Pænt af dig at gøre lidt reklame for den seriøse del af Halfdan Rasmussens poesi, for som han selv skriver:

Jeg er en lille digter,
mit pund er ikke stort.
Det vejer 400 gram,
det har det altid gjort.

Jeg skriver sjove digte,
og nogle som er triste.
De første læser alle folk,
selv læser jeg de sidste.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Arne.
Og tillykke med dit "nye" øje, og forhåbentlig var du mellem de 98%, hvor operationen lykkedes, jeg har et par venner der fik det lavet i Thailand og Tyrkiet og deres operation lykkedes også, uden guders og ikoners hjælp.

Grise har jeg ikke megen forstand på, men blev så klogere i og med at de også kan få lavet kejsersnit.

Grunden til min modvilje mod religionerne er; at de gerne vil være så gode mod menneskene, men det lykkes overhovedet ikke for dem og har aldrig gjort, tvært imod sætter de menneskene op mod hverandre, stiller en masse krav til hvordan religionen skal efterleves, du må ikke spise svinekød, du skal have skåret forhuden af din penis, du skal bede x antal gange om dagen, du skal gå tildækket, du skal helst gå til gudstjeneste hver søndag, du må ikke få abort, du må ikke lade dig skille fra din kone, men ok ikke meget sammenlignet med da inkvisitionen havde magten.
Katolske præsters , cardinalers mange misbrug af børn i deres varetægt, noget der sikkert har pågået i århundrede og islams udbredelse til vore breddegrader, med øgede krav til de samfund hvor de tager ophold, om at bl.a.deres sharia love, som prøver de at få indført, det skulle ikke undre mig hvis nogle i enhedslisten eller SF, vil gå ind på disse krav, vi skal jo være lydhøre overfor de fremmede.

Jeg kan se at du mener at kærligheden ikke kan opstå/trives i en ikke religiøs verden, der mener jeg det lige modsatte, kærligheden vil trives bedre helt uden religion/grænser til at begrænse mennesket i dets udfoldelse.
Kærligheden er bare noget der opstår, den kommer ikke fra noget specifikt sted, eller nogen gud, den opstår lettere i en ateistisk verden end i en verden fuld af begrænsende/følsomme religioner, hvor der skal tages hensyn til både det ene og det andet.

Hej Treram..

"Jeg ved skam godt hvad agnosticisme går ud på, det er vel at sammenligne med de radikales politik".

- Nu er dette jo et morsomt billede, men så alligevel får man kort lyst til at kommentere her - ikke mindst fordi jeg ser Arne endnu engang formulerer agnostikeren ind i en mulig gudstro med elementer af kærlighedsytringer o.m.a., og det skal ha' et par linier med på vejen.

I udgangspunktet er agnostikeren jo god som nogen ateist, eneste forskel mellem ateisten og agnostikeren er, at agnostikeren indfører den lille detalje, at da man ikke kan vide noget om guder, kan man af denne grund heller ikke vide noget om guders mulige eksistens – og sætter altså af denne grund faktisk døren på klem for gudens mulige eksistens.

Det er her ateisten må spørge agnostikeren, hvad det da er for en særlig viden agnostikeren sidder inde med, for der må være en grund til at man åbner for denne mulighed, indikationer af en eller anden art som sandsynliggør at muligheden kunne foreligge?

Pointen er her, at hvis uvidenhed i sig selv giver belæg for at indføre tænkelige eksistenser i virkeligheden, da giver selvsamme uvidenhed dels belæg for at indføre alle mulige andre former for tænkelige fænomener i virkeligheden og verden omkring os, med selvsagt uoverskuelige forklaringsproblemer som konsekvens derved - vi kan ikke på den grund skabe realistiske beskrivelser af virkeligheden, som jo af objekt, mens vore synspunkter er subjektive deromkring. Noget helt andet end instrumentiel registration osv.! Og dels åbner uvidenheden som grund jo så en lang række andre uinteressante spørgsmål, som altså udelukkende beskriver hvad mennesket kan forestille sig om virkeligheden, men ikke er en logisk konsistent beskrivelse af den, som ved observation kunne give samme udfald (næsten) hver gang. Det er dette krav vi må stille til sande beskrivelser af (noget i) verden med evne til eksistens, og som fysisk kan påvirke verden!

Så uvidenheden kan altså ikke i sig selv være belægget for at sætte døren på klem for guders eksisten. Hvorfor agnostikeren FOR at sætte denne dør på klem for den mulige guds eksistens, MÅ VIDE noget om grunden herfor – og det er denne detalje der skiller ateisten/agnostikeren fra hverandre, selv om begge altså er ateister.

Fælles for Ateister og agnostikere er jo anerkendelsen af VIDEN som grund for antagelser om vores verden m.m. Vi godtager ikke trosbekendelser som gyldig argumentation for indføring af tænkelige fænomener, disse kan ikke forklare noget om verden, hvis de ikke evner at optræde ved egen kraft.

Alene her falder Arne ud af billedet som agnostiker, idet han jo ikke har bestilt andet end at lægge afstand til viden, ja faktisk har han brugt størstedelen af sin debattid på at favorisere sin egen hengivenhed til symbolerne som meddelelses- og kommunikationsform mellem mennesker.
Den slags er imidlertid alt for upræcis en meddelelsesform som der må stilles strenge krav til værdien af, idet man jo ikke kan bygge viden om verden og dens indhold på så sløset et grundlag for antagelser.

Så der er altså større sammenhæng mellem de forventninger og krav gudstroende og Arne stiller til antagelser for accepterede verdensbilleder og livssyn, end mellem ham og agnostikere/ateister - gudstroende må pr. def. acceptere trosanskuelser der kommunikeres med symboler som formidling for antagelser om verden og menneskets placering deri, det må agnostikere/ateister ikke.

mvh
Simon