Der er selvfølgelig en logisk forklaring, Simon, men om fornuft er inde i billedet, tvivler jeg stærkt på.
Men det er da morsomt at se alle de selvmodsigende indlæg, som de religiøst troende debattører diverterer os med.
Det er i øvrigt ikke Peter Higgs, som har stået fadder til udtrykket "the goddamn particle", men fysikeren og nobelpristageren Leon Lederman, og det ændrede videnskabsjournalisten Dick Teresi til "The God Particle" som titel på deres fælles bog med undertitlen:
"If the Universe Is the Answer, What Is the Question", der gennemgår partikelfysikkens udvikling fra Demokrit til beviserne for Big Bang.
Personligt tror jeg hverken på Higgs-partiklen eller andre partiklers eksistens. Det er når alt kommer til alt kun en forklaringsmodel, og lige siden jeg satte mig ind i Bohrs kvanteteori har jeg anset komplementaritetspricippet ikke som et
både-og, men som et
hverken-eller.
Jeg anser Ed Wittens M-teori som det hidtil klart bedste bud på en beskrivelse af universet, men standardmodellen er selvfølgelig mere praktisk anvendelig, selv om den ikke kan forklare gravitationen. Der må vi foreløbig holde os til den almene relativitetsteori.
For Bohr og Einstein var
gud en metafor for de fænomener, som vi endnu ikke kan forklare tilfredsstillende. Hvorfor nogle mennesker i vor oplyste tidsalder kan tilbede et symbol for uvidenhed, er mig en kilde til stadig undren, men intet tyder på, at vi kan slippe af med religionerne. Det berettiger så fuldt ud til at kalde religion for
den evige idioti. Ole Bjørn :o)