|
0
registrerede
594
gæster og
58
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#12131 - 01/02/2012 21:13
Re: Atter en smædeskrivelse fra Arne.
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7238
Sted: Sydsjælland
|
|
Jeg ved ærlig talt ikke, hvor meget jeg gider at svare på Oles bevidste/ubevidste misforståelser, men her er dog lidt:
- at opfatte det som et konkurrenceforhold mellem naturvidenskabelige forskere og almindelige mennesker, når sidstnævnte kommenterer forskningsresultaternes perspektiver, det er for mig at se nærmest sygeligt - og mig bekendt heller ikke en almindelig holdning blandt naturvidenskabelige forskere. For mig - og nok også for mange andre - er begge slags input interessante - hver på deres måde.
- at forlange at alene videnskabelige forskningresultater må præsenteres her på trosfrihed.dk og at andre ikke må ytre sig, det ligner jo en enkelt debattørs selvbestaltede censur (som naturligvis ikke vil blive respekteret) 
- "Hverken hjernescanninger eller endorfin produktion antages at trigge en placebo effekt." Nej selvfølgelig ikke. Det, de viser, er jo effekter (virkninger) og ikke årsager.
- Hvad Ole skriver om hunde, er selvfølgelig ikke nogen nyhed for mig, men jeg forstår, at Ole ikke kender til forskning af en eventuel placebo-effekt på dem.
- Påstanden: "Placebo forskningen er af nyere dato, og dens virkemåde kan endnu ikke forklares tilfredsstillende, men det problem skal videnskaben nok klare efterhånden." Det er tro - ikke viden.
- Jeg frasiger mig ikke nogen "kærlighedspåstand" i denne sammenhæng - har heller ikke fremsat en sådan - men har refereret andres sådanne faktiske oplevelser.
Og så gider jeg ikke rette flere af Oles misforståelser
Arne.
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#12135 - 02/02/2012 01:18
Arnes fallit.
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Som det er sket tidligere, når Arne bliver presset af fakta, som enhver kan eftervise, så forfalder han til lodrette løgne, og slutter af med at erklære, at nu gider han ikke mere. Løgn nummer 1.
- at opfatte det som et konkurrenceforhold mellem naturvidenskabelige forskere og almindelige mennesker, når sidstnævnte kommenterer forskningsresultaternes perspektiver, det er for mig at se nærmest sygeligt
Jeg skrev som kommentar til, at Arne fandt tilfældige læserkommentarer mere interessante end at korrigere de videnskabelige unøjagtigheder i artiklen, det stik modsatte, nemlig "Jeg anser ikke Informations læsere som nogen alvorlig konkurrent i den proces." Men det bliver værre. Han skriver; - at forlange at alene videnskabelige forskningresultater må præsenteres her på trosfrihed.dk og at andre ikke må ytre sig, det ligner jo en enkelt debattørs selvbestaltede censur (som naturligvis ikke vil blive respekteret) Det er langt fra første gang, at Arne løgnagtigt har beskyldt mig for at prøve at øve censur, og hver gang har jeg svaret klart og tydeligt, at alle kan skrive, hvad de vil her på trosfrihed.dk indenfor lovens rammer. Det var noget Peter og jeg var helt enige om, da vi startede denne portal, og kun Peter har i praksis muligheden for at censurere. Jeg har ikke på noget tidspunkt fremsat noget forlangende, som det Arne påstår. Løgn nummer 3. - Jeg frasiger mig ikke nogen "kærlighedspåstand" i denne sammenhæng - har heller ikke fremsat en sådan - men har refereret andres sådanne faktiske oplevelser. Det er dog ingen andre end Arne selv, der i sit første debatindlæg skrev; Og hvad det egentlig er for en helbredende eller lindrende kraft, vi har i os, og som kan aktiveres på forskellige (kærlige) måder, det er stadig kun meget lidt afklaret.
Men det er da dejligt, at vi har den Søger man i Arnes ældre indlæg, finder man hans beskrivelse af, hvordan han mødte kærligheden i form af en ikon på en lille græsk ø. I årevis har han følt, at den "kærlighed" gennemtrængte hele universet, en påstand han på det seneste har reduceret til, at kærligheden gennemtrænger ham selv. Arten af denne "kærlighed" giver sig udtryk i hans indlæg, hvor han også betegner det jeg skriver som sygeligt. Hvem der på den nævnte baggrund egentlig er "syg i roen," vil jeg overlade til den enkelte at afgøre med sig selv.  Jeg kunne nævne flere ting, men det triste er, at mennesker som Arne ikke kan tåle nogen form for kritik af sine synspunkter, men vil have lov til at lufte dem uimodsagt, uanset om det er mistolkninger af videnskaben eller misforståelser af det, som andre debattører skriver. Dette er trods alt en debatportal, ikke Arnes private missionshus. Der skal to til en frugtbar dialog, men kun en til at smadre den med løgne, citatfusk og smædeskrivelser. Desværre har vi flere denne type på trosfrihed.dk, men heldigvis kan deres gerninger dokumenteres i arkivet. Som Arne jævnligt udtrykker det: Det er de jo i deres gode ret til. Ole Bjørn :o)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#12136 - 02/02/2012 09:10
Re: Arnes fallit.
[Re: ole bjørn]
|
|
|
Godmor´n her - men nok mest til Arne.  Uden at ville gå ind i debatten her, har jeg stor lyst til at fortælle om en oplevelse fra mit eget liv: Min svigersøn, som hører til den skeptiske type overfor alt, hvad ikke just kan beskrives, ejer en dejlig cockerspaniel, som i parantes bemærket både er en rigtig kærlig og god familiehund ... og under jagt med sin ejer viser ganske andre kvaliteter. ... En gang for et par år tilbage besøgte jeg familien, hvor deres Gizmo ikke var helt på toppen. ... Efter at være blevet budt velkommen, satte jeg mig ned i en stol, og Gizmo strøg omgående hen og satte sig mellem mine ben og kiggede appellerende op på mig. ... Jeg var ikke et eneste øjeblik i tvivl om, hvad den "sagde", nemlig: "Heal mig, please" !!! Og det gjorde jeg selvfølgelig, og vi blev begge siddende helt stille i temmelig lang tid: Jeg healende og Gizmo med tungen hængende langt ud af munden og (bilder jeg mig ind) kiggende tilbedende opad. ... Min svigersøn, som kom ind, kiggede et øjeblik på dette i hans øjne mærkelige scenarie, hvorpå han sagde: "Hvad i alverden er der i vejen med Gizmo?". ... Så ja, alting afhænger af øjnene, som ser, tænker jeg bare. m.v.h. Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#12137 - 02/02/2012 09:20
Re: Kærlighed
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7238
Sted: Sydsjælland
|
|
Oles fokuseren på mig i stedet for på emnet - nu med ønskedrømmen "Arnes fallit" kunne meget vel give anledning til nogle kommentarer om Oles personlighed, hvilket jeg dog vil undlade
Dog vil jeg tro, at det er de færreste - om nogen - indenfor naturvidenskabens verden, der ønsker, at Ole optræder som selvudråbt repræsentant for dem.
En lærer gennem mere end 60 år, som Ole har fortalt, han er, er måske ikke den første og bedste til denne opgave.
Hvad substansen i Oles angreb på mig angår, blot dette:
Ole skriver, idet han hævder at jeg har misforstået ham:
"Jeg anser ikke Informations læsere som nogen alvorlig konkurrent i den proces."
Dernæst angående begrebet kærlighed og placeboeffekt, så har jeg i denne tråd netop undladt at farve den med min egen opfattelse og har i stedet alene refereret til andres opfattelser/oplevelser.
At Ole ikke kan se denne skelnen må være hans problem - ikke mit.
Men nu vi er ved dette emne, så her en lille beretning om min hund og mig for nu snart mange år siden:
Min hund, en sort labrador, havde fået pyometra, en betændelsestilstand i livmoderen, og var alvorligt syg.
Jeg var optaget af arbejde med epidemiologi og præventiv medicin indenfor svinehold, så jeg måtte have min hund til dyrlæge.
Den blev opereret (fik fjernet livmoderen), og jeg fik den med hjem fra klinikken.
I løbet af aftenen blev hunden imidlertid stadig svagere. Hjerte og kredsløb fungerede OK (Hundes blodkredsløb er ca. dobbelt så robust som menneskers), men åndedrættet var bestemt ikke godt.
Hele netten igennem vågede jeg hos hunden, og hver gang vejrtrækningen var ved at gå i stå, gjorde jeg, hvad jeg kunne for at få det i gang igen - talte til den, gav den kærtegn og ruskede den, hvis det første ikke hjalp.
Hen mod morgen blev vejrtrækningen mere stabil - og vi var to udmattede, hunden og mig, der sov godt.
I løbet af den næste dag restitueredes hunden og snart var alt godt igen.
Så er det, jeg spekulerer på: Var det noget, der ligner en placebo-effekt, eller var mit nærvær uden betydning?
Det aner jeg ikke, men jeg ved med sikkerhed, at det var kærlighed - endda uegennyttig kærlighed, for jeg nåede aldrig så langt som til at tænke på mit eget savn, hvis hunden døde - var alene koncentreret om hundens kamp for livet.
Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (02/02/2012 10:07)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#12138 - 02/02/2012 10:19
Re: Kærlighed.
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7238
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
Tak for din beretning om hunden, du "healede".
Det dejlige billede af dig og hunden bli'r siddende i mit hoved
Placebo-effekten, som vi jo nu ved faktisk eksisterer, er jo nok kun et hjørne af den samlede menneskeheds erfaringer med påvirkning af krop-sind sammenhængen, som hidtil har været ret så upåagtet i vores kultur.
M.v.h. Arne.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
