|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11009 - 18/06/2011 12:47
Re: INTUITION
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7211
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zenia.
Jeg er enig med dig i, at intuition kan udfolde sig hos mennesker i bøn.
Her tænker jeg selvfølgelig ikke på bevidstløs liren lange udenadlærte remser af - eller på Gustav Wieds Thummelumsen, der ligger på kirkegården om natten og be'r til sin Gud om at vinde den store gevinst i lotteriet 
Det, jeg først kommer til at tænke på, er, når ortodoks kristne mennesker tænder vokslys, brænder røgelse, kysser en Ikón, slår korsets tegn tre gange med tre fingre (Fader, Søn, Helligånd), mens de to sidste fingre symboliserer de to naturer hos Jesus Kristus (Sand Gud, sandt menneske) fra pande til mave og derpå fra højre side af brystet til venstre - sluttende ved hjertet - og med ordene enten sagt højt eller inde i hovedet: Kyrie eleison (udtales kirie elejson): Herre forbarm dig (over mig arme synder).
Jeg har gjort det mange, mange gange og - troende eller ej - det gør noget.
Går man dybere ind i den ortodokse kristendoms bønsliv, så er Kyrie eleison kun begyndelsen.
Den engelske vestligt orienterede ortodoks kristne biskop Kallistos Ware fortæller herom, at bønnen har tre faser, som glider over i hinanden.
Ultrakort gengivet er første fase metanoia: at få noget andet (og bedre) i sinde ved at se på, hvordan man har været (Altså ikke så meget knugende anger, men mere fremadrettet god vilje).
Næste fase er kontemplation, at opleve naturen som Guds skaberværk, at se Guds nærvær i alt (og udenfor alt).
Tredje og sidste fase er hesychia, tavshed, stilhed, nuet, den intuitive oplevelse af Gud - og Guds kærlighed.
Det minder lidt om, hvad den danske "guru", Jes Bertelsen bl.m.a. fortæller om meditation (måske ikke så mærkeligt, fordi han fandt mange lighedspunkter mellem ortodoks kristendom og tibetansk buddhisme).
Forudsætning er, at man er bevidst om sine chakraer:
Hjertecahakraet omgivet af hals- og solarpleksus-chakraerne (samvær med det nærmeste), som igen er omgivet af pineal- og hara-chakraerne (fornuft og intuition bag panden overfor lyst i maven).
Det yderste lag er så krone- og rod-chakraerne (som et træ - med armene mod himlen og rødderne godt nede i jorden).
Måden er så, at man starter med at ånde ind gennem hals og solar pleksus fornemmende relationerne til medmennesker og nære omgivelser.
Alt det, man har gjort mod andre - og alt det andre har gjort mod en.
Udånding gennem hjertechakraet.
Når dét er lykkedes, og man er "mæt", er næste fase indånding samtidig gennem pineal- og hara-chakraerne.
Hvem er jeg? Min fornuft og intuition - mine lyster - min personlighed.
Udånding gennem hjertechrakraet
Sidste fase er indånding gennem krone og rod, himmel og jord.
Når dét lykkes, at udånde gennem hjertechakraet, er alt forenet i harmonisk kærlighed - ikke langt fra den ortodoks kristne hesychia.
Fornuften er med, men kun som en del af noget umådeligt meget større, som alene intuitionen kan gribe.
Det er i hvert fald sådan, jeg ser det 
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (18/06/2011 12:52)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#11011 - 20/06/2011 15:40
Re: INTUITION
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Arne..
Alt dette er bare idéer man ophøjer til noget særligt for sig selv p.a. stærke følelser man, nøjagtig som ved enhver anden religions regler og traditioner, tilfører idéindholdet og siden indretter sig efter.
”Hvem er jeg? Min fornuft og intuition - mine lyster - min personlighed”, handler ikke om idéerne du nu forsøger at efterleve sent i livet. Her vil det konkrete svar fornuftigvis ville være, at du simpelthen er summen af en række erfaringer uden hensyn til en nuværende bevidsthed derom, og som påvirkede dig tilstrækkeligt til at du afgørende måtte indrette og udvikle dig efter givne forventninger i mikro- og makrosociale rammer. Her sattes din destination ved et væld af normative værdisæt og følelser for hændelser i et kulturelt lys, som du sidenhen ved bare tanker derom nu forordner ind i en betydning der så matcher nogle religiøse idealer du godt kan lide. Sandsynligt er det, at de religiøse tanker der præger dig nu, også havde rod i dine fantasier allerede da du var barn.
Vi ved, at mange mennesker gennem livet skifter religion p.a. pers. sociale erfaringer. De flytter simpelthen samme tro over i et andet ”kirkehus”, fordi de ikke oplevede tilstrækkelig social tilfredsstillelse i den foregående sociale ramme. De sociale og kulturelle rammer er afgørende for om troen stimuleres til fastholdelse, men også for om mennesker i den sociale ramme får følelsesmæssige behov tilfredsstillet. Så til trods for ufattelig mange religioners uensartede gudeidéer, kan mennesker i sociale rammer altså over bordet blive enige med hinanden om at forordne og tilpasse eksegese fra bibler så de passer et størst muligt antal menneskers forventninger i en ny kontekst. Fælles for samtlige religiøse mennesker er dog trangen til at tolke den eksisterende verden ind i idéer fjernt fra hvad verden selv tilbyder mennesker at observere. Her spiller deres fantasi for en overordnet idé den altafgørende rolle, hvor fx ’intuition’ bare placeres i en overtro heller ikke den tilbyder observationer omkring, men som bare tilfredsstiller den overordnede idébygning. Faktisk er det ligegyldigt hvilke af menneskets cerebrale forhold religiøse mennesker sætter luppen på, de vil uanset tolke dem som et udtryk for kræfter fra fantasier om noget universelt fra idéen de bygger troen på – men uden det fjerneste ønske om at vide noget derom. Alt i alt handler religion trods alt om fællesskab, for uden fællesskabet, ingen religion. Dvs. at bygge en ramme hvor de sociale behov kan tilfredsstilles, og det kan vi jo så mene er udmærket, al den tid de ikke render rundt og laver ulykker med love og forordninger fællesskabet skal indordnes under, og til trods for at disse idéer om universelle guddommelige kræfter intet forklarer om vores fælles verden eller mennesket der som individ udvikler sig i de kulturelle rammer. Så du, Arne, er ganske enkelt, hvis vi spolede dit erfaringsgrundlag tilbage, et mikroudtryk for nogle sociale omstændigheder du nu søger at forklare ind i tankebygninger der slet ikke har rod i dit erfaringsgrundlag...;)
Mvh
Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#11012 - 21/06/2011 10:51
Re: INTUITION
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7211
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Simon.
Du skriver - om min beskrivelse af ortodoks kristen bøn og af tibetansk buddhistisk meditation i Jes Bertelsen-udgave - bl.a. følgende:
Alt dette er bare idéer man ophøjer til noget særligt for sig selv p.a. stærke følelser man, nøjagtig som ved enhver anden religions regler og traditioner, tilfører idéindholdet og siden indretter sig efter.
Jeg synes dog ikke, jeg "ophøjer dem til noget særligt", men jeg accepterer deres eksistens - ligesom jeg også accepterer nationalsange til en fodboldkamp
De fremkalder følelser, ja, men de to, jeg beskrev, fremkalder dog også et forhold til eksistensen, til selve det at være.
Dét har du, mig bekendt, aldrig udtalt dig om.
Er det noget, du bevidst undlader at komme ind på for dit eget vedkommende? - og nøjes med at se kritisk på, hvad andre når frem til?
Nu er det jo sådan for mit vedkommende, at jeg ikke underkaster mig nogen religion, filosofi eller anden form for livsanskuelse, men det betyder jo ikke, at jeg kasserer de kvaliteter, jeg synes, jeg finder rundt omkring - tværtimod.
Både den ortodoks kristne bøn og den tibetansk buddhistiske meditation fremkalder ganske rigtigt, som du skriver, følelser.
Men det er jo ikke det hele, for begge har de - i hvert fald for mit vedkommende - ført til nye opfattelser af min egen - og verdens - eksistens - intuitive opfattelser, som ikke nødvendigvis passer ind i nogen fastlåst idé-verden - opfattelser, som jeg ikke havde drømt om, at jeg skulle få.
Ja, men det er jo, som du skriver "bare idéer".
Jo da, men forventer du, at det vil lykkes ad rationel vej at forklare verdens eksistens?
Kan du undgå enten at ende ved en uforklarlig "første årsag" eller med en uendelig årsagsrække, som er endnu mere ufattelig?
For mig er det at være et uforklarligt mirakel ("Denne flygtige verden er et sandhedens mirakel" - som den muslimske sufi, Rumi, skrev), og i respekt for at mennesker på vidt forskellige måder tilbeder dette mirakel, tilbeder jeg gerne gudesymbolerne i de forskellige religioner, mediterer for indre buddhistisk klarhed og harmoni, lytter til filosoffer, orienterer mig om naturvidenskab - og hvad der ellers bydes på.
Nogle hævder, at det hele er tilfældigt og meningsløst - jo, meget muligt - men det er da stadig et mirakel! - synes jeg - og selv "et tilfældigt mirakel" og jo trods alt "ikke så ringe endda", vil jeg mene
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (21/06/2011 10:51)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
