Hej Arne,

Jeg har stor respekt for din glæde over dette mirakel. Og hvor er det en herlig anskuelse ... netop at elske dette mirakel og dermed også hver en bid af dette mirakel, inklusiv en selv. Fængslende!

Jeg forstår godt den åbenhed, du udtrykker. Forvirringen - i sin mest accepterede form - og glæden over at være.

Jeg tror, at mange ønsker at lukke sindet, fastlåse det, i stedet for at bevare den åbenhed og forundring, du udtrykker.

Nogle lukker og fastlåser sindet i religion - det vil jeg vædde med aldrig har været Buddhas eller Jesus' mening. De ønskede derimod at åbne sindet i kærlighed og uselviskhed.

Andre lukker og fastlåser sindet i den forestilling, at videnskaben har bekræftet eller afkræftet visse metafysiske forhold. Eller de lukker og fastlåser sindet i den forestilling, at videnskabens metoder er uendeligt potente til at kunne magte enhver opgave, uanset denne opgaves art. - Heldigvis ser jeg ingen videnskabsmænd udtrykke sådan en holdning; den kommer snarere fra mænd uden en egentlig skoling i videnskabsteori, og som slår sig lige så meget på brystet af at "vide besked" som de religiøse.

Din holdning - den åbne, undrende, ærbødige og ydmyge - finder jeg derimod smuk.

Kh
Thomas

Hej Ole..

”Men som du ved, Simon, så nytter det ikke at diskutere med religiøse fantaster, der har overbevist sig selv om, at de allerede har fundet de sandheder, som alverdens forskere stadig arbejder på at afdække”.

- Ja, det er et kønt syn at se halen logre med Arne i forkyndelser af kærligheden til parafraser som erstatning for forklaringer for meninger der fremmes. Men vi er jo vant til at se den slags, komikken var der jo længe før denne portal opstod, nu er det nok bare ikke længere morsomt at levere lidt opmærksomhed med spørgsmål. Jeg ka’ overhovedet ikke mindes at ha’ set Arne fremvise fornuftige synspunkter som ku’ begrunde og belyse et meningsindholds relevans, og formoder ganske enkelt det stadig for ham stadig drejer sig om bare at fylde sin tro på opslagstavlen.
Jeg spurgte i den forbindelse engang manden, hvorfor han ikke lavede en blog som alternativ til de forklaringskrav han efter eget udsagn var så indifferent overfor, eneste reaktion var henvisningen til betalt medlemsstøtte, som angiveligt skulle vise retten til forkyndelse ved opslag af ubegrundede meninger på opslagstavlen. Men selvfølgelig, hvem havde læst den? ;)

Det er jo også helt ok at ikke alt er sagligt og målrettet fornuftigt på debatter, til syvende og sidst ka’ man jo bare ignorere ligegyldige udsagn osv. Ret beset har Arne jo ingen indflydelse på videnskaber og mennesker rundt os der diskuterer meningers relevans forventer jo fornuftige forklaringer, hvorfor han heller ingen indflydelse ville ha’ på dem. Der er bare et stort behov for at udskrige sine meninger på nettet, man ser det tydeligt på netaviser som JP, Politiken, BT og Ekstra Bladet, hvor journalister ind imellem spørger til læsernes meninger, at spørgsmålene måske har lidt andre begrundelser er uden betydning, men læserne der skriver, hører slet ikke hinanden. Den informationsmængde der vælter nedover os har nogle konsekvenser. Utrolig mange informationer der udskriges er reelt bare meninger der viser noget om behov for personlig opmærksomhed. Folk drukner hinanden i meninger, der for en stor del er komplet betydningsløse, og desværre har e-mails der slettes lige så hurtigt fra hukommelsen som man glemmer forkyndelser fra troende, erstattet de brevskriverier der engang var dokumenter for en tids refleksion. I tågesnakken her, drejer det sig bare om at blive set, uanset at der egentlig intet er at registrere – desværre. Det er en betinget frustration der sagtens ka’ afbetinges, alene ved flytning af synspunktet. Man skulle tro at folk der reelt intet har at sige af betydning for fællesskabet, ville skrige sig hæse. Det ville også hurtigt ske selv pr. e-mails, men tydeligvis ikke på debatter..;)

Nå, fyd’ i grisen med det, ha’ en god aften Ole og Treram, måtte det nye år indfri et mål af forventninger og debatter få et større forklaringsindhold for også de trykte meninger.

mvh
Simon

Hej Arne,

Tak for de pæne ord :-)

- Og som dig håber jeg, at det nye år byder på mulighed for fortsat inspiration her på trosfrihed.dk.

Jeg havde samme slags oplevelse med Jesu ord, som du havde med denne ikón af Jesus. For også jeg blev tvunget til at se indad. Og jeg fandt så meget dårligdom og egoisme, at jeg havde lyst til at kaste det hele op. Jeg brækkede mig åndeligt set. Jeg græd og græd, mens en ny selvindsigt fik angeren til at slide i mig.

- Måske du også har oplevet, at sådan en oplevelse "renser". Og efter tårerne og smerten kan freden og en ny kærlighed få lov at bryde frem. Det er et ubeskriveligt dramatisk skift i livet sådan en oplevelse. Intet bliver det samme bagefter. Man er forandret for altid.

Der er stadig meget at arbejde med. Rejsen er først begyndt. Men den er begyndt. Det første skridt er taget. Døren er åbnet, og dagens lys ses for første gang.

Siden da har jeg ønsket og håbet, at andre også måtte tage Jesu ord til sig - eller den Ånd de er af. At de må smage denne uselviske kærlighed, som de alle udtrykker.

Og jeg håber, at du også må inspirere andre til at opnå samme ydmyghed over for verden og livet, som du har fået. Den er højest relevant. For uanset hvor mange landvindinger, videnskaben vinder, så er der stadig den barriere i forhold til metafysiske og åndelige forhold, som den endnu ikke kan gennembryde (hvis nogensinde! ... hvilket kræver et helt andet fundament for det at tænke videnskab). Og ikke nok med det - nogle af de flag, videnskaben sætter i jorden, må senere stå for skud. Kvantemekanikken der gav lidt af et paradigmeskift i forhold til, hvad man havde konkluderet siden Newton, er et eksempel på, at man endnu en gang måtte kigge på flaget, mens nye vinde fik det til at blafre ikke så lidt. Og nu mener nogle, at de - modsat hvad man tidligere troede - rent faktisk kan bryde lysets hastighed.

Mysterium, mirakel - og en ydmyghed herfor. Tak for dine relevante ord herom - må de lideledes inspirere andre i 2012.

Godt nytår,
Thomas