Go'søndagmorgen

I al jeres snak og debat frem og tilbage er der 3 sætninger, der for mig er selve omdrejningspunktet. Og det er, hvad Arne skriver her i sidste indlæg:

"Og i den situation er der jo så to muligheder:

Verden er en selvfølge
og
Verden er et vidunderligt mirakel."

Er det netop ikke selve forskellen i, om man tror på Gud eller ej?

Udover "bare" at tro på Gud, tror jeg på Gud ... i Jesu Kristi navn. Jeg tror på en treénig Gud som Fader, Søn og Helligånd, og for mig er det netop dét, der er selve meningen i min tro. Jeg tror ikke "kun" på Gud som Faderen og selve skaberen til livet, jeg tror på et liv i Jesu Kristi ånd, et liv med kærligheden i hånd og ånd ...

SøndagsKNUS fra RoseMarie

PS.

... og som en lidt sjov og forunderlig? tilføjelse her 20 minutter senere Radiogudstjenesten med denne søndags prædiken om det at tro ... som efterfulgte mit indlæg ... Hør den over netradio, hvis i ikke har haft tændt dampradioen ...

Gode ord for både troende og ikke troende og forskelligt troende ...

http://www.dr.dk/P1/Radiogudstjenesten/udsendelser/2011/10/04095850.htm

VenneKNUS fra RoseMarie

PSS.

... WAUW ... og så var der lige Zenia's indlæg 10.23, som jeg slet ikke havde set:

"Må forståes sådan, at for mig er bøn = taknemmelighed. ... Enkelt og ligetil. ..."

... og dertil kan jeg kun svare ... Tak, Gud

Flere KNUS fra RoseMarie

Kære Simon:
Det var Treram, som til Arne skrev, at troende mente at have patent på kærligheden - så derfra referencen. ...

Det øvrige vil jeg tillade mig at betegne som totalt tidspilde FOR OS BEGGE, hvis jeg gik ind i det. ...

Og det må jo så være en rettighed, når det handler om trosfrihed?

m.v.h.
Zenia

Hej Arne..

Treram: "Jamen hvis denne skaberkraft er the Big Bang-hvad så?".

Arne: "Ja, så har du jo bare erstattet det gamle ucfattelige begreb: Gud, med et nyt lige så ufatteligt begreb, som du kalder Big Bang".

- Nix, BB er en teori der beskriver noget sandsynligt, og teorier har hverken den bevidsthed eller de intentioner med dit livs mening du tilstræber at forklare som verdensbillede.

Det er guder med de attributter som troende tillægger disse fænomener Treram taler om, som netop mangler sandsynlighed - derfor evidenskravene forstår du nok..;)

mvh
Simon

Kære RoseMarie,

Tak for din åbenhed omkring din tro. ...

For mit vedkommende er det sådan, at jeg gennem min barndom blev opdraget med Gud som en straffende person i kulissen. ...

Bebrejder i den forbindelse slet ikke mine forældre, som kun gjorde det i tillid til, at jeg så ville udvikle mig til at blive et samfundstjenligt menneske!

Dét gjorde jeg også, men igennem mange år gemte jeg mig aldeles for Gud i lyset af det, opdragelsen havde givet mig. ...

Trangen, som Treram og Simon ikke forstår, spøgte imidlertid stadig i baggrunden, og efterhånden som selvstændigheden i min person blev klarere, begyndte jeg at undersøge mange, mange forskellige trosretninger. ...

Jeg endte med at falde tilbage i min folkekirkelige status ... men gik egentlig kun i kirke, når der var kirkelige handlinger i familien og til jul. ...

Mine tanker dvælede mere og mere i det, som Bibelen fortæller om Jesu´ liv og specielt omkring korsfæstelsen? ...

Min undren og skepsis omkring en Skaber, som tillod nogle af sine skabninger at mishandle én på den viis - og angiveligt for at tage alle andres synder på sig ... kunne jeg slet ikke slippe. ...

Skæbnen ville, at jeg kom ind omkring mange alternative behandlere, men bortset fra, at Gud blev til en kærlig Gud via personlige oplevelser, ja da spøgte mine uafklarede spørgsmål stadig væk meget i mig. ...

Hvorfor sagde Bibelen det, den gjorde? Oplevelsen af at læse Thomas Evangeliet uddybede dette spørgsmål rigtig meget. ...

Først da jeg mødte Et Kursus i Mirakler faldt 10-øren for mit vedkommende:

Kurset (populært kaldet) blev gennem 7 år kanaliseret ned af Jesus til 2 amerikanske professorer i psykologi. ...

Kursets forhistorie og forløbet er for langt at komme ind på her, men for mig blev det VEJEN, som blev min. ...

Jesus siger i kurset, at menneskene havde misforstået budskabet i korsfæstelsen, så derfor måtte Ekim komme på banen. ...

Budskabet i korsfæstelsen er retteligt:

Jesus sagde intet under forhørene op til korsfæstelsen eller under pinslerne derefter for at vise, at der ingen død er/egentlig ikke engang en krop, idet den er Egoskabt: Kun kroppen kan forgå, men Ånden derimod aldrig i evighed. ...

Endelig siger Jesus videre, at p.g.a. skyldfølelse skabtes Ego verdenen, som i den grad sørger for at holde os beskæftigede med alt andet end åndelighed. ...

For at hjælpe mennesket tilbage til Sandheden blev Helligånden vor hjælper, og alt hvad der kræves er egentlig kun en lille villighed til at se tingene på en anden måde end Ego´ ets ... og gør man det, kommer hjælpen, og det virker på alle planer i et menneskeliv, det er min og mange andres erfaring. ...

Jesus er ifølge EKIM vor ældre broder, som viste den VEJ, som vi alle vil komme til at gå, nemlig KÆRLIGHEDENS.

Nu fik din åbenhed mig nok revet med her, så jeg må hellere slutte med at ønske

en fortsat dejlig søndag.
Zenia

Hej RM..

"Udover "bare" at tro på Gud, tror jeg på Gud ... i Jesu Kristi navn. Jeg tror på en treénig Gud som Fader, Søn og Helligånd, og for mig er det netop dét, der er selve meningen i min tro. Jeg tror ikke "kun" på Gud som Faderen og selve skaberen til livet, jeg tror på et liv i Jesu Kristi ånd, et liv med kærligheden i hånd og ånd".

- Åh ja, der findes skam rigtig mange mennesker der nyder samme tro som du, så dér kan man sige du er i godt selskab ;)

Det interessante er imidlertid ikke så meget at folk kan tro eller at de bekender sig til en tro, men derimod hvorfor de gør det. Det er selve begrundelserne for en tro man indretter livssyn efter og med ufattelig mange forskellige guder og attributter i uens kulturer, der er det interessante. Regnskovsfolk kan fx. ha' rigtig mange guder med hvert sit arbejdsområde, helt som i antikken, hvilket slet ikke handler om den kærlighed kristne fx. tilskriver deres himmelnisser, for også i kristendommen findes der uens guder i betragtning.

Det interessante er jo, om alle de guddommeligheder der indføres i den verden der omgiver os alle, så også forklarer selve verden, eller om alle disse vidundere som mennesker tilskriver verden, i stedet forklarer lidt om selve kulturen som en gruppe opbyggede med folkesagn og fortællinger, men som naturen i virkeligheden er ret indifferent overfor.

Der er en væsensforskel mellem hensigter man tilskriver naturen og en påvisning af naturens hensigter. Og her må man bare sige, at intet tyder på at naturen skulle have særlige hensigter med mennesket, hvorimod at mennesket kan bygge kulturer med særlige meninger og tro derom. Dermed forklares jo den mening troende indenfor div. religioner kan have om mennesket som noget særligt, ikke sandt?

Kigger vi fx. stjernebilleder og tænker os denne lille jord som noget ganske særligt, da forekommer selve tanken om denne særlige jordklode og individerne derpå jo som en beskrivelse der overdrives p.a. individernes eget synspunkt. Lidt den samme målestok kunne tænkes hos hver enkelt familie i en lille landsby, hvor det enkelte lille menneskes problemer kan opleves som en noget der måtte ha' hele verdens interesse - eller tænk på os selv da vi var teenagere, vore egne børn og deres optik, når noget går dem imod. Vi har jo som mennesker og uanset alderen en vis tendens til at tolke verden omkring os ind i billeder der betyder en masse for os selv. Spørgsmålet om den store betydning vi ofte tilskriver os selv, bliver set i en større målestok ofte meget svær for os at goutere. Men det er måske i realiteten selve dette "særlige menneskesyn", dvs. denne særlige hensigt som religioner har med hvert enkelt menneske, der er skaber af den form for egocentri, som mange troende her taler så meget om? Giver spørgsmål og kritikken lidt mening for dig set i dette lys? ;)

mvh
Simon