|
0
registrerede
594
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Gud som helhedens arketype
|
Dagbladet Information bragte for et par dage siden en "kættersk" artikel om videnskaben (klik): Videnskaben skal forfølges med et åbent sind.
Her kan man læse:
En af de mest kontroversielle forskere i øjeblikket er den engelske biolog Rupert Sheldrake. Med en prestigefyldt karriere på Cambridge Universitetet og med mere end 80 videnskabelige artikler og bøger bag sig, heriblandt ‘The Science Delusion: Freeing the Spirit of Enquiry’, der udkom i 2012. Kernen i hans seneste værk er, at naturvidenskaben har en vrangforestilling om, at den forstår virkelighedens natur. Ifølge de fleste forskere er de mest væsentlige spørgsmål allerede besvaret og vi mangler kun at finde de resterende detaljer.
1. Al virkelighed er materiale og fysisk.
2. Vores verden er en maskine, sammensat af dødt materiale.
3. Naturen er formålsløs.
4. Bevidsthed er ikke andet end den fysiske aktivitet i hjernen.
5. Fri vilje er en illusion.
6. Gud eksisterer kun som en idé i menneskets sind, fængslet af vores kranier.
Hans argument er, at videnskab ville være friere, og mere innovativ og interessant, uden den slags "dogmer".
Sheldrake mener, at vores hukommelse og bevidsthed ikke er noget der foregår i vores egen hjerne, men via en fælles bevidsthed. Ifølge hans teori har individer af samme art en fælles bevidsthed og hukommelse. Dette bygger på den Schweiziske psykolog Carl Jungs ide om den kollektive ubevidsthed.
Her ser Jung det guddommelige som helhedens arketype (klik), eller man kunne måske sige centrum for de forskellige arketyper (klik) - nærmere forklaret her (klik) - og uafhængigt af etnicitet og kultur.
Selvfølgelig kan man afvise alt dette, som usikre spekulationer, men Sheldrakes idé om, at vi mennesker er arketypisk forbundne - jeg tænker: Det er lidt på samme måde som cellerne i vores menneskelige legeme - og de videre perspektiver, at menneskeheden er tilsvarende forbundet med alt organisk liv, som igen er forbundet med kloden/universet - den idé ser jeg ikke belæg for på forhånd at afvise.
Og hvis C.G. Jung har ret i, at vi i os - i det kollektive ubevidste - har det arketypiske "Selvet" og "Gud" så rimer det jo meget godt med de ofte brugte ord: "På bunden af dit hjerte finder du Gud".
Det kan vi selvfølgelig godt fornægte, men dermed forsvinder det jo ikke - i hvert fald ikke hvis det er medfødt 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
