Hej Treram..

"Jeg kan godt være enig med dig i at disse kirkelige statussymboler burde jævnes med jorden, når man tænker på hvormegen smerte og ondskab de har forvoldt i tidens løb.
Og de har kostet megen god kapital at opføre, en kapital som de stakkels mennesker på daværende tid, kunne have brugt på noget bedre samfundsmæssigt".

- Der har fra DR-2 lige været et program om Vatikanets diplomati, med visse mangler på andre synsvinkler, men interessant nok. I kirken som institution alene herhjemme, anses det pt. som et kæmpe skridt alene at få opdateret gabet mellem historier om og livet mennesker flest udlever. Nu er det uvist hvor mange homoseksuelle kristne der egentlig berøres af muligheden for omsider at blive gift på samme vilkår som alle andre seksuelle kristne, men jeg skal da lige love for at man fra den liberale side blandt kristne, spejler sig i den opmærksomhed de mere dogmatiske kristne skaber i det off. rum. Dette til trods for, at dogmatiske præster indenfor samme side af klostrets mure helt ka' fravælge at vie homoseksuelle. Så atter ser vi andre målløse til, mens kristne troende som altid bruger enhver lejlighed til meningsløse diskussioner alene begrundet i opmærksomhedstrang. Jeg gætter på, at når den tid kommer hvor de egentlig troende selv skal bekoste udgifter til deres egne kirker, da vil vi omsider få et realistisk skøn over udgiftsposten samfundet i årevis betalte for antallet af reelle kristne troende, og at det i eftertiden ikke vil blive et kønt syn.
Kirkens politiske historie betragter nutidens troende næppe som særlig interessant i forhold til en såkaldt "personlig tro", der dog hviler i et behageligt udvalg af fortællinger, skabt under en politisk virkelighed forfædre som en blyhat fik krænget nedover livet, som et obligatorisk social- og livssyn, efter hvilket man levende som død blev begravet.
Man vurderer og bekender sig gerne til hinanden i sociale lag efter historier man husker og vedkender hinanden, ja man spejler sig endda i forfædre for åben skærm og bedages af deres syn på dit og dat, og fluks genkender man øjeblikkelig sig selv i mangt og meget og synes, at man pludselig er blevet så meget mere hel end man var få timer forinden. Tænk bare på hvordan man idag med stor flid bedømmer menneskers moral under sidste store krig. Sværere er det åbenbart for nutidens "personligt troende" at evaluere den nu afbenede politiske kirkes historie, man dog gerne bekender sig til når man kan præsenteres for små søde anekdoter om tankefænomener i det hinsides. Det er ganske imponerende så selektiv hukommelsen udtrykker sig, når noget buldrer fra fortidens knapt så etiske overvejelser, men og atter men, lad os nu se hvad de troende kan få ud af kirken, når de er færdige med at rasle med sablerne i våbenhuset.

"Når men rejser rundt i bl.a.Thailand og ser de kæmpemæssige Buddha statuer og pragttempler der rejser sig i enhver lille landsbyflække, hvor folket selv bor i de ringeste blikskure, fordi de er oplært til at erlægge store dele af deres indtægt til budhismen og så samtidig skal føde på en masse munke, der ikke bestiller andet end at tage rundt til begravelser for at sidde og småmimrer, mens de bliver opvartet som grever af de pårørende til den døde, ja så er der sku noget helt galt".

- Netop dette har jeg faktisk tænkt mange gange, idet fattigdom jo kan skabe så stærke revolter at også religiøse institutioner overfaldes. Men det er vel en dødssynd at afvise disse munke, med den betydning at man kan fryses ud i det sociale?

"Så jeg må konstatere at menneskene er blevet udnyttet af alle slags former af magtsyge "troende" gejstlige lige siden religionerne blev opfundet og dette sker stadig- helt utroligt, troen kan flytte bjerge siger man, men er betydeligt bedre til at flytte penge og det ned i de "gejstliges" egne lommer".

- Det er jo dét, mennesket er ikke altid et kønt syn, da slet ikke når magtsygdommen udraderer grundsyn hvad angår egentlige behov her i livet. Vi lider den dag idag under magtsyge menneskers grimme fjæser langt ind erhvervslivet og det politiske liv. Økonomien dikterer stadig politiske fremsynede idéer. Hvor vi idag p.a. hurtige kommunikationsredskaber dagligt bedøves med tomme retoriske øvelser gerne kaldet information, handler politik kun om at effektivisere det hele så ingen længere ka' gå lige på gaden eller finde ro til eftertænksomhed. Det er ganske imponerende så hurtigt man kan afvikle mennesker med økonomiske redskaber, der som altid kun forgylder et bittelille fåtal men sjældent de egentlig trængte. Det er jo ikke noget under at mennesker ofte ser nostalgisk tilbage på lyspunkter i stedet for frem, eller at religiøse troende der har begravet sig til halsen i anekdoter fjernt fra virkeligheden kan sidde med et fjernt smil i hele hovedet og agitere guddommelighederne langt ud i universet, for nærværende og interesseret synes disse guddomme nu ikke just at være, men og atter men, måske det religiøse blot handler om at flytte fokus væk fra nød og elendighed og leve i en sød lille fantasi? ;)

mvh
Simon