Hvad er vores små tilfældige tanker mod naturens store skuespil af tilfældigheder.

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/se-videoen-af-fantastisk-naturfaenomen?

Ole Bjørn :o)

Hvad skal der til for at forstå sig selv? Ærlighed.".

- Så en mand der ærligt erkender ikke at vide særlig meget om sig selv, forstår han så sig selv bedre af den grund, eller forstår han bare, at han ikke ved særlig meget om sig selv? ;)

mvh
Simon

Nu er tanken jo, som sagt, fortidens reaktion.

De små tilfældige tanker, som du nævner, er som regel følelsesbetonede. Den anden tanke, den videnskabelige, er anderledes stringent og solidt funderet i videnskabelige opdagelser.

Disse opdagelser forekommer mig i vid udstrækning af at bestå af en opstilling af hypoteser. Hvor stammer disse hypoteser fra, er de ikke fortidens begrænsede reaktion.

Du synes måske, at der er stor forskel på det primitive menneske, som betragter nordlysene og fortolker dem ud fra sine fantasifulde, følelsesmæssige forestillinger og det udviklede menneske, der fortolker nordlysene ud fra sine videnskabelige begreber - for mig er der ingen forskel. Det er en begrænset opfattelse.

Jeg lytter til musik ud fra hjertet og jeg har tit overvejet om de, som ved en masse om musik - hvordan de lytter. Ødelægger det deres opfattelse og nydelse at vide for meget?

Jeg kan aldrig vide det.

Du mener ikke at der er noget højere end fortidens reaktion, kaldet tanken.

Men det er der. Dette andet er at se og lytte. Det, det seende og lyttende møder er det ukendte og i og med, at det ukendte bliver set bliver det kendt. Af dette kendte fødes tanken, som er fortidens reaktion.

Åh, jo, Ole Bjørn, der er noget andet og mere end tanken. I mangel på bedre kan vi kalde det - opfattelsen.

Du må da meget gerne svare - så jeg kan se hvem du er.

Som jeg har sagt dig for længe siden, Michael, så har du gode anlæg for filosofi, og de spørgsmål du rejser her, er faktisk et interessant udgangspunkt for en forståelse af den menneskelige tankeverden.

Det, der har gjort mennesket tankemæssigt overlegent blandt alle dyrearter, er vor evne til abstrakt tænkning, som bl.a. giver sig udslag i stor kreativitet. I bund og grund er kreativitet blot evnen til at sammenstille kendte erfaringer i nye sammenhænge. Ud fra denne synsvinkel kan man godt kalde videnskabelige hypoteser for en "reaktion på tidligere erfaringer".

Det giver så også en væsentlig forskel på det primitive menneske og vore dages vidende menneske. Jo større og mere alsidig ens viden/erfaring er, jo flere kombinationsmuligheder gives der. Det betyder så også, at grænserne for forståelse udvides, men den vil altid være begrænset af vore sanseopfattelser og sansernes udvidelse gennem teknologien.

Gennem et langt liv har jeg konstateret, at jo mere min viden øgedes i omfang og alsidighed, jo flere nuancer blev åbenbaret for mig. Oplevelsen af musik er et godt eksempel. Når jeg som barn hørte et orkester, bestod oplevelsen primært af melodistemmen på et "baggrundstæppe" af orkesterets lydbillede, men efterhånden som jeg lærte om harmonier og at lytte efter intonationer og instrumenternes klangfarver og anden musikteori, blev musikken langt mere nuanceret og bevægende.

Men hvor jeg har måttet optræne min musikalitet, er nogle mennesker tilsyneladende født med en kolossal intuitiv viden og opfattelse af musik. Hvor jeg opfatter et musikstykke som et smukt men tåget lydbillede, som jeg kun kan gøre skarpere når jeg fokuserer på en del af det, så må musikalske genier som Bach og Mozart opfatte det hele knivskarpt. Det er den eneste logiske forklaring på, at Bach har kunnet skrive 2 udgaver af "Das Wohltemperierte Klavier", 2 gange 24 stykker i samtlige dur'er og mol'er, som man først længe efter hans død fandt ud af, at de er en systematisk gennemgang af alle harmoniske klangmuligheder i den tempererede skala.

Mozart efterlader én med en følelse af, at han kan lege med toner og klange efter behag, og han boltrer sig som en fisk i vandet. Deres tankeverden må have været et overflødighedshorn af musikalske nuancer, som er skjult for os andre.

Det er derfor, jeg må trække på smilebåndet, når mennesker som Arne påstår, at vi, der fokuserer på videnskab, mangler noget i vores tankeverden. Vi traver nemlig ikke rundt i troens stivnede pseudoverden. Vor verden vokser med hver en stump af ny viden, vi tilegner os, som viser os nye nuancer og nye synsvinkler.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvem jeg er, Michael, for der er lige tikket en ny mail ind fra en udenlandsk forsker, og den vil sikkert udvide mit syn på verden, så jeg om lidt er en anden end nu.

Men jeg kan fortælle dig, at mit liv har været et tag-selv-bord af viden, der har gjort det til et konstant festfyrværkeri af oplevelser og øget min forståelse af verden og livet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære alle,

Det er blevet tid til en opsamling. Da tråden efterhånden er meget lang, vil jeg gøre det stykkevis. Dette hjælper forhåbentlig til at fastholde centrale pointer uden at blive overvældet.

"Personfnidder" vil naturligvis blive ignoreret. Saglighed er sagen, og fred og glæde er nøgleord.

Jeg har markeret de smukke citater. De træder frem med blåt, hvis man kun ønsker at dvæle ved disse

Her er DEL 1, DEL 2, DEL 3 og DEL 4 af opsamlingen. Meningen er at holde os fast på emnet og styre uden om personfnidder.

Tiden er inde til, at jeg føler lyst til at fortsætte denne tråd. Denne tråd kan måske virke som en "metatråd" til den dimension, der ofte fremtræder i de andre tråde - nemlig dimensionen om Gud og Åndelighed. Det ser ud til, at det er svært for flere at si de gamle gudeforestillinger fra en dybere forståelse af spiritualitet. Det er en skam, at debatten altid skal nå denne tilstand af lammelse, nå denne stopklods og gå i stå uden at kunne udvikle sig videre, fordi spørgsmålet om Åndelighed vækker en allergisk reaktion hos nogle, der regrediere til nogle primitive forståelser, de lettere kan håndtere at debattere og afvise.

---

DEL 1

Denne tråd vil handle om livets store spørgsmål og om Åndelig Erkendelse, som ethvert folkeslag altid har higet efter at opnå. Få gange har det - i højere eller lavere grad - været muligt for et menneske et sted i verden at løfte sløret ind til Den Guddommelige Virkelighed.

Hvor den rationelle tænkeevne er afhængig af en biologisk modning, så vil kendskabet til metafysiske forhold kun kunne erkendes af det menneske, der undergår en åndelig modning, dvs. et menneske der udvikler sig moralsk og lever et uselvisk liv. Sådan et menneske skal skue Det Højeste.

"Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud."
(Jesus, Matthæus 5, 8)

"Guds mysteriers astrolabie er kærlighed."
(Rumi)

---

DEL 2

Alle mennesker har mulighed for at modnes åndeligt uanset religiøst eller filosofisk ståsted. For bag verdens mangfoldighed findes en enhed, der er både immanent og transcendent pluraliteten, som har sit ophav i Det Ene.

"Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er."
- Aldous Huxley

"Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen."
(Eckehart)

"I de henseender hvor sjælen er ulig Gud, er den også ulig sig selv."
(Bernhard af Clairvaux)

Men hvordan modnes vi åndeligt? Hvordan finder vi ud af, "hvem vi er"? Hvordan erkender vi vores sjæls lighed med Gud?

Fra bogen "Den Evige Filosofi" af Aldous Huxley citerede Arne bl.a.:



Jeg tror, at det for mange er svært at forstå, at erkendelsen kan antage karakter af ufejlbarlighed. Men det er - som Huxley siger - fordi der er tale om "den forenende erkendelse". Erkendelsen er ikke bare noget vi har - som et trofæ i vores fremstrakte hænder klar til at blive vurderet og vejet. I den forenende erkendelse er vi det, vi erkender.

DEL 3

Arne gav nogle væsentlige citater af Huxley:



Bliver jeg spurgt på naturvidenskabens eller det rationelles præmisser: "Vis os det", "argumentér for det", "mål det med tilgængelige apparater" – det vil sige, får jeg stillet krav om at argumentere videnskabeligt eller rationelt for Den Guddommelige Virkelighed – så må jeg svare:

- Der er ikke et apparat eller et rationelt sprog, der kan gøre Erkendelsen af Den Guddommelige Virkelighed fyldest. For både måleinstrumenter og logisk tænkning er for begrænsede til at kunne begribe Gud. Måleinstrumenter og rationel tænkning kan kun begribe "verden", det differentierede og begrænsede. Gud er både iboende og hinsides, immanent og transcendent.

Men hvordan når vi så denne forenende erkendelse?

Huxley igen:



At vi må bruge "os selv" reducerer ikke erkendelsen af Den Guddommelige Virkelighed til "følelser og fantasier", for erkendelsen af Gud er ikke præ-rationel, men trans-rationel. Og måleinstrumentet består ikke af noget menneskeskabt, men er os selv. Ikke det selv, som uvidenheden får os til at identificere os med, nemlig kroppen og sanseorganerne, men det Selv som gennemtrænger alt og rummer alt.

"The day of my spiritual awakening was the day I saw and knew I saw all things in God and God in all things."
-Mechtild of Magdeburg

"Atman gennemtrænger hele universet, men ingen gennemtrænger den. Det er den alene som lyser, universets lys er kun et genskær af den."
(Shankara)


DEL 4

Nogle mennesker har nået den forenende erkendelse af Gud.

"My self is God, nor is any other self known to me except God."
-Catherine of Genoa

Disse mennesker kan vidne om, hvad de ved. De kan også lede andre ad samme vej. Men det er en frivillig vej, der kræver hele vores indsats, og som stiller os det ultimative spørgsmål: ”Hvem er jeg?”. Det er en vej ind i os selv … og her vil vi finde Altet.

"It is the greatest of all lessons to know oneself. For if
one knows oneself one will know God, and knowing God, that person will be made like God."
-Clement of Alexandria (c. 150-215)

"Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér."
(Jesus, Thomasevangeliet)

Og igen mærker vi længslen ... og spørgsmålet men hvordan?

"Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt."
- Theologia Deutsch

"Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"
- Jesus, Bjergprædikenen