk for Arnes eget nyttige forsøg på en sandsynlig forklaring, og på hvad? ;)

mvh
Simon