|
0
registrerede
237
gæster og
39
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Gud som helhedens arketype
|
Hej, lige kort her før rejsen til Alanya, så har jeg set på i hvilken forstand det giver mening at kunne tale om 'Gud som helhedens arketype' og vender tilbage efter ferien med mere.
I skraldespanden, 'hvad de dog skriver' (05/29/13 02:07 PM) har jeg redegjort for 'ego-self' aksen's eller strukturens betydning for Jung. Stadigvæk mener jeg at nogle af de mest interessante tanker formår at komme frem på chat boxen i forbindelse vores chat og small talk polemik omkring vores forskellige ståsted (ser bort fra personforfølgelserne som er uinteressante og snart burde høre op, men tænker udelukkende på den seriøse small talk polemik på chatten, hvor vi uddyber hvori de principielle forskelle er at finde i vores forskellige ståsted og virkeligheds syn, syn på vores eksistens).
her efterfølgende en godbid til arne og kræn-p, der nok af alle er den der bedst forstår at nyde denne godbid
C. G. Jung and Nikolai Berdyaev, 'individuation and the person' af Georg Nicolas:
For Jung, just as for Berdyaev, Kant's philosophy becomes a turning point, where the alienated objectifying rational consciousness returns to a higher, participatory form og knowing (i.e. in the language of Berdyaev's philosophy, the person who has overcome the condition of objectification and entered into a condition of existential, participatory knowing).
Kant's 'Copernican revolution', his decisive turn towards the subject, is founded by both Berdyaev and Jung in a deeper, more fundamental dimension of subjectivity. For Berdyaev, this is the dimension of 'transcendental man' given in existential/spiritual experience, while for Jung it is the objective psyche given in psychological experience.
Whereas Jung clearly affirms the inaccessibility and unknowability of the 'archetype as such', Berdyaev affirms the assessibility of the noumenon through integral, existential intuition. 'Things-in-themselves', he affirms, 'are entities and their existence.... the thing-in-itself... is freedom, not a cause; and as a result of a certain line of direction taken by freedom it gives rise to the world af appearances' Berdyaev).
While for Berdyaev the psychological becomes integrated into the spiritual as apprehended in existential intuition, for Jung the spiritual becomes integrated into the psychological.
det med rødt fremhævede kan siges at være den måde jeg kreativ etisk forsøger at udforme min personlighed (meontisk numinøs ekstatisk frihed), i forbindelse en fortløbende samtale min den gode samvittigheds indre stemme (tiltale) og hvad mine drømme viser og fortæller mig, vinker til mig. Altså en slags autonom theonomi, hvor theonomien er relateret til Platon, Jung, og ja de numinøse arketypiske størrelser givet vores bevidsthed.
mvh HansKrist.
PS:
hvis jeg skulle falde ned med det billige fly til Alanya, så er det Kræn-p der skal ha æren af at skrive nekrologen over vores debatkollega HansKrist. Jeg ved godt at simon meget gerne ville skrive denne nekrolog og engang for alle få klappet kistelåget i herfra. Ellers vender jeg stærkt tilbage efter ferien fra Tyrkiet i fin løbe cykle og ikke mindst svømmeform, elsker vandet, at svømme og med 50 meter ned til den skønneste strand der bliver svømmet et par kilometer hver dag.
|
|
|
|
