|
0
registrerede
1593
gæster og
102
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Som jeg har sagt dig for længe siden, Michael, så har du gode anlæg for filosofi, og de spørgsmål du rejser her, er faktisk et interessant udgangspunkt for en forståelse af den menneskelige tankeverden.
Det, der har gjort mennesket tankemæssigt overlegent blandt alle dyrearter, er vor evne til abstrakt tænkning, som bl.a. giver sig udslag i stor kreativitet. I bund og grund er kreativitet blot evnen til at sammenstille kendte erfaringer i nye sammenhænge. Ud fra denne synsvinkel kan man godt kalde videnskabelige hypoteser for en "reaktion på tidligere erfaringer".
Det giver så også en væsentlig forskel på det primitive menneske og vore dages vidende menneske. Jo større og mere alsidig ens viden/erfaring er, jo flere kombinationsmuligheder gives der. Det betyder så også, at grænserne for forståelse udvides, men den vil altid være begrænset af vore sanseopfattelser og sansernes udvidelse gennem teknologien.
Gennem et langt liv har jeg konstateret, at jo mere min viden øgedes i omfang og alsidighed, jo flere nuancer blev åbenbaret for mig. Oplevelsen af musik er et godt eksempel. Når jeg som barn hørte et orkester, bestod oplevelsen primært af melodistemmen på et "baggrundstæppe" af orkesterets lydbillede, men efterhånden som jeg lærte om harmonier og at lytte efter intonationer og instrumenternes klangfarver og anden musikteori, blev musikken langt mere nuanceret og bevægende.
Men hvor jeg har måttet optræne min musikalitet, er nogle mennesker tilsyneladende født med en kolossal intuitiv viden og opfattelse af musik. Hvor jeg opfatter et musikstykke som et smukt men tåget lydbillede, som jeg kun kan gøre skarpere når jeg fokuserer på en del af det, så må musikalske genier som Bach og Mozart opfatte det hele knivskarpt. Det er den eneste logiske forklaring på, at Bach har kunnet skrive 2 udgaver af "Das Wohltemperierte Klavier", 2 gange 24 stykker i samtlige dur'er og mol'er, som man først længe efter hans død fandt ud af, at de er en systematisk gennemgang af alle harmoniske klangmuligheder i den tempererede skala.
Mozart efterlader én med en følelse af, at han kan lege med toner og klange efter behag, og han boltrer sig som en fisk i vandet. Deres tankeverden må have været et overflødighedshorn af musikalske nuancer, som er skjult for os andre.
Det er derfor, jeg må trække på smilebåndet, når mennesker som Arne påstår, at vi, der fokuserer på videnskab, mangler noget i vores tankeverden. Vi traver nemlig ikke rundt i troens stivnede pseudoverden. Vor verden vokser med hver en stump af ny viden, vi tilegner os, som viser os nye nuancer og nye synsvinkler.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvem jeg er, Michael, for der er lige tikket en ny mail ind fra en udenlandsk forsker, og den vil sikkert udvide mit syn på verden, så jeg om lidt er en anden end nu.
Men jeg kan fortælle dig, at mit liv har været et tag-selv-bord af viden, der har gjort det til et konstant festfyrværkeri af oplevelser og øget min forståelse af verden og livet.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
