Hvad har kaosteorien foreløbig lært os?

Den har lært os, at de fleste processer i universet matematisk kan beskrives som ikke-lineære dynamiske processer, d.v.s. at de udvikler sig eksponentielt, og ikke i en jævnt fremadskridende proces. Det betyder også, at de kan løbe løbsk og komme helt ud af kontrol, som sommerfugleeffekten viser os. Men heldigvis er det mere undtagelsen end reglen.

Hvis en proces undervejs i sit kaotiske forløb vender tilbage til nøjagtig samme tilstand som på et tidligere tidspunkt, er den stabil. Vi kalder den en periodisk proces, for det har vist sig, at med de samme startbetingelser, og med de samme kraftpåvirkninger, vil den gentage sit "kredsløb" i det uendelige, medmindre processen påvirkes af noget udefra.

Men en forstyrrelse vil ikke altid medføre en sommerfugleeffekt. Nogle processer er ret robuste mod forstyrrelser, og finder tilbage i et nyt periodisk kredsløb, tæt på det oprindelige. Universet har åbenbart en stabilitetsfaktor, som gør, at alting ikke bare løber løbsk. Det gode er, at selv de kaotiske processer kan beskrives matematisk, og det betyder, at de kan gøres menneskeligt forståelige.

Kan vi forstå processernes forløb, kan vi også påvirke dem, og takket være sommerfugleeffekten, som i princippet kan sammenlignes med en forstærker, kan vi med små reguleringer forårsage store ændringer. I princippet er der ingen grænser. SETI forskerne (der søger efter intelligent udenjordisk liv) regner med 3 klasser af intelligente civilisationer. Den 1.ste kan manipulere med planeter. Den 2.den kan manipulere med solsystemer. Den 3.die kan manipulere med galakser. Vi har ikke engang nået 1.ste klasse endnu.

Hvad vil forskningen i kaosteori betyde for livet på jorden?

Det korte svar er, at på sigt vil det betyde alt. Vi er kun lige begyndt at forstå kompleksiteten i DNA-molekylet. Vi vil blive i stand til både at skabe nye livsformer, og påvirke vor egen regenerationsevne, så sygdomme kan udryddes. Vi vil kunne styre klimaet på jorden efter behag. Vi vil kunne forædle vor egen art og skabe supermennesker. Vi vil kunne bygge supercomputere, som kan styre og regulere vore samfund bedre end vi selv vil være i stand til, og give os svar på hidtil uløselige problemer.

Alt dette ligger selvfølgelig langt ude i fremtiden, og det er under forudsætning af, at vi ikke i uforstand udrydder os selv i indbyrdes magtkampe, og at ingen kosmiske katastrofer indtræffer, der vil smadre vor planet, før vi kan kolonisere andre planeter.

En masse af de vilde fantasier hos fortidens science fiction forfattere er blevet til virkelighed i dag. Det vil mange af nutidens vilde fantasier også blive. F.eks. er det allerede i dag muligt for to mennesker at være i telepatisk kontakt med hinanden, blot ved en mindre ændring af deres krop. Det er ikke en skrøne. Men hvad kan denne teknik ikke udvikles til?

Og alt dette skyldes, at vi opdagede, at selv kaotiske processer kan beskrives matematisk, og dermed gøres forståelige. Kun manglen på fantasi sætter grænser for fremtiden.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Den dynamiske hjerne.

Som man vil kunne forstå af mine indlæg, så anser jeg kaosforskningen for et af de vigtigste forskningsområder, især fordi den kan give os en bedre forståelse af det allervigtigste og mest forsømte forskningsområde - den menneskelige psyke.

Rent forskningsmæssigt svarer hjernen til det, der på gamle landkort blev aftegnet som hvide områder, fordi det var "ukendt land". Ofte bar det påskriften, "Her findes drager", og det illustrerer ganske godt, at især psykoanalysen stadig baserer sig på forvirrede freudianske fantasiforestillinger om jeg'er og overjeg'er, Id'er, libido'er og dødsdrift. Bortset fra "libidoen" og "dødsdriften" er dyrenes hjerner dog sluppet for at blive påduttet samme vrøvl.

Men faktum er, at skønt vi kan spalte atomer og kontrollere stærke kræfter, sende folk til månen og forklare begivenheder, der fandt sted for milliarder af år siden og utroligt langt borte, så kan vi ikke tilfredsstillende forklare, hvad der forgår inde i vore egne hoveder.

Hvad får nogle mennesker til at betragte fantasier som sandheder? Hvorfor kan de ikke forstå konsekvensen af deres handlinger, ikke engang i de simpleste menneskelige relationer? Hvad får nogle hjerner til at løbe så meget løbsk i deres egne forestillinger, at de opfatter sig selv som guddommelige eller udvalgte redskaber for guderne? Hvilke processer skaber denne verdens Breivik'ere og Hitler'e, der føler sig berettigede til at myrde løs på deres egne artsfæller?

Fra disse grelle eksempler til den følelsesbetonede fjendtlighed, vi kan opleve i en ligegyldig debat på trosfrihed, må videnskaben indrømme: Vi kan endnu ikke give et forstandigt svar på dette, men vi arbejder på det. Løsningen på denne gåde findes ikke i gamle skrifter, for så havde vi jo løst problemet. Den findes heller ikke i teologers og filosoffers spekulationer, for så havde vi også forlængst kunnet kontrollere det, for med viden om processerne følger også viden om, hvordan de kan påvirkes.

Problemets løsning.

Indtil nu har kun den videnskabelige metodik givet os den fantastiske styrke til at påvirke vore omgivelser, som den moderne teknologi demonstrerer, og den vokser dag for dag i et dynamisk eksponentielt tempo. Men hjerneforskningen og psykologien halter langt efter.

Den nye kaosforskning, undersøgelser af ikke-lineære dynamiske processer, er det mest lovende bud, vi har, på at løse de psykiske gåder, men kontrollen af dem vil møde stor modstand, og vil få endnu flere hjerner til at løbe løbsk.

Det er ikke uden grund, at slangen er symbol på helbredelse i de fleste kulturer. Vi frygter helbredelsen for vore vrangforestillinger mere, end vi frygter sygdommen.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej. Vil blot påpege at eksponentiel vækst på ingen måde kan karakteriseres som kaotisk. Den er simpel og forudsigelig trods sin eksplosive natur...