Ja, sikke noget svineri, Arne, at nogle har en anden opfattelse af verden end den, som du så ihærdigt prøver at sælge os. Der må bestemt være noget i vejen med dem, når de både lyver og laller afsted uden kontakt med den "virkelige" gudefri verden, som du selv lever i.

Hvor er det lige, at vi lyver, Arne? Hvad er løgnagtigt i vore indlæg? Hvad får dig til at tro, at vi skulle være "i affekt?" Og hvorfor tør du ikke fortælle Thomas, at du ikke tror, at det falske "urevangelium" fortæller sandheden?

Ja, vi ved jo, at du aldrig svarer på direkte spørgsmål om din holdning til konkrete forhold, så vi kan vel heller ikke forvente noget svar denne gang. Når jeg skriver, som jeg gør, er det altså ikke fordi jeg er i affekt, men fordi det er den mest effektive måde at afsløre dit hykleri på. Det viser nemlig tydeligt, at din interesse for andres synspunkter indskrænker sig til at nedgøre dem, hvis de ligger langt fra din egen indbildte virkelighed.

Virkeligheden er, at mennesker har vidt forskellige opfattelser af livet, og kun ved at debattere dem, kan man afgøre, om der er noget af værdi i dem, som man selv kan bruge. Det er denne virkelighed, du sætter dig selv udenfor, ved at nægte at debattere din egen holdning, og derfor er der heller ikke noget af værdi for andre i den.

Hvad får dig til at tro, at din form for ateisme er bedre end trerams, Simons, min og andres, og at det giver dig ret til at nedgøre både vore holdninger og enhver anden fornuftsbetonet holdning? Hvad får dig til at tro, at din "ikontilbedelse" og dine postulater om videnskabens uvidenhed skal være fritaget for kritik?

De fleste af dine indlæg er præget af en hoven arrogance overfor andre livsholdninger. Hvis det er din opfattelse af "mental livskvalitet", så er den ikke anbefalelsesværdig. Det er dig vel undt, at din "kurs" gør dig lykkelig, men din "lykke" er åbenbart ikke så stor, at den kan rumme tolerance overfor andres kurs mod lykken.

Hvad vil du egentlig på en debatside, når du ikke vil debattere? Er din tro så skrøbelig, at den ikke tåler at blive endevendt? En kurs forudsætter en bevægelse, men jeg har ikke set nogen bevægelse i dine synspunkter i al den tid, du har skrevet her. Men jeg har set masser af bevægelse hos både troende og ateister her på debatten. Vi har noget at give hinanden. Det har du ikke, Arne, med dit fastlåste syn på andre.

Du kan så trøste dig med, at du ikke er den eneste her, der er gået i stå i en tro på at besidde en universel sandhed om livet. Heldigvis er I alle indbyrdes uenige, så jeres indflydelse er ikke stor. Tværtimod ansporer det os til at tænke selv, og det har vi det godt med, så du er velkommen til at fortsætte. Vi har nemlig brug for "missionærer" til at udstille hykleriet og foragten for andre menneskers mening.

Men det forstår du sikkert ikke, Arne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvilke af vore påstande er det, du anser for "falske", Arne? Hvad mener du helt præcist med, at vi "laller"? Hvad er det "kollektivt ubevidste"? Hvorfor omfatter din "kærlighed til verden" ikke ateister og andre mennesker med en anden opfattelse end din? Hvad er det, der gør dem ringere, i din opfattelse?

Hvad forstår du ved "mental livskvalitet"? Kom nu med noget konkret fra din egen tankevirksomhed, som vi kan tage stilling til, og ikke bare med citater fra andre (afdøde) menneskers tanker.

Hvordan afgør du, at du har fundet dit "sande selv", og hvorfor mener du, at vi andre ikke har fundet vores?

Undskyld de mange spørgsmål, men dine postulater kan ikke stå alene, især når din påståede kærlighed til verden ikke fremgår af dine indlæg og kommentarer til andres indlæg.

Vi vil da meget gerne diskutere "mental livskvalitet". For mig dækker begrebet bl.a. at have tolerance overfor alle livsopfattelser, der ikke er til skade for andre, og ikke missionerer for bestemte overbevisninger.

Lad nu være med at krybe udenom, Arne. Lad os høre dine argumenter for, at dit livssyn er bedre end andres.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Mens et par ateister "laller videre" og meget energisk søger at pådutte mig deres falske påstande - om mig - i stedet for at fokuserer på emnet: mental livskvalitet - og selv at præsentere noget - ser jeg nu, at jeg kan forenkle min "kurs" yderligere til: Elsk dit sande selv - og resten af verden".

- Tilsyneladende er Arnes kadish denne mdr. blevet ordet "mental livskvalitet"”. Om muligt, ser vi her endnu et eksempel på Alice-syndromet – fx. tror Arne han kontrollerer en krampagtig egomania-mystik alene ved at angribe symbolet på et onde; en almen religiøs bouillon, med blot en smule mere empati end en uge gammel camembert.

Hvad menes egentlig med ordet "mental livskvalitet", er der igen tale om frugten fra overflødighedshornet af adjektiver alias "bredt panorama"? - livskvalitet er jo altid mental, hvordan skulle det være anderledes?
Eller måske den "mentale livskvalitet" er endnu en dårligt skjult form for mentalhygiejne, hvor Arne udrenser fornuften fra argumenter der opr. skulle begrunde et væld af søde meninger der jo flyder som en bæk udenom enhver kritisk eftertanke...? ;)

Arne antager altid en masse om mennesket og livet, men bygget på tro alene. Problemet hans er her at ingen kan ha’ tillid hans antagelser bygget på tro, men hvordan skal Arne dog komme ud af dette dilemma?:

Jo, tænker Arne: jeg reducerer bare forventningerne til mine meninger. Hvis nu jeg ekskluderer kravet om sandsynlighed til sandhedsværdien, da vil mine anskuelser bygget på tro alene, være fuldt ud gyldige som sandheder. Omfatter jeg desuden mine meninger med sandhedsvidner og gerne mystikere der i forvejen forsøger at argumentere med følelser, da vil mine meninger tillige kunne autoriseres på lige fod med rigtige videnskabelige teorier; og bimbambusse min tro er nu en viden!

Mon ikke denne selvoverbevisning nogenlunde afspejler Arnes metodiske tænkning, det ka’ ikke være helt hen i skoven ;)

mvh
Simon