Arne: vi ka' altså ikke få en fornuftig forklaring på, hvorfor du ikke henvender hos astrofysikere eller atronomer, nu du angiveligt skulle være så interesseret i universets tilblivelse?

Det er meget sjovere at sidde og tro en masse? ;)

mvh
Simon

Hej Arne..

Sjovt som du ka' være tavs og surmule, hver gang du imødeses med begrundede spørgsmål til "kvalitetsindholdet" i dine indlæg!

Her sidder du så på debatten og aner ikke dine levende råd om universet, og hvad leverer du os så: spørgsmål til dine egne meninger...suk!

Er du syg og dårlig, da kontakter du lægen eller specialisten, skomageren når du skal ha’ forsålet dine gamle ”rødder”, fysioterapeuten når der er infiltrationer i muskelbasser osv osv - du henvender dig ergo til fagfolk. Hvorfor kontakter du pludselig alle andre end fagfolk indenfor kosmologi, når du nu er så interesseret men mangler viden omk. universets tilblivelse og struktur?

Du plejer jo ikke just blegnæbbet når du kopierer personlige e-mails fra fx Vincent og siden klasker dem på "opslagstavlen", hvad har astronomerne og astrofysikerne gjort dig...? - de er måske bare ikke leveringsdygtige med "brugbare" trosanskuelser og synsninger fra den overtroiske afdeling i religionerne, er det bare sådan det er...? ;)

Mvh
Simon

Hej Arne,

Jeg har tænkt længe over dit indlæg. Det er et spændende emne! Jeg vil gerne begynde med at gå lidt bag om spørgsmålet til vores forståelse af sådanne spørgsmål og eventuelle svar.

Nogle gange kan spørgsmål give nogle ideer, der kan være rigtige på ét niveau, men ikke på et andet. Sådan møder jeg i hvert fald vismanden Ramana Maharshi.

Vi kan f.eks. spørge til Gud og til 'den første årsag' og få et billede af et væsen og af en årsag/virkning-kæde af begivenheder. På det højeste niveau er jeg ikke sikker på, at virkeligheden er "sådan fat".

I dyb meditation eller i overgivelse kan vi få en højere, intuitiv forståelse, der virkelig er en forståelse hinsides følelser og fornemmelser. En forståelse der når nogle metafysiske erkendelser, som videnskaben ikke kan nå.

Lad mig citere Ramana Maharshi om Gud:

Iswara, the personal God, the supreme creator of the universe really does exist. But this is true only from the relative standpoint of those who have not realised the truth, those people who believe in the reality of individual souls. From the absolute standpoint the sage cannot accept any other existence than the impersonal Self, one and formless.

Hvad vi i hvert fald ved - og ikke kan betvivle - er, at vi er ... hvordan vi er, hvem vi er, hvad vi er, dét må vi finde ud af. Men vi er. Og hvis det fuldkomne, det absolutte, også er, hvordan kan vi så være uden dette - eller rettere: hvordan kan det absolutte være begrænset til ikke at omfatte os? - Nej, derfor må vi kunne genkende det i os selv. Lad os derfor lære os selv at kende.

Existence of Iswara follows from our conception of Iswara. Let us first know whose concept he is. The concept will be only according to the one who conceives. Find out who you are and the other problems will solve themselves.

Kh, og med ønsket om at vi begge modstår de provokationer, der måtte komme (uanset hvor indædte de bliver, når de kun møder tavshed). Det er mit håb, at Zenia, Jan og andre interesserede mennesker vil kunne deltage uden at skulle skræmmes væk af ubehageligheder. Jeg vil gerne være en del af den platform. Og du leverer mange interessante emner og vinkler, så der er masser af potentiale for denne debatportal.
Thomas