Den dynamiske hjerne. Som man vil kunne forstå af mine indlæg, så anser jeg kaosforskningen for et af de vigtigste forskningsområder, især fordi den kan give os en bedre forståelse af det allervigtigste og mest forsømte forskningsområde - den menneskelige psyke.
Rent forskningsmæssigt svarer hjernen til det, der på gamle landkort blev aftegnet som hvide områder, fordi det var "ukendt land". Ofte bar det påskriften, "Her findes drager", og det illustrerer ganske godt, at især psykoanalysen stadig baserer sig på forvirrede freudianske fantasiforestillinger om jeg'er og overjeg'er, Id'er, libido'er og dødsdrift. Bortset fra "libidoen" og "dødsdriften" er dyrenes hjerner dog sluppet for at blive påduttet samme vrøvl.
Men faktum er, at skønt vi kan spalte atomer og kontrollere stærke kræfter, sende folk til månen og forklare begivenheder, der fandt sted for milliarder af år siden og utroligt langt borte, så kan vi ikke tilfredsstillende forklare, hvad der forgår inde i vore egne hoveder.
Hvad får nogle mennesker til at betragte fantasier som sandheder? Hvorfor kan de ikke forstå konsekvensen af deres handlinger, ikke engang i de simpleste menneskelige relationer? Hvad får nogle hjerner til at løbe så meget løbsk i deres egne forestillinger, at de opfatter sig selv som guddommelige eller udvalgte redskaber for guderne? Hvilke processer skaber denne verdens Breivik'ere og Hitler'e, der føler sig berettigede til at myrde løs på deres egne artsfæller?
Fra disse grelle eksempler til den følelsesbetonede fjendtlighed, vi kan opleve i en ligegyldig debat på trosfrihed, må videnskaben indrømme: Vi kan endnu ikke give et forstandigt svar på dette, men vi arbejder på det.
Løsningen på denne gåde findes ikke i gamle skrifter, for så havde vi jo løst problemet.
Den findes heller ikke i teologers og filosoffers spekulationer, for så havde vi også forlængst kunnet kontrollere det, for med viden om processerne følger også viden om, hvordan de kan påvirkes.
Problemets løsning. Indtil nu har
kun den videnskabelige metodik givet os den fantastiske styrke til at påvirke vore omgivelser, som den moderne teknologi demonstrerer, og den vokser dag for dag i et dynamisk eksponentielt tempo. Men hjerneforskningen og psykologien halter langt efter.
Den nye kaosforskning, undersøgelser af ikke-lineære dynamiske processer, er det mest lovende bud, vi har, på at løse de psykiske gåder, men kontrollen af dem vil møde stor modstand, og vil få endnu flere hjerner til at løbe løbsk.
Det er ikke uden grund, at slangen er symbol på helbredelse i de fleste kulturer. Vi frygter helbredelsen for vore vrangforestillinger mere, end vi frygter sygdommen.
Mvh
Ole Bjørn :o)