0
registrerede
237
gæster og
42
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: "Tror du på Gud?"
|
Hej Treram..
"Jeg ved skam godt hvad agnosticisme går ud på, det er vel at sammenligne med de radikales politik".
- Nu er dette jo et morsomt billede, men så alligevel får man kort lyst til at kommentere her - ikke mindst fordi jeg ser Arne endnu engang formulerer agnostikeren ind i en mulig gudstro med elementer af kærlighedsytringer o.m.a., og det skal ha' et par linier med på vejen.
I udgangspunktet er agnostikeren jo god som nogen ateist, eneste forskel mellem ateisten og agnostikeren er, at agnostikeren indfører den lille detalje, at da man ikke kan vide noget om guder, kan man af denne grund heller ikke vide noget om guders mulige eksistens – og sætter altså af denne grund faktisk døren på klem for gudens mulige eksistens. Det er her ateisten må spørge agnostikeren, hvad det da er for en særlig viden agnostikeren sidder inde med, for der må være en grund til at man åbner for denne mulighed, indikationer af en eller anden art som sandsynliggør at muligheden kunne foreligge?
Pointen er her, at hvis uvidenhed i sig selv giver belæg for at indføre tænkelige eksistenser i virkeligheden, da giver selvsamme uvidenhed dels belæg for at indføre alle mulige andre former for tænkelige fænomener i virkeligheden og verden omkring os, med selvsagt uoverskuelige forklaringsproblemer som konsekvens derved - vi kan ikke på den grund skabe realistiske beskrivelser af virkeligheden, som jo af objekt, mens vore synspunkter er subjektive deromkring. Noget helt andet end instrumentiel registration osv.! Og dels åbner uvidenheden som grund jo så en lang række andre uinteressante spørgsmål, som altså udelukkende beskriver hvad mennesket kan forestille sig om virkeligheden, men ikke er en logisk konsistent beskrivelse af den, som ved observation kunne give samme udfald (næsten) hver gang. Det er dette krav vi må stille til sande beskrivelser af (noget i) verden med evne til eksistens, og som fysisk kan påvirke verden! Så uvidenheden kan altså ikke i sig selv være belægget for at sætte døren på klem for guders eksisten. Hvorfor agnostikeren FOR at sætte denne dør på klem for den mulige guds eksistens, MÅ VIDE noget om grunden herfor – og det er denne detalje der skiller ateisten/agnostikeren fra hverandre, selv om begge altså er ateister.
Fælles for Ateister og agnostikere er jo anerkendelsen af VIDEN som grund for antagelser om vores verden m.m. Vi godtager ikke trosbekendelser som gyldig argumentation for indføring af tænkelige fænomener, disse kan ikke forklare noget om verden, hvis de ikke evner at optræde ved egen kraft. Alene her falder Arne ud af billedet som agnostiker, idet han jo ikke har bestilt andet end at lægge afstand til viden, ja faktisk har han brugt størstedelen af sin debattid på at favorisere sin egen hengivenhed til symbolerne som meddelelses- og kommunikationsform mellem mennesker. Den slags er imidlertid alt for upræcis en meddelelsesform som der må stilles strenge krav til værdien af, idet man jo ikke kan bygge viden om verden og dens indhold på så sløset et grundlag for antagelser.
Så der er altså større sammenhæng mellem de forventninger og krav gudstroende og Arne stiller til antagelser for accepterede verdensbilleder og livssyn, end mellem ham og agnostikere/ateister - gudstroende må pr. def. acceptere trosanskuelser der kommunikeres med symboler som formidling for antagelser om verden og menneskets placering deri, det må agnostikere/ateister ikke.
mvh Simon
|
|
|
|