|
0
registrerede
426
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Hej RM..
"Udover "bare" at tro på Gud, tror jeg på Gud ... i Jesu Kristi navn. Jeg tror på en treénig Gud som Fader, Søn og Helligånd, og for mig er det netop dét, der er selve meningen i min tro. Jeg tror ikke "kun" på Gud som Faderen og selve skaberen til livet, jeg tror på et liv i Jesu Kristi ånd, et liv med kærligheden i hånd og ånd".
- Åh ja, der findes skam rigtig mange mennesker der nyder samme tro som du, så dér kan man sige du er i godt selskab ;)
Det interessante er imidlertid ikke så meget at folk kan tro eller at de bekender sig til en tro, men derimod hvorfor de gør det. Det er selve begrundelserne for en tro man indretter livssyn efter og med ufattelig mange forskellige guder og attributter i uens kulturer, der er det interessante. Regnskovsfolk kan fx. ha' rigtig mange guder med hvert sit arbejdsområde, helt som i antikken, hvilket slet ikke handler om den kærlighed kristne fx. tilskriver deres himmelnisser, for også i kristendommen findes der uens guder i betragtning.
Det interessante er jo, om alle de guddommeligheder der indføres i den verden der omgiver os alle, så også forklarer selve verden, eller om alle disse vidundere som mennesker tilskriver verden, i stedet forklarer lidt om selve kulturen som en gruppe opbyggede med folkesagn og fortællinger, men som naturen i virkeligheden er ret indifferent overfor.
Der er en væsensforskel mellem hensigter man tilskriver naturen og en påvisning af naturens hensigter. Og her må man bare sige, at intet tyder på at naturen skulle have særlige hensigter med mennesket, hvorimod at mennesket kan bygge kulturer med særlige meninger og tro derom. Dermed forklares jo den mening troende indenfor div. religioner kan have om mennesket som noget særligt, ikke sandt?
Kigger vi fx. stjernebilleder og tænker os denne lille jord som noget ganske særligt, da forekommer selve tanken om denne særlige jordklode og individerne derpå jo som en beskrivelse der overdrives p.a. individernes eget synspunkt. Lidt den samme målestok kunne tænkes hos hver enkelt familie i en lille landsby, hvor det enkelte lille menneskes problemer kan opleves som en noget der måtte ha' hele verdens interesse - eller tænk på os selv da vi var teenagere, vore egne børn og deres optik, når noget går dem imod. Vi har jo som mennesker og uanset alderen en vis tendens til at tolke verden omkring os ind i billeder der betyder en masse for os selv. Spørgsmålet om den store betydning vi ofte tilskriver os selv, bliver set i en større målestok ofte meget svær for os at goutere. Men det er måske i realiteten selve dette "særlige menneskesyn", dvs. denne særlige hensigt som religioner har med hvert enkelt menneske, der er skaber af den form for egocentri, som mange troende her taler så meget om? Giver spørgsmål og kritikken lidt mening for dig set i dette lys? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
