annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15696883
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383021
Et andet syn 1992443
Åndelig Føde 1527744
Jesu ord 1523947
Galleri
Hammershus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 419 gæster og 200 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 8 af 11 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 11 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#11917 - 30/12/2011 13:13 Re: Universets årsag? [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne,

Jeg har stor respekt for din glæde over dette mirakel. Og hvor er det en herlig anskuelse ... netop at elske dette mirakel og dermed også hver en bid af dette mirakel, inklusiv en selv. Fængslende!

Jeg forstår godt den åbenhed, du udtrykker. Forvirringen - i sin mest accepterede form - og glæden over at være.

Jeg tror, at mange ønsker at lukke sindet, fastlåse det, i stedet for at bevare den åbenhed og forundring, du udtrykker.

Nogle lukker og fastlåser sindet i religion - det vil jeg vædde med aldrig har været Buddhas eller Jesus' mening. De ønskede derimod at åbne sindet i kærlighed og uselviskhed.

Andre lukker og fastlåser sindet i den forestilling, at videnskaben har bekræftet eller afkræftet visse metafysiske forhold. Eller de lukker og fastlåser sindet i den forestilling, at videnskabens metoder er uendeligt potente til at kunne magte enhver opgave, uanset denne opgaves art. - Heldigvis ser jeg ingen videnskabsmænd udtrykke sådan en holdning; den kommer snarere fra mænd uden en egentlig skoling i videnskabsteori, og som slår sig lige så meget på brystet af at "vide besked" som de religiøse.

Din holdning - den åbne, undrende, ærbødige og ydmyge - finder jeg derimod smuk.

Kh
Thomas
Top Svar Citer
#11921 - 31/12/2011 09:56 Re: Universets årsag? [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Jeg har brug for tid til at fordøje, hvad du skriver.
Selvfølgelig labber jeg dine anerkendende ord i mig, "som sødmælk til en spædkalv" smiler - og tak for dét - men du skriver jo meget mere end dét.

Dine ord om at "lukke og fastlåse sindet" får mig til at tænke på bibelfundamentalister, der jo sikkert finder tryghed i det fundament, Bibelen, de står på.

Det er lidt på samme måde, jeg opfatter, hvad jeg kalder "videnskabsfundamentalister", som jo altså bare har fundet sig et andet "fundament" at stå på, og et gennemgående træk synes et være, at mennesker på forskellige fundamenter ikke har det så godt med hinanden.

Nu havde jeg egentlig troet, at du var en slags Jesus-ord-fundamentalist, der greb de Jesus-ord, der sagde dig noget, uanset hvor du kunne finde dem, og ikke interesserede dig for andet og mere end dét.
Men der tog jeg grundigt fejl - og det glæder jeg mig gevaldigt over smiler

Du har bl.a. fremhævet idéen fra Jesus-ordene om den uselviske kærlighed, og jeg husker stadig, hvor direkte de ord ramte mig, første gang jeg så dig nævne dem.

Men de citater fra Ramana Maharshi du bragte 29/12/2011 00:38 tygger jeg stadig på, og hjemmesiden om ham har jeg endnu ikke haft ro til at fordybe mig i
http://www.sriramanamaharshi.org/
Inderens idé om at starte med at lære sig selv at kende (så man kan få øjne et se verden med - kunne man vel kalde det), den er nok værd at hæfte sig ved, vil jeg mene (hvad andre vist også har hævdet).

Det slog mig så, at jeg jo var gået den anden vej: Først verden, og så mig selv.
Men her til morgen gik det op for mig, at det passer jo alligevel ikke.
For jeg har åbenbart glemt, hvad det var der satte det hele i gang for mig: Mødet på bjergets top i den subtropiske urskov med en ikón sf Jesus Kristus.
Og her var det jo øjnene, der nærmest forlangte, at jeg skulle se ind i mig selv.
Det var bestemt ingen nydelse, aldrig har jeg grædt så meget, men resultatet var jo en lykkefølelse, som når alle detaljer er skubbet til side blot er miraklet, verden, som jeg selv tilhører - og som jeg elsker.

Det er jo så enkelt og så primitivt, at det vel er lige ved at kunne passe ind i ordene fra bjergprædikenen:
Citat:
Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.

Jeg glæder mig over, at gensidig inspiration sommetider lykkes her på trosfrihed.dk, og jeg håber og ser frem til, at det fortsætter i 2012 smiler

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#11925 - 31/12/2011 17:48 Re: Universets årsag? [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej Ole..

”Men som du ved, Simon, så nytter det ikke at diskutere med religiøse fantaster, der har overbevist sig selv om, at de allerede har fundet de sandheder, som alverdens forskere stadig arbejder på at afdække”.

- Ja, det er et kønt syn at se halen logre med Arne i forkyndelser af kærligheden til parafraser som erstatning for forklaringer for meninger der fremmes. Men vi er jo vant til at se den slags, komikken var der jo længe før denne portal opstod, nu er det nok bare ikke længere morsomt at levere lidt opmærksomhed med spørgsmål. Jeg ka’ overhovedet ikke mindes at ha’ set Arne fremvise fornuftige synspunkter som ku’ begrunde og belyse et meningsindholds relevans, og formoder ganske enkelt det stadig for ham stadig drejer sig om bare at fylde sin tro på opslagstavlen.
Jeg spurgte i den forbindelse engang manden, hvorfor han ikke lavede en blog som alternativ til de forklaringskrav han efter eget udsagn var så indifferent overfor, eneste reaktion var henvisningen til betalt medlemsstøtte, som angiveligt skulle vise retten til forkyndelse ved opslag af ubegrundede meninger på opslagstavlen. Men selvfølgelig, hvem havde læst den? ;)

Det er jo også helt ok at ikke alt er sagligt og målrettet fornuftigt på debatter, til syvende og sidst ka’ man jo bare ignorere ligegyldige udsagn osv. Ret beset har Arne jo ingen indflydelse på videnskaber og mennesker rundt os der diskuterer meningers relevans forventer jo fornuftige forklaringer, hvorfor han heller ingen indflydelse ville ha’ på dem. Der er bare et stort behov for at udskrige sine meninger på nettet, man ser det tydeligt på netaviser som JP, Politiken, BT og Ekstra Bladet, hvor journalister ind imellem spørger til læsernes meninger, at spørgsmålene måske har lidt andre begrundelser er uden betydning, men læserne der skriver, hører slet ikke hinanden. Den informationsmængde der vælter nedover os har nogle konsekvenser. Utrolig mange informationer der udskriges er reelt bare meninger der viser noget om behov for personlig opmærksomhed. Folk drukner hinanden i meninger, der for en stor del er komplet betydningsløse, og desværre har e-mails der slettes lige så hurtigt fra hukommelsen som man glemmer forkyndelser fra troende, erstattet de brevskriverier der engang var dokumenter for en tids refleksion. I tågesnakken her, drejer det sig bare om at blive set, uanset at der egentlig intet er at registrere – desværre. Det er en betinget frustration der sagtens ka’ afbetinges, alene ved flytning af synspunktet. Man skulle tro at folk der reelt intet har at sige af betydning for fællesskabet, ville skrige sig hæse. Det ville også hurtigt ske selv pr. e-mails, men tydeligvis ikke på debatter..;)

Nå, fyd’ i grisen med det, ha’ en god aften Ole og Treram, måtte det nye år indfri et mål af forventninger og debatter få et større forklaringsindhold for også de trykte meninger.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (31/12/2011 17:55)
Top Svar Citer
#11928 - 01/01/2012 17:43 Re: Universets årsag? [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne,

Tak for de pæne ord :-)

- Og som dig håber jeg, at det nye år byder på mulighed for fortsat inspiration her på trosfrihed.dk.

Jeg havde samme slags oplevelse med Jesu ord, som du havde med denne ikón af Jesus. For også jeg blev tvunget til at se indad. Og jeg fandt så meget dårligdom og egoisme, at jeg havde lyst til at kaste det hele op. Jeg brækkede mig åndeligt set. Jeg græd og græd, mens en ny selvindsigt fik angeren til at slide i mig.

- Måske du også har oplevet, at sådan en oplevelse "renser". Og efter tårerne og smerten kan freden og en ny kærlighed få lov at bryde frem. Det er et ubeskriveligt dramatisk skift i livet sådan en oplevelse. Intet bliver det samme bagefter. Man er forandret for altid.

Der er stadig meget at arbejde med. Rejsen er først begyndt. Men den er begyndt. Det første skridt er taget. Døren er åbnet, og dagens lys ses for første gang.

Siden da har jeg ønsket og håbet, at andre også måtte tage Jesu ord til sig - eller den Ånd de er af. At de må smage denne uselviske kærlighed, som de alle udtrykker.

Og jeg håber, at du også må inspirere andre til at opnå samme ydmyghed over for verden og livet, som du har fået. Den er højest relevant. For uanset hvor mange landvindinger, videnskaben vinder, så er der stadig den barriere i forhold til metafysiske og åndelige forhold, som den endnu ikke kan gennembryde (hvis nogensinde! ... hvilket kræver et helt andet fundament for det at tænke videnskab). Og ikke nok med det - nogle af de flag, videnskaben sætter i jorden, må senere stå for skud. Kvantemekanikken der gav lidt af et paradigmeskift i forhold til, hvad man havde konkluderet siden Newton, er et eksempel på, at man endnu en gang måtte kigge på flaget, mens nye vinde fik det til at blafre ikke så lidt. Og nu mener nogle, at de - modsat hvad man tidligere troede - rent faktisk kan bryde lysets hastighed.

Mysterium, mirakel - og en ydmyghed herfor. Tak for dine relevante ord herom - må de lideledes inspirere andre i 2012.

Godt nytår,
Thomas
Top Svar Citer
#11929 - 02/01/2012 10:55 Re: Universets årsag? [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7209
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Nu får du og jeg nok svært ved at "rakke hinanden ned", som det jo er skik og brug her på trosfrihed.dk blinker for der er åbenbart store ligheder mellem, hvad vi har oplevet, og hvor det har bragt os hen smiler

For dig var det nogle ord, der fængede, for mig var det et billede, og begge måtte vi med smerte se indad i os selv for at opleve en ny virkelighed (kan man vel kalde det).

Og når vi forsøger at fortælle om det, bliver vi beskyldt for at ville missionere.
Det har hver gang overrasket mig, for jeg har ikke haft i sinde at manipulere andre mennesker, men bare haft lyst at fortælle om min oplevelse - og sådan fornemmer jeg, at du også har det.

Det har vi så gjort på forskellige måder, og jeg er for mit vedkommende blevet overrasket over, at den samme oplevelse kan beskrives på så mange forskellige måder - og at den indeholder så mange vidt forskellige perspektiver.

Jeg husker stadig min overraskelse, det det afklaredes (med Ikónens hjælp), at "alt det med guder" egentlig kun er en primitiv menneskelig måde at udtrykke det ufattelige og vidunderlige på, hvorfor både teisme og ateisme for mig at se egentlig nærmest er "fejlskud".

Det inderen, Ramana Maharshi, fortæller om, er nok egentlig af samme art, blot er han nået meget længere, som når han skriver om The Jnani ("den oplyste"):
Citat:
The jnani has attained Liberation even while alive, here and now. It is immaterial to him as to how, where and when he leaves the body.

Måske er jeg åndeligt doven, for jeg har ikke sådanne høje ambitioner. For mig er det alt rigeligt at opleve, og at høre sammen med, verden.

Og at det skete for mig - og fødte kærlighed og lykkefølelse - var jo ikke noget, jeg stræbte efter, det skete bare - enkelt og primitivt - og ligetil smiler

Skulle jeg så være særlig priviligeret?
Nej, det tror jeg ikke på.
Jeg tror, det er en mulighed for enhver.
Og hvad, der skal til, for den enkelte, for at "kigge indad", det er nok forskelligt.

En stilfærdig mulighed for enhver - blandt så mange andre blinker

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (02/01/2012 11:51)
Top Svar Citer
annonce
Side 8 af 11 < 1 2 ... 6 7 8 9 10 11 >


Seneste indlæg
Min ”religion”
af Hanskrist
26/04/2024 12:57
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Admin
26/04/2024 08:08
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
25/04/2024 21:42
Vigtige præciseringer
af somo
23/04/2024 14:04
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
USA's regering sætter forbud mod mentol..
27/04/2024 00:40
WHO maner til besindighed: Fugleinfluenz..
26/04/2024 21:07
USA's militær skal holde øvelse på Bo..
26/04/2024 16:29
Folketinget foretog ulovlig søgning i m..
26/04/2024 16:14
Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spæ..
26/04/2024 15:35
Nyheder fra Religion.dk