Godmor´n Arne:

Tak for dit svar. ... Måske handler det om at få kontakt/evt. genoprette kontakten til den indre Godhed i ethvert menneske?

For år tilbage så jeg en t.v. udsendelse fra et indisk fængsel, som rummede 10.000 kriminelle, som røg ind og ud af fængslet, indtil der kom en ny direktør, en lille kvinde, som besluttede at gøre noget andet:

Hun kontaktede en lærer i Vipassana meditation, og fangerne mediterede nu i mange, mange timer, indtil de fik fjernet de mange og tunge slør, som lå og dækkede over den indre Godhed.

Man så på skærmen, hvordan de barske, hårde ansigter langsomt blødtes op, og tårerne begyndte at trille. ...

Man fulgte også, hvordan hierakiet blandt fangerne ændrede sig, og man så den taknemmelighed, de indsatte viste overfor det, de havde oplevet på egen krop. ...

Husker herhjemmefra, at der var fangeopstand i Nyborg, da fængslet begrænsede adgangen til at få styrket muskelmassen for fangerne, idet personalet var ved at være utrygge i omgangen med de fysisk stærke fanger. ... Tja, styrke er i sandhed flertydig. ...

Tankevækkende, synes jeg ...

Godt nytår ønskes alle, som måtte kigge med her - og alt lyst
fra Zenia

Og hvorfor så bange for sandheden?

uvidenhed er aldrig svaret, dine råd ville hvis de blev fulgt gøre ualmindelig fortræd.

Sentimentalitet er det værste der findes. Kærligheden er så stærk som døden - og uadskillelig fra den højeste intelligens.

Kun ved at lytte kan man forstå.

Har du prøvet at lytte?

Er det ikke forunderligt hvor éns ords vrøvl går op for én?

Dette er den eneste sandhed.

Den er til gengæld ufattelig i sin skønhed, selvom den lignede ingenting.

Hvem ville nogensinde vælge den?

Gad vide, om han forstod, hvad han havde gjort forkert, og altså hvorfor, han skulle ledes tilbage på "det rette spor" igen? Og gad vide, hvorfor de andre fandt det nødvendigt, at irettesætte ham, når han jo "er lige så god som de andre"?

Hvis hensigten er god, så er der jo ikke noget i vejen med en irettesættelse, vel?