annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4504659
Et andet syn 1173929
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 938409
Jesu ord 818915
Spirituel omsorg 773877
Galleri
Et historisk fly, man helst vil glemme.
Hvem er online?
0 registrerede 9 gæster og 13 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 11 af 12 < 1 2 ... 9 10 11 12 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14486 - 23/12/2012 08:18 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4629

"må jeg bede dig om at flytte fokus tilbage til sagsindholdet".

- Dit kærlighedsliv, fremført i hellig treenighed? ;)

Jah, der er nu intet så yndigt, som når der rigtig sættes lys på salige følelser for søde anekdoter om jesusvennens tanker og meninger, ja at se disse præsenteres som en psykogenese fordelt på flere hænder - hvor har vi dog set dette før, hva thomsen? ;)

God jul din spradebasse ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#14487 - 23/12/2012 10:44 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: Simon]
Thomas
Uregistreret

Kære Simon,

Hvis det er mig, du kalder "thomsen" og "spradebasse", så må jeg bede dig om at flytte fokus tilbage til sagsindholdet smiler

Set i lyset af hvad der rent faktisk står skrevet, finder jeg dine ord om "salige følelser for søde anekdoter om jesusvennens tanker og meninger" meget malplacerede og som endnu et af dine forsøg på at dreje fokus fra sagsinholdet til debattørerne, hvis emotionelle tilstand du gør dig mange antagelser om.

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#14488 - 23/12/2012 11:20 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5248
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Du startede denne tråd med ordene:
Citat:
Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få Trosfrihed til at blomstre? Hvordan kan vi få flere aktive profiler?
og når man læser hele tråden igennem, så er det mit indtryk, at du har nået dit mål - omend dét, der gror i "din blomstrende tråd", desværre mest synes at være "tidsler".

Nu kan gensidig kritik vel være et udmærket middel til at "skille skidt fra kanel", men dét, jeg savner, er, at vi også opnår at inspirere hinanden, så vi alle - hver på vores egen måde - får muligheden for at udvikle os videre fra dér, hvor vi aktuelt hver især er.

Så jeg vil mene, at det kunne være en idé at stille tillægsspørgsmålet:
Hvordan inspirerer vi hinanden?
Har vi ikke behov for at "føde det barn"? yeah

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#14490 - 23/12/2012 12:09 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

Jovist! Jeg synes, at vi skal betragte spørgsmålet som stillet smiler Altså:

Hvordan inspirerer vi hinanden?

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#14491 - 23/12/2012 12:41 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: Harly]
Thomas
Uregistreret

Kære Harly,

I et indlæg d. 20/12 - 2012 i denne tråd sluttede jeg et indlæg med ordene:

Citat:
Mit personlige forhold til ordene er nu anderledes, end det var engang. Mere om dette i et senere indlæg. Ellers bliver det her for langt.


Du skrev, at du spændt afventer en fortsættelse, så den kommer her.

Jeg har allerede fra første gang, jeg læste Jesusordene, elsket dem. For mig var det virkelig en øjenåbner. Jeg troede, at "troen" på Jesus bestod i at acceptere, at en Jesus har eksisteret, og - i tillæg hertil - at han er Guds Søn.

Jeg kan huske, at jeg i utrygge situationer som lille kunne finde på at bede til ham uden at kende til andet, end at man - formodentligt - skulle acceptere to ovennævnte forhold. Trygheden var flygtig, for hvorfor - nej, hvordan! - skulle jeg dog kunne acceptere, at der eksisterede en Jesus, som skulle være Guds Søn? Hvad underbyggede dette? INTET.

... INDTIL jeg fik øjnene op for de ord, der tilskrives Jesus. Disse ord - gik det op for mig - beskrev den fuldkomne kærlighed, den absolutte uselviskhed! Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Og jeg har heller aldrig siden hørt noget lignende.

Disse ord måtte jeg bare vidne om. Nu kunne jeg jo se, at "kirkens dogmatiske" måde at forkynde Jesus på intet havde at gøre med de ord, der tilskrives ham. Troen - forstod jeg nu - bestod ikke i at acceptere dogmer om "en Jesus som skulle være Guds Søn". Den bestod i - som han selv sagde - at tage imod hans ord, bære dem i hjertet, lade dem gro i sjælen, og handle på dem! Først da ville det blive muligt virkelig at erkende, at han er Guds Søn.

Det var sandelig "en helt anden tro"!!

Det gik hurtigt op for mig, at ordene afskrækker folk. Og min konklusion er stadig, at det skyldes, at de stiller nogle krav, som mennesker flest helst vil undgå at følge. Det er trods alt ret "skrappe" krav, som det f.eks. kan ses i Bjergprædikenen. Men det er også frydefulde krav, hvis hjertet dog blot vil forstå!

Og således gik det til, at jeg talte om ordene, citerede dem, og - måske med et lidt andet ordvalg - "prædikede" som jeg netop nu har gjort ovenstående. Jeg blev angrebet og lagt for had. Jeg blev beskyldt for at have urene motiver. Det havde jeg ikke.

... Men i min meditationspraksis, som kom nogle år senere, gik det op for mig, at jeg ikke selv fulgte Jesu ord nær så godt, som jeg måske gik og troede. Jeg havde aldrig påstået at følge dem. Men nu gik det op for mig, at det gjorde jeg virkelig ikke, slet slet ikke. I min meditationspraksis så jeg ind i mig selv, som jeg tror, at man kun kan gøre i kraft af meditation. Jeg så egoets rødder trække dybt ned igennem hjertet og splitte det i fragmenter, der næsten alle blev farvet af selviskhedens saft, der udsprang fra egoets rødder - og ikke mindst dets blomster, som jeg ikke havde fået øjnene op for før.

Jeg er egoistisk, Harly. Dybt, dybt egoistisk. Ja, måske Michael har ret, når han kalder mig ond. Der er så meget mørke indeni. Så meget at jeg må glæde mig over, at min meditationspraksis har været så nådig kun at afsløre det gradvist for mig. Før fik jeg at vide, at jeg skulle springe højt af fryd, når jeg blev "forfulgt" på debatterne. Men efter at have set ind i mig, ved jeg, at jeg må begynde dér først. Og hvis jeg skal springe højt af fryd nu, så må det være fordi, at min selverkendelse - måske - endelig er begyndt at gry.

Jeg elsker stadig Jesu ord. Måske er min ydmyghed for dem - i indsigten af mine egne utallige mangler - måske netop større. Jeg tror på, at dine intentioner er ægte, når du bringer os ordene. Jesu ord, Guds ord. Og jeg kunne aldrig finde på at fordømme dig, som de andre fordømmer dig. Måske er du i stand til at gøre det, jeg ikke magtede. Jeg vil stadig handle - jeg vil ikke grave talenterne ned. Hvad, jeg dog vil gøre, er at forsøge at holde balancen mellem selverkendelse og prædiken; mellem ydmyghed og handling.

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
annonce
Side 11 af 12 < 1 2 ... 9 10 11 12 >


Seneste indlæg
Lyser på vej
af somo
25/02/2020 08:21
Mellemrummet
af Simon
25/02/2020 05:00
Mening med mit liv?
af ABC
22/02/2020 12:51
Gerth Drost
af Gerth
17/02/2020 08:13
Hvad HansKrist dog skriver
af ABC
13/02/2020 19:04
Nyheder fra DR
Coronavirusset breder sig i Europa: Nu e..
25/02/2020 19:38
Antallet af spøgelsesbilister falder ti..
25/02/2020 19:36
Bælgfrugter og frø på middagsbordet? ..
25/02/2020 18:53
Scanninger afslører, at mobbere og bøl..
25/02/2020 18:44
Dansk kunstkender afslører sine bedste ..
25/02/2020 18:35
Nyheder fra Religion.dk
Når De 10 Bud siger, at man ikke må sl..
24/02/2020 07:27
Min kæreste og jeg vil gerne have en is..
20/02/2020 07:17
Dyrene minder os om kroppen som en livsg..
18/02/2020 06:21
Hvad er holocaustteologi?
17/02/2020 06:18
Blasfemilov i Finland skaber martyrer fo..
13/02/2020 06:30