INTUITION

Om intuition falder ind under samlebetegnelsen "åndelig fordybelse", er jeg ikke rigtig klar over, men det er den af de mulige kategorier her på Trosfrihed.dk, der er mest nærliggende, synes jeg - så derfor her.

Evnen til intuition har vi vel alle, men i en nylig dialog begyndte det at gå op for mig, at jeg egentlig ikke rigtig har noget klart billede af, hvad intuition er.

På: http://www.psykosyntese.dk/o-35/ fandt jeg følgende:

Citat:

C.G. Jung har anerkendt intuitionen som en selvstændig psykologisk erkendelsesform, der er lige så sand og legitim som alle andre typer af erkendelse.
-
Intuition er en erkendelsesform, der opfatter helheden i et nu og derfor står i modsætning til det logiske ræsonnement, der leder til helheden ved at analysere dens enkelte dele.
Intuitionen kan fungere på flere planer. På det personlige plan, hvor den giver glimt og indsigt i fx personens højere formål med livet. Men intuition på de højere transpersonlige planer – er indsigten universel, og vedrører dermed hele menneskeheden. Det er fra disse bevidsthedslag at de store ideer om frihed, lighed og broderskab har sit udspring. Man kan derudover sige at intuitionen er: spontan og direkte og derfor ikke indirekte og fremadskridende som den analytiske tænkning.
Den er syntesisk, holistisk og derfor en direkte erkendelse af en helhed. Den er i sin højeste form uden følelsesmæssig reaktion, forstået som følelsen af sym- eller antipati mod det der erkendes.
Intuitioner er flygtige og forsvinder lige så hurtigt og spontant som de kom, hvis vi ikke straks forsøger at fastholde indtrykket. Derfor anbefales det altid at nedskrive dem.

Man kan selvfølgelig godtage denne beskrivelse - eller lade være - men på mig virker den rigtig, fordi jeg synes, jeg genkender det, der beskrives - omend i noget mindre format

Forholdet til det religiøse er ikke direkte nævnt - og så kom jeg i tanker om, at dét begreb måske også er lidt uklart.

På: http://da.wikipedia.org/wiki/Religion fandt jeg her:

Citat:

Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter.

Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad der menes med "højere magter eller kræfter".
For mig er det naturlovene - den del, vi kender til, og den del, vi ikke kender til - her også tilfældigheden (eller rettere: de for os uoverskuelige årsagssammenhænge) - og så er spørgsmålet jo, om der er mere.

Det må der jo være, for det her nævnte er jo ikke nok til at forklare, at verden eksisterer.

Og herfra er det jo så, at man kan kaste sig ud i alverdens religiøse idéer - eller lade være

M.v.h. Arne.

Nej, det tænkte nok, da jeg læste din diskussion med Simon.

For her skriver du:



Og du skriver også:



Derfor skulle jeg da også til at fortælle dig lidt om intuitionen. ...Som du nu selv har fundet lidt læsestof om.

Grunden til at jeg IKKE greb ind og besvarede dit indlæg og dine ord om intuition, var, at jeg tidligere har oplevet at have forsøgt en saglig dialog med dig - om tilfældigheder - hvor du pludselig valgte at trække dig uden et ord og vente med at skrive herinde igen, til indlægget var forsvundet under horisonten ude til højre.

Nu ser jeg så, at du igen skriver:



For også dengang skrev du:




Men der er ikke nødvendigvis tale om "de for os uoverskuelige årsagssammenhænge", hvilket du jo også mente dengang, og hvor jeg reagere med et linkt til en artikel, der viser, at videnskaben virkelig opererer med "tilfældighed" som "tilfældighed":

Angående 'tilfældighed' er her en interessant artikel:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/erkendelser-kvantemekanikken

Fra artiklen:
"Den klassiske fysik og vores hverdagserfaringer siger, at årsag og virkning altid følges ad. I kvantefysikken er det derimod aldrig muligt at finde årsagerne til en begivenhed – og det skyldes ikke manglende indsigt, men afspejler en dybtliggende tilfældighed i naturen"

”Derfor skulle jeg da også til at fortælle dig lidt om intuitionen. ...Som du nu selv har fundet lidt læsestof om.
Grunden til at jeg IKKE greb ind og besvarede dit indlæg og dine ord om intuition, var, at jeg tidligere har oplevet at have forsøgt en saglig dialog med dig - om tilfældigheder - hvor du pludselig valgte at trække dig uden et ord og vente med at skrive herinde igen, til indlægget var forsvundet under horisonten ude til højre”.

- Diskussionen med Arne handlede godt nok om noget lidt andet end hvad Arne førte den ud i, hvor det at bortforklare sig selv gennem afvisninger af fornuftige betragtninger for egne meninger på debatter, i sig selv ender i meningsløshed – herefter reduceres meninger jo til bare synsninger. Og det hjælper jo altså ikke sagen stort, at man derefter tror synsningerne kvalificerer sig til relevante iagttagelser for menneskene alene fordi man tolker sin intuition som var den et indlysende element fra en større universel mening udenfor menneskets egen hukommelse og bevidsthedsproces! For den slags kaster i lige så høj grad forklaringskrav af sig, hvor der også for disse meninger må redegøres med nøjagtig samme værktøjer og metode som de forrige - ellers tilfører man bare sig selv og andre mennesker endnu større forklaringsvanskeligheder. Så også idéer om intuitionen som et eksogent tankeelement, må forklares og med betragtninger der hænger logisk konsistent og rationelt sammen. Ellers viser man kun at mennesket er i stand til at tolke dets egen tankeverden ret ud i det sorte himmelrum, og det ved vi jo i forvejen lader sig gøre og savner altså ikke yderligere dokumentation.

Ej heller rækker det at vise at man er glad for sine meninger, eller at meninger man har, kan skabe glæde hos i forvejen enige troende. Så en intuitiv forståelse af trosanskuelser troende hinanden imellem, forklarer altså ikke i sig selv noget om intuitionen. Bergson har forøvrigt skrevet en del om disse ting, hvor flere af disse betragtninger samles - hvis Arne o.a. skulle være interesseret i ham.

mvh
Simon

Hej Anonym.

Jeg genkender dig ikke, men du har da ret i, at det kan ske for mig, at jeg finder en fortsat dialog omsonst - og det er jo min gode ret at ytre mig - ligesom det også er min gode ret ikke at ytre mig

Jeg mindes ikke at have været i dialog med dig om, hvad intuition egentlig er, men forstår, at du ikke har indvendinger mod det, jeg skriver herom, og citerer, i denne tråd.
Du har i hvert fald ikke givet noget sådant til kende.

Angående "tilfældighed" har du jo ret i, at jeg ikke medtog kvantemekanikken (tak for linket) - som jo egentlig gør det hele endnu meget mere spændende (Er nanoteknisk tilfældighed "højere magter eller kræfter"? - og hvad med "entanglement"?) - så tak for, at du peger på dét

Når jeg søger at fokusere på menneskets intuitive evne, er det bl.a. også fordi, jeg synes, den gamle diskussion: Der er gud(er)! - der er ikke gud(er)! er en gold ørkenvandring, som ikke fører os nogen steder hen.

Det kunne måske blive mere frugtbart at fokusere på, at der noget, vi mener, vi ved (med rimelig sikkerhed), samt at vi er bevidste om, at der er ganske meget, vi ikke ved - og hvad stiller vi op med dét?

M.v.h. Arne.

Jeg er helt enig i dine betragtninger over fornuftens begrænsninger. De er faktisk åbenlyse. Du har selv så fint sat fokus på dem, og din tidligere med- og moddebattør fik da heller aldrig svaret på dine tydelige indvendinger mod hans efter min mening overfladiske (mis)brug af vigtige begreber.

Ateister og rationalister har ment det deres priviligerede ret at være "spørgeren" og udfordre de religiøse på deres verdensbillede og begreb om "Gud". Hvad de dog tydeligvis ikke selv formår (og nu tænker jeg på personer som f.eks. Simon og Ole, ikke på universitetsuddannede) er at problematisere deres egen begrebsverden, hvor "fornuft" øjensynligt er et nøglebegreb.

Denne diskussion og problematisering er dog et fortsat diskussionsfelt for de højere læreanstalter, hvor de to nævnte herrer aldrig har sat deres ben. Uden en kandidatgrad og en dertilhørende "skoling" reducerer de i virkeligheden deres begrebsbrug - som kunne have været seriøs - til en række hurraord, som de forsøger at trumfe deres meddebattører med, hvis nuancering af de gamle religiøse verdensbilleder de heller ikke formår at gå i dialog med.

Det kunne være interessant med en diskussion af fornuftens muligheder og begrænsninger, men det nytter ikke med en dialog med debattører, der ikke ønsker at forholde sig kritisk og selvkritisk til egen begrebsbrug - denne vilje og evne til at forholde sig kritisk er et kerneelement, når kvaliteten af den undersøgende proces skal højnes.

"Ateister og rationalister har ment det deres priviligerede ret at være "spørgeren" og udfordre de religiøse på deres verdensbillede og begreb om "Gud". Hvad de dog tydeligvis ikke selv formår (og nu tænker jeg på personer som f.eks. Simon og Ole, ikke på universitetsuddannede) er at problematisere deres egen begrebsverden, hvor "fornuft" øjensynligt er et nøglebegreb".

- Fornuften er kun et problem for mystikere der tiltror deres følelser for overnaturlig tro en betydning for mennesket og verden omkring dem - hvor de fx. som vi ser, er hensat til at tolke mennesker der ikke tillægger deres følelser for troen stor betydning, ind i de fantasibilleder de i øvrigt driver med når de skal begå sig i verden. Nogle gange er det et komisk syn, andre gange lidt patetisk, men alt ialt er deres synspunkter uden betydning. Sagen er jo, at de selv må arbejde med at revidere deres synspunkter, og det kunne meget vel være ved at tage sig idet mindste en grundlæggende uddannnelse, eller idet hele taget bare at komme ud mellem mennesker der ser lidt fornuftigt på livet.

Så ja, vi mennesker der stiller fornuftige spørgsmål til mystikeres fantasier om verden såvel som til det at tolke kærligheden ind i deres religiøse overtro, er netop i vores gode ret - idet man i debatter netop forventes at kunne argumentere fornuftigt for de meninger man tiltror betydning for verden omkring sig. Ind imellem må vi naturligvis ekskludere kravet når det ser ud til at være umuligt for mystikere at tilfredsstille forventningen, men heller ikke det har betydning, idet kravet er en overordnet forventning i debatter som regel. Så ja, du har uret her også..;)

mvh
Simon

Et klart eksempel, Simon, på hvordan du støtter dine standpunkter - ikke med fornuft og logik - men med påstande og værdidomme

M.v.h. Arne.

Hej Arne..

Ak ja, du har da virkelig vist os alle, hvorfor du her og dér mener hvad du tror alene gennem din store intuition, så dén findes næppe, der ikke som du "føler" sig opløftet ved dine glade bud, amen..;)

mvh
Simon

Hvad er intuition?

Et bud:

Bøn ér, når DU henvender dig til Gud ...

Intuitionen er, når HAN svarer dig ...

Det ideelle må være, når fornuft og intuition går hånd i hånd. ...

Problemet er - som jeg ser det - at de kommer fra hvert sit sted i et menneske: Fornuften fra hovedet, og intuitionen fra hjertet.

Om det er et problem afhænger - igen som jeg ser det - af, om man lægger mest vægt på en af delene. ...

Vi opdrages jo til at være fornuftvæsener, så intuitionen kan have trange kår undervejs i et menneskes liv. ...

Jo ældre jeg bliver, desto mere vigtig forekommer intuitionen mig at være. ...

Som ved alt andet er det sådan, at det man har focus på ... tja, det forstærkes, så måske var det en indsats værd at begynde at sætte spot på den intuitive side af sig selv? ...

Hvordan man gør det? Ganske enkelt´: Man beder om at få forbedret og forøget sin intuition/forbindelse med det guddommelige, ... og svaret vil komme.

Forudsætninger for at få forøget sin intuition ser jeg i styrket tillid og tro ... plus måske en dæmpning af tvivl, skepsis ... og fornuft samt ikke mindst behovet for selv at ville styre og kontrollere alt.

M.v.h.
Zenia

Selv om emnet er intuition, synes jeg, at du beskriver bøn på en meget smuk og stille måde, Zenia

"Problemet er - som jeg ser det - at de kommer fra hvert sit sted i et menneske: Fornuften fra hovedet, og intuitionen fra hjertet".

- Man skaber bare en masse problemer for sig selv ved at tolke det intuitive ret ud i det sorte overtroiske himmelrum og væk fra egen forstand.

"Jo ældre jeg bliver, desto mere vigtig forekommer intuitionen mig at være".

- Med tiden (alderen) genkender din hjerne jo masser af situationer du derfor intuitivt/instinktivt handler udfra, du træffer beslutninger uden bevidstheden skal gennem samme feltarbejde.

mvh
Simon

Hej Zenia.

Jeg er enig med dig i, at intuition kan udfolde sig hos mennesker i bøn.

Her tænker jeg selvfølgelig ikke på bevidstløs liren lange udenadlærte remser af - eller på Gustav Wieds Thummelumsen, der ligger på kirkegården om natten og be'r til sin Gud om at vinde den store gevinst i lotteriet

Det, jeg først kommer til at tænke på, er, når ortodoks kristne mennesker tænder vokslys, brænder røgelse, kysser en Ikón, slår korsets tegn tre gange med tre fingre (Fader, Søn, Helligånd), mens de to sidste fingre symboliserer de to naturer hos Jesus Kristus (Sand Gud, sandt menneske) fra pande til mave og derpå fra højre side af brystet til venstre - sluttende ved hjertet - og med ordene enten sagt højt eller inde i hovedet: Kyrie eleison (udtales kirie elejson): Herre forbarm dig (over mig arme synder).

Jeg har gjort det mange, mange gange og - troende eller ej - det gør noget.

Går man dybere ind i den ortodokse kristendoms bønsliv, så er Kyrie eleison kun begyndelsen.

Den engelske vestligt orienterede ortodoks kristne biskop Kallistos Ware fortæller herom, at bønnen har tre faser, som glider over i hinanden.

Ultrakort gengivet er første fase metanoia: at få noget andet (og bedre) i sinde ved at se på, hvordan man har været (Altså ikke så meget knugende anger, men mere fremadrettet god vilje).

Næste fase er kontemplation, at opleve naturen som Guds skaberværk, at se Guds nærvær i alt (og udenfor alt).

Tredje og sidste fase er hesychia, tavshed, stilhed, nuet, den intuitive oplevelse af Gud - og Guds kærlighed.

Det minder lidt om, hvad den danske "guru", Jes Bertelsen bl.m.a. fortæller om meditation (måske ikke så mærkeligt, fordi han fandt mange lighedspunkter mellem ortodoks kristendom og tibetansk buddhisme).

Forudsætning er, at man er bevidst om sine chakraer:
Hjertecahakraet omgivet af hals- og solarpleksus-chakraerne (samvær med det nærmeste), som igen er omgivet af pineal- og hara-chakraerne (fornuft og intuition bag panden overfor lyst i maven).
Det yderste lag er så krone- og rod-chakraerne (som et træ - med armene mod himlen og rødderne godt nede i jorden).

Måden er så, at man starter med at ånde ind gennem hals og solar pleksus fornemmende relationerne til medmennesker og nære omgivelser.
Alt det, man har gjort mod andre - og alt det andre har gjort mod en.
Udånding gennem hjertechakraet.

Når dét er lykkedes, og man er "mæt", er næste fase indånding samtidig gennem pineal- og hara-chakraerne.
Hvem er jeg? Min fornuft og intuition - mine lyster - min personlighed.
Udånding gennem hjertechrakraet

Sidste fase er indånding gennem krone og rod, himmel og jord.

Når dét lykkes, at udånde gennem hjertechakraet, er alt forenet i harmonisk kærlighed - ikke langt fra den ortodoks kristne hesychia.

Fornuften er med, men kun som en del af noget umådeligt meget større, som alene intuitionen kan gribe.
Det er i hvert fald sådan, jeg ser det

M.v.h. Arne.

Kære Arne,

Det er smukt beskrevet. Tak, fordi du deler det med andre og med mig. ...

Min mand og jeg mediterer daglig med på Assisi meditationen. ...

Indrømmes må det imidlertid, at min husbond er betydelig mere stabil end jeg til at meditere. ...

Løve af stjernetegn - og lidt mere ild i rumpetten gør nok, at jeg ofte har for "mange bolde i luften" til helt at fange roen og indsigterne, som kan følge som gaver med øvelsen. ...

Efter i mange år at have slået mig selv i hovedet over erkendelsen af at være anderledes, oplever jeg det egentlig ganske befriende nu at give mig selv fri på mange planer. ...

Hvad har gjort dette ved mig, spørger du måske? ...

Var fornylig til en Eric Pearl reconnection, og dét virkede på flere planer for mig. ...

Er der interesse, kan man søge på Erik Pearl og få demonstreret hans måde at arbejde på. ...

m.v.h.
Zenia

Hej Arne..

Alt dette er bare idéer man ophøjer til noget særligt for sig selv p.a. stærke følelser man, nøjagtig som ved enhver anden religions regler og traditioner, tilfører idéindholdet og siden indretter sig efter.

”Hvem er jeg? Min fornuft og intuition - mine lyster - min personlighed”, handler ikke om idéerne du nu forsøger at efterleve sent i livet. Her vil det konkrete svar fornuftigvis ville være, at du simpelthen er summen af en række erfaringer uden hensyn til en nuværende bevidsthed derom, og som påvirkede dig tilstrækkeligt til at du afgørende måtte indrette og udvikle dig efter givne forventninger i mikro- og makrosociale rammer. Her sattes din destination ved et væld af normative værdisæt og følelser for hændelser i et kulturelt lys, som du sidenhen ved bare tanker derom nu forordner ind i en betydning der så matcher nogle religiøse idealer du godt kan lide. Sandsynligt er det, at de religiøse tanker der præger dig nu, også havde rod i dine fantasier allerede da du var barn.

Vi ved, at mange mennesker gennem livet skifter religion p.a. pers. sociale erfaringer. De flytter simpelthen samme tro over i et andet ”kirkehus”, fordi de ikke oplevede tilstrækkelig social tilfredsstillelse i den foregående sociale ramme. De sociale og kulturelle rammer er afgørende for om troen stimuleres til fastholdelse, men også for om mennesker i den sociale ramme får følelsesmæssige behov tilfredsstillet. Så til trods for ufattelig mange religioners uensartede gudeidéer, kan mennesker i sociale rammer altså over bordet blive enige med hinanden om at forordne og tilpasse eksegese fra bibler så de passer et størst muligt antal menneskers forventninger i en ny kontekst. Fælles for samtlige religiøse mennesker er dog trangen til at tolke den eksisterende verden ind i idéer fjernt fra hvad verden selv tilbyder mennesker at observere. Her spiller deres fantasi for en overordnet idé den altafgørende rolle, hvor fx ’intuition’ bare placeres i en overtro heller ikke den tilbyder observationer omkring, men som bare tilfredsstiller den overordnede idébygning. Faktisk er det ligegyldigt hvilke af menneskets cerebrale forhold religiøse mennesker sætter luppen på, de vil uanset tolke dem som et udtryk for kræfter fra fantasier om noget universelt fra idéen de bygger troen på – men uden det fjerneste ønske om at vide noget derom. Alt i alt handler religion trods alt om fællesskab, for uden fællesskabet, ingen religion. Dvs. at bygge en ramme hvor de sociale behov kan tilfredsstilles, og det kan vi jo så mene er udmærket, al den tid de ikke render rundt og laver ulykker med love og forordninger fællesskabet skal indordnes under, og til trods for at disse idéer om universelle guddommelige kræfter intet forklarer om vores fælles verden eller mennesket der som individ udvikler sig i de kulturelle rammer. Så du, Arne, er ganske enkelt, hvis vi spolede dit erfaringsgrundlag tilbage, et mikroudtryk for nogle sociale omstændigheder du nu søger at forklare ind i tankebygninger der slet ikke har rod i dit erfaringsgrundlag...;)

Mvh
Simon

Hej Simon.

Du skriver - om min beskrivelse af ortodoks kristen bøn og af tibetansk buddhistisk meditation i Jes Bertelsen-udgave - bl.a. følgende:

Citat:

Alt dette er bare idéer man ophøjer til noget særligt for sig selv p.a. stærke følelser man, nøjagtig som ved enhver anden religions regler og traditioner, tilfører idéindholdet og siden indretter sig efter.

Jo, det er vel ritualer og metoder tilhørende bestemte idé-verdener.
Jeg synes dog ikke, jeg "ophøjer dem til noget særligt", men jeg accepterer deres eksistens - ligesom jeg også accepterer nationalsange til en fodboldkamp

De fremkalder følelser, ja, men de to, jeg beskrev, fremkalder dog også et forhold til eksistensen, til selve det at være.

Dét har du, mig bekendt, aldrig udtalt dig om.
Er det noget, du bevidst undlader at komme ind på for dit eget vedkommende? - og nøjes med at se kritisk på, hvad andre når frem til?

Nu er det jo sådan for mit vedkommende, at jeg ikke underkaster mig nogen religion, filosofi eller anden form for livsanskuelse, men det betyder jo ikke, at jeg kasserer de kvaliteter, jeg synes, jeg finder rundt omkring - tværtimod.

Både den ortodoks kristne bøn og den tibetansk buddhistiske meditation fremkalder ganske rigtigt, som du skriver, følelser.
Men det er jo ikke det hele, for begge har de - i hvert fald for mit vedkommende - ført til nye opfattelser af min egen - og verdens - eksistens - intuitive opfattelser, som ikke nødvendigvis passer ind i nogen fastlåst idé-verden - opfattelser, som jeg ikke havde drømt om, at jeg skulle få.

Ja, men det er jo, som du skriver "bare idéer".
Jo da, men forventer du, at det vil lykkes ad rationel vej at forklare verdens eksistens?
Kan du undgå enten at ende ved en uforklarlig "første årsag" eller med en uendelig årsagsrække, som er endnu mere ufattelig?

For mig er det at være et uforklarligt mirakel ("Denne flygtige verden er et sandhedens mirakel" - som den muslimske sufi, Rumi, skrev), og i respekt for at mennesker på vidt forskellige måder tilbeder dette mirakel, tilbeder jeg gerne gudesymbolerne i de forskellige religioner, mediterer for indre buddhistisk klarhed og harmoni, lytter til filosoffer, orienterer mig om naturvidenskab - og hvad der ellers bydes på.

Nogle hævder, at det hele er tilfældigt og meningsløst - jo, meget muligt - men det er da stadig et mirakel! - synes jeg - og selv "et tilfældigt mirakel" og jo trods alt "ikke så ringe endda", vil jeg mene

M.v.h. Arne.

Hej Arne..

”Jo, det er vel ritualer og metoder tilhørende bestemte idé-verdener. Jeg synes dog ikke, jeg "ophøjer dem til noget særlig".

- Hvorfor så tage dem i betragtning til debat, hvad skal du/vi bruge dem til?

”Er det noget, du bevidst undlader at komme ind på for dit eget vedkommende?”.

- Nu er det jo dig der fremhæver den slags, så du kan vel næppe forvente dine idéer derom skulle sige noget om mig.

” Både den ortodoks kristne bøn og den tibetansk buddhistiske meditation fremkalder ganske rigtigt, som du skriver, følelser. Men det er jo ikke det hele, for begge har de - i hvert fald for mit vedkommende - ført til nye opfattelser af min egen - og verdens - eksistens - intuitive opfattelser”.

- Du har fået en ny opfattelse af den vestlige verden og dig selv, gennem følelser for østlig og kristen religionsfilosofi. Hvilken havde du da før disse gjorde deres indtog i dit livssyn?

”Jo da, men forventer du, at det vil lykkes ad rationel vej at forklare verdens eksistens?”.

- Jada. Det er faktisk hvad naturvidenskaber beskæftiger sig med – jeg troede en dyrlæge havde et dybere og mere indgående kendskab til (natur)videnskabelige arbejdsmetoder og deres nyttevirke. Det er nu ikke usædvanligt blandt mennesker der arbejder med biologi at forstå det biologiske liv i et nøgtern lys og tilstræbe rationelle forklaringer på reale forekomster fra naturen, men det ser du ingen forklaringskraft i? ;)

”Nogle hævder, at det hele er tilfældigt og meningsløst - jo, meget muligt - men det er da stadig et mirakel!”.

- Nejda. Meninger med tilværelsen og i livet er menneskelige produktionsbeskrivelser, det samme er mirakler. Hvor forestiller du dig ellers forklaringer skulle komme fra? ;)

mvh
Simon

Hej Simon.

Du stiller mig spørgsmålet:

Citat:

Du har fået en ny opfattelse af den vestlige verden og dig selv, gennem følelser for østlig og kristen religionsfilosofi. Hvilken havde du da før disse gjorde deres indtog i dit livssyn?

Svar:
Det er nu ikke alene følelser, det er også fornemmelser og ikke mindst intuitioner, der hidrører fra bl.a. oplevelsen af den byzantinske ikonografiske symbolverden, fra erfaringer med den nævnte form for meditation samt fra mødet med sufismens poesi, der har været inspirerende.
Inden da var jeg alene rationalist - især på naturvidenskabelig baggrund - dog vel vidende, at dette ikke er tilstrækkeligt.

Det forbavser mig, at du mener at kunne klare dig alene med naturvidenskaben.
Tror du virkelig for alvor på, at naturvidenskaben vil kunne forklare, hvordan det går til, at verden ER (foreløbig har den jo ikke gjort det) - eller sorterer du bare på forhånd den slags spørgsmål fra i din bevidsthed?

M.v.h. Arne.

Hej Arne..

Nu du har snakket så meget om interessen for det at være eksistens, hvad har så lidt tænkning over en østlig religiøs symbolik at gøre med din rejse mod kendskabet til dig selv? Og ikke mindst, hvad har denne hobby at gøre med eksakte observationer og rationelle forklaringer på din egen natur – som forudsætning for ethvert poetisk tilløbsstykke? ;)

Til det du skrev, ”Jo, det er vel ritualer og metoder tilhørende bestemte idé-verdener. Jeg synes dog ikke, jeg "ophøjer dem til noget særlig", spurgte jeg flg.:

- Hvorfor så tage dem i betragtning til debat, hvad skal du/vi bruge dem til?

Ku’ du ikke præcisere betydningen du forestiller dig følelserne for den slags idéer har for naturen i som udenfor dig, kort sagt, hvad er det egentlig du forsøger at beskrive?

Vedr. intuition skrev jeg tidligere flg. til dig:

-- klip --
”det hjælper jo altså ikke sagen stort, at man derefter tror synsningerne kvalificerer sig til relevante iagttagelser for menneskene alene fordi man tolker sin intuition som var den et indlysende element fra en større universel mening udenfor menneskets egen hukommelse og bevidsthedsproces! For den slags kaster i lige så høj grad forklaringskrav af sig, hvor der også for disse meninger må redegøres med nøjagtig samme værktøjer og metode som de forrige - ellers tilfører man bare sig selv og andre mennesker endnu større forklaringsvanskeligheder. Så også idéer om intuitionen som et eksogent tankeelement, må forklares og med betragtninger der hænger logisk konsistent og rationelt sammen. Ellers viser man kun at mennesket er i stand til at tolke dets egen tankeverden ret ud i det sorte himmelrum, og det ved vi jo i forvejen lader sig gøre og savner altså ikke yderligere dokumentation.
-- klip --

Ovenstående ka’ forklare noget centralt i spørgsmålet du efterflg. stiller, som lød: ”Det forbavser mig, at du mener at kunne klare dig alene med naturvidenskaben”.

- Der er ikke tale om mit forhold til naturvidenskab. Det centrale er, at du Arne stiller nogle meninger om din egen intuition til skue, og dertil får en række spørgsmål til disse meningers anvendelighed som forklaring på fænomenet.
Du må da kunne indse det meningsløse i at fortabe sig i poetiske tolkninger over symbolik fra stemningslejer under lidt meditation, i forhold til det at undersøge mennesket som et biologisk individ, indeholdt div. cerebrale egenskaber der i den grad har relevans i lyset af bevidsthedens måde at bearbejde og lagre sproglige impulser?

Der er stor forskel på at forklare sin fantasi som konsekvens af tankekraft, og så at forklare tankekraften som konsekvens af sin fantasi. Det sidste kommer der ingen fil. ud af, men derimod en masse fantasi. Men spørgsmålet blir altså til stadighed, hvad vi skal bruge den slags til? ;)

Mvh
Simon

Hej Simon.

Jeg stillede dig spørgsmålet:

Citat:

- men forventer du, at det vil lykkes ad rationel vej at forklare verdens eksistens?

Dertil svarede du:

Citat:

Jada. Det er faktisk hvad naturvidenskaber beskæftiger sig med.

Jeg spurgte igen:

Citat:

Det forbavser mig, at du mener at kunne klare dig alene med naturvidenskaben.
Tror du virkelig for alvor på, at naturvidenskaben vil kunne forklare, hvordan det går til, at verden ER (foreløbig har den jo ikke gjort det) - eller sorterer du bare på forhånd den slags spørgsmål fra i din bevidsthed?

Og dertil svarede du:

Citat:

Der er ikke tale om mit forhold til naturvidenskab.

Det kan man da vist kalde en undvigemanøvre

Alligevel forlanger du, at alene objektive observationer og logik skal være det eneste, der må accepteres, og på det grundlag skyder du menneskets evne til følelse, fornemmelse og intuition ned som ubrugeligt - dér hvor fornuften ikke rækker.

På dette for mig at se højst tvivlsomme grundlag forsøger du så at gøre dig til en slags overdommer over mit syn på tilværelsen

Du er selvfølgelig i din gode ret til at fælde dine egne domme over hvad som helst, men i mine øjne savner de troværdighed som følge af dit, synes jeg, vaklende grundlag.

At du så tillige omhyggeligt undgår at præsentere dit eget syn på tilværelsen, det styrker jo heller ikke vægten af, hvad du skriver, synes jeg

M.v.h. Arne.

Hej du...

Altså Arne...;)

Det ene øjeblik flytter du menneskelig intuition udenfor menneskets egen bevidsthed, det næste øjeblik forputter du den sørme i poetiske fremstillinger om noget overnaturligt skabt af netop mennesket selv. Når jeg så dertil stiller dig simple spørgsmål om hvad meningen med dette egentlig er, da beder du mig forklare dig. Ka' du slet ikke se de problemer du skaber for dig selv? ;)

Grundlæggende bedyrer du overalt i dine indlæg en mærkelig afstand til fornuftige forklaringer, og til spørgsmålet om hvad så den slags nu skal til for, da forsvinder du så atter bare fra spørgsmål med yderligere meninger om videnskabers utilstrækkelighed osv.osv.

Kort sagt fordunkler du netop meninger du selv sætter på opslagstavlen her, og kommer intet sted til nogen form for klarhed omkring dine meningers relevans. Du distancerer dig således dels til selve spørgsmålene og dels til dit eget temas saglige kerne, men med overbetoning af unødvendigheder - m.a.o. slører du kernen i dine meninger og skaber ingen forståelse for dine synspunkter. Man tror jo fandme snart du sidder på månen Arne! ;)

Noget der virkelig har undret mig gennem årene er, hvorfor en dyrlæge som dig ikke har større indsigt i ganske almindelige videnskabelige arbejdsmetoder, iden forbindelse netop deres betydning for selve måden hvorved man afdækker forklaringsproblemer. Det er jo noget af det allermest grundlæggende i udd. Der er noget ravruskende galt. Du gør det stik modsatte, dvs. du farer rask imod forklaringsproblemer uden nogen form for metoden, og sætter en masse meninger i søen du ikke kan argumentere for betydningen af. En nærmere betydning af ordet "målløs" kommer vi nok ikke, er der slet ingen styrmand bag meningerne dér? ;)

mvh
Simon

Hej Simon.

Du lever åbenbart af at udtrykke dine kritiske meninger om andres synspunkter, men præsenterer ikke dine egne - og ja, det kan man selvfølgelig gøre - omend det jo ikke just er inspirerende

Dine tydninger af min opfattelse af intuition som noget, der eksisterer udenfor menneskets sind - ja endda noget "overnaturligt" - som du søger at pådutte mig, fortæller mig en hel del om dit eget (manglende) forhold til denne almene menneskelige evne.

Du søger også at pådutte mig, ser det ud til, at jeg ringeagter fornuften.
Jeg mener ellers at have udtrykt umisforståeligt, at det er dér, hvor fornuften ikke længere slår til, at vi mennesker er henvist til at bruge, hvad vi ellers har af evner.

Forsøg på at lade som om fornuften kan klare det hele er for mig at se i bedste fald en ynkelig reduktion af den virkelige verden.

Og en klippefast tro på at menneskets evner for fornuft engang ude i en eller anden fremtid vil kunne give svar på alle elementære eksistensspørgsmål, som "Profeten Ole" jo helt klart bekender sig til i Chat boksen, er for mig at se blot at udskifte begrebet: Gud med begrebet: Videnskab.

Det, synes jeg, er for primitivt.

M.v.h. Arne

Hej Arne..

Hvad er den idealistiske lineal?

Spørgsmålet er, om du har en bevidsthed om menneskelige egenskaber der kan belyse noget af betydning som tilgodeser ny viden. Her bliver det svært vanskeligt at finde noget eklatant i dine epos der jo kun viser noget om din interesse indenfor ældre religiøs overtro. Så hvad er meningen, hvad er det du debatterer?

mvh
Simon

Altså Arne!

Du har slet ikke lyst til at forklare os, hvad det egentlig ér du sætter til debat - ikke mindst, hvad det igrunden er du så gerne fremhæver som noget af betydning for mennesket til forklaring af forhold geo- og astrofysikere, ja naturvidenskaber har brug for at tage stilling til.
Nu må du vise os at der faktisk er noget at debattere, at du ikke bare agiterer for lommefilosofiske synsninger på en opslagstavle, ordet er dit...? ;)

mvh
Simon

Hvor er det enkelt at tyde, hvem der har førertrøjen på, og hvem der halter bagefter ...

- Man behøver blot at bemærke, hvem der kommer med de hånlige kommentarer, og hvem der hviler nok i sig selv og sin sag til at afstå fra sådanne.

Nu hedder du jo ikke Arne, så lad du ham om at forklare og vise os linealen samt det moralske kompas - nu har vi nemlig ligesom gennem flere år hørt hans synsninger om videnskabers utilstrækkelighed, m.a.o. er det vist på tide Arne viser de brugbare alternativer frem for os her på debatten..;)

mvh
Simon

Det er da fuldt ud rimeligt at påpege videnskabens begrænsninger. Det er kun gennem en dyb forståelse af metodernes begrænsninger og potentialer, at vi kan værdsætte, hvad den kan gøre for os ... "nytteværdien", som du vist ynder at kalde det.

At tro sig blind på et ubegrænset potentiale er vist ikke særligt videnskabeligt ...

"Det er da fuldt ud rimeligt at påpege videnskabens begrænsninger. Det er kun gennem en dyb forståelse af metodernes begrænsninger og potentialer, at vi kan værdsætte, hvad den kan gøre for os ... "nytteværdien", som du vist ynder at kalde det".

- Vi prøver igen: vi vil gerne se Arne beskrive det atraktive alternativ til moderne videnskab. Det forstår du da godt, ikke sandt? ;)

mvh
Simon

Så vidt jeg ved, så inspireres Arne af de forhold, der fremkalder undren og nysgerrighed. Hvis du mener, at videnskaben kan forklare alt, så er vi vist mange - inklusive samtlige videnskabsmænd på Moder Jord - der spidser øre

Hej Arne..

Der må sørme da være noget galt, du plejer da at være en ren ørn bag tasterne: ku' du ikke beskrive det atraktive alternativ til moderne videnskab for os, det må du være den helt rigtige til? ;)

mvh
Simon

Hej Anonym (hvem du så er).

Citat:

Hvis du mener, at videnskaben kan forklare alt, så er vi vist mange - inklusive samtlige videnskabsmænd på Moder Jord - der spidser øre

Efter min mening en rigtig god, kort og klar formulering.

Og det er interessant at se den heftige reaktion på dette "brud med rationalismens og videnskabens enevælde"

Og hvorfor så heftig?
Er det mon angst? - angst fordi det sikre alligevel ikke er så sikkert?

Det ved jeg ikke, men videnskabens naturligt indbyggede begrænsning er åbenbart en meget, meget øm "ligtorn"

M.v.h. Arne.

Hej igen du..

"Efter min mening en rigtig god, kort og klar formulering".

- Det er ikke svært at formulere sig, det svære ser desværre ud til at være en formulering af det attraktive alternativ til det at skabe viden. Såvidt jeg kan se, har du på intet tidspunkt bidraget med forklaringer på hvad dine religiøse interesser bidrager med af nye og bedre kundskaber/viden om mennesket eller vores fælles verden.

Jeg undrer mig iden grad over hvad replikationer af gammel teosofi skal bruges til. Er det universet før BB du vil forklare os med den slags, hvad er meningen Arne?

mvh
Simon

Simon.

Du behøver såmænd ikke at undre dig så meget.
Det, du ikke kan se, ligger lige for næsen af dig.

Men når man "sætter kikkerten for det blinde øje", bliver resultatet jo derefter

Som jeg skrev:

Citat:

Jeg mener ellers at have udtrykt umisforståeligt, at det er dér, hvor fornuften ikke længere slår til, at vi mennesker er henvist til at bruge, hvad vi ellers har af evner.

Mere indviklet er dét jo ikke

Og hvad dét så fører til, bilder jeg mig ikke ind at kunne overskue - og at lægge sig fast på noget bestemt her er efter min mening det rene "galimatias"

Derfor kan dine (og profeten Oles) nærmest inkvisitoriske spørgsmål selvfølgelig ikke besvares - eller man kan vel også sige, at der er tusindvis af - usikre - svar.

Jeg synes blot, det er spændende at se virkeligheden i øjnene - også dér, hvor fornuften (i hvert fald p.t.) må give op - og det er der vel ikke så megen grund til at hidse sig så gevaldigt - og ordrigt - op over

Arne.

Hej du...

"Jeg mener ellers at have udtrykt umisforståeligt, at det er dér, hvor fornuften ikke længere slår til, at vi mennesker er henvist til at bruge, hvad vi ellers har af evner".

- Du vil m.a.o. forklare os universet før BB med din ufornuft, er det sådan? ;)

"Derfor kan dine (og profeten Oles) nærmest inkvisitoriske spørgsmål selvfølgelig ikke besvares - eller man kan vel også sige, at der er tusindvis af - usikre - svar".

- Usikre svar på hvad? Er du nu igen på vej ud i "ingenting kommer af ingenting-mantraet"...?

"Jeg synes blot, det er spændende at se virkeligheden i øjnene".

- Igen slører du betydningen af dine meninger! Forklar helt præcis hvad det er du mener at se i øjnene, hvad er det for virkelige begivenheder du taler om?

"hvor fornuften (i hvert fald p.t.) må give op - og det er der vel ikke så megen grund til at hidse sig så gevaldigt - og ordrigt - op over".

- Tro mig, der er ingen fare for at blodtrykket sættes over styr på noget tidspunkt. Egentlig ser jeg ikke hvorfor forestillingen om at jeg skulle have følelser for dine meninger virker så attraktivt for dig?

Du bruger jo bare hver en mulighed du ser til at komme fri af spørgsmål rettet imod hvad du egentlig forestiller dig dine meninger kan anvendes til. Det er indlysende for de fleste reflekterende mennesker at du ikke istand til at besvare spørgsmål af den art, ene og alene fordi du jo slet ikke tænker dybere og mere kritisk over religiøse livssynsidealer du lader dig fascinere af. Med så ukritisk en tilgang til virkelighedsanskuelser, forvilder du dig bare i dig selv og naturen omkring dig, nøjagtig som mennesker tilbage i tiden gjorde p.a. manglende viden. Alternativet til viden er uvidenhed, og det er faktisk den du konsekvent sidder og gør til favoritten din gennem agitation af følelsesladede irrationelle trosanskuelser der akkurat savner enhver form for fornuftig argumentation. Så dine fortvivlede forsøg på at komme udenom spørgsmål til dine meningers relevans og anvendelighed er m.a.o. et gammelt syn. Men jeg må oplyse dig om, at den eneste du derved forvolder skade på er dig selv. Dit syn på verden har m.a.o. ingen indflydelse de realiteter virkeligheden udgør, naturen er indifferent og det er udviklingen af ny viden naturligvis også. Skal du begå dig i naturen, gør du klogt i at lægge dine synspunkter i rygsækken, bare et godt råd. Med overnaturlig tro ødelægger man igrunden bare sin tilgang til smukke naturoplevelser. Du ville bestemt ikke ta skade af en portion sund fornuft...tro mig ;)

mvh
Simon

Simon.

Du skriver:

Citat:

"Jeg mener ellers at have udtrykt umisforståeligt, at det er dér, hvor fornuften ikke længere slår til, at vi mennesker er henvist til at bruge, hvad vi ellers har af evner".

- Du vil m.a.o. forklare os universet før BB med din ufornuft, er det sådan? ;)

Og dermed diskvalificerer du dig selv så grundigt (en bevidst vildledning), set med mine øjne, at du ikke fortjener et svar.

Hvad er det dog, der får dig til at reagere sådan?

Arne.

Hej du..

Det var jo ikke dine misforståelser af hvad videnskab drejer sig om du skulle levere et indblik i, dem har vi set til overmål, men derimod hvad din guddommelige intuition kan bruges til. Så ku du ikke lige vise os et eksempel på dens anvendelighed som alternativ (i stedet for alt den forstillede forurettelse)...? ;)

mvh
Simon

Simon.

Intuition, som jeg i øvrigt ikke er særlig velbevandret i, opfatter jeg ikke som guddommelig (medmindre alt er guddommeligt - og det er jo nok ikke lige din "sang" ).

Men når du står dér, hvor fornuften ikke rækker - f.x. i forundring over eksistens (og dér kommer du jo nok heller ikke ) - så har du jo stort set ikke andet - og så er dit spørgsmål om, hvad intuitionen kan bruges til jo ikke aktuelt - så bruger du den!

P.S.: Jeg gider ikke lege med dig længere. Du må pleje "din syge moster" et andet sted

Arne.

Hej du..

"Intuition, som jeg i øvrigt ikke er særlig velbevandret i, opfatter jeg ikke som guddommelig (medmindre alt er guddommeligt - og det er jo nok ikke lige din "sang".

- Du fik da ellers nok med dine tidligere allegorier om intuitionen i tråden her flyttet fænomenet godt og grundigt ud i de himmelske vildfarelser og væk fra mennesket selv, faktisk erstattede den ene vildand den anden, det rene "naturpleje"...;)

"Men når du står dér, hvor fornuften ikke rækker - f.x. i forundring over eksistens".

- Hvorfor rækker fornuften nu ikke i forbindelse med erkendelse af din eksistens? Du har da fået skruet et underligt tankesæt sammen dér, hvor har du det fra Arne? ;)

"så har du jo stort set ikke andet - og så er dit spørgsmål om, hvad intuitionen kan bruges til jo ikke aktuelt".

- Hvad ér det der får dig til at tillægge din intuition andet og mere end hurtig tilgang til erindringer og andet bevidsthedsarbejde, hvor får det det fra...meditation, HCA?

Du er rigtig slem til at tillægge mennesket en betydning langt udover de observerbare. Velsagtens fordi et sådant verdensbillede og menneskesyn passer ind i den religiøse trosanskuelse. Men hvorfor alle de fantasier, rækker det ikke bare at være menneske, er naturen ikke smuk som den er?

Det er præcis det der er galt med nogle af jer overtroiske mennesker. I kan godt lide at fabulere verden ind i en model i godt kan lide, når så nogen spørger hvordan fanden i har fået det regnestykke sat sådan sammen, så blir i mopsede og skriver jer op i en krog i stedet for at indse værdien ved at revidere jeres idéer om verden! ;)

"Jeg gider ikke lege med dig længere".

- Jeg leger skam ikke med dig Arne, jeg spørger til meningen med alle dine overnaturlige fantasier. Det er nok muligt du tror du kan tillade dig en masse p.a. "følerierne" dér, men det er faktisk en debat du sidder på, hvor det vigtige er fornuftige spørgsmål til div. meningsindhold. Det må du nok lære dig at leve med, nøjagtig ligesom de ironiske drillerier når du stiller dig påståelig an uden at have noget i ærmet til os..;)

mvh
Simon

Citat:

- men det er faktisk en debat du sidder på, hvor det vigtige er fornuftige spørgsmål til div. meningsindhold. Det må du nok lære dig at leve med -

Nå, det tror du - her på Trosfrihed.dk

Hej Arne og Simon,

Simon skriver:
"Det er præcis det der er galt med nogle af jer overtroiske mennesker. I kan godt lide at fabulere verden ind i en model i godt kan lide"

- Igen misforstår du Arne, Simon. Du er alt for optaget af din irritation over de "overtroiske mennesker", at du slet ikke kan vende blikket indad, ej heller læse hvad der rent faktisk skrives. Arne præsenterer dig IKKE for en "model". Han tillader sig blot at undre sig over det, videnskaben ikke er i stand til at give svar på. Hvis du tilskriver videnskaben nogle præstationer, som selv videnskabsmænd ikke kan få øje på, så kom dog ud af starthullerne og oplys os. Indtil da kan dine misforståelser nok ikke tilskrives andet end din manglende akademiske uddannelse. Som i Oles tilfælde reducerer det desværre også din plapren til en sarkasme, der afslører jeres skrøbelige forståelse af både verden og jer selv.

Jeg er også færdig med at lege med dig.

Et hurtigt bud på, hvad intuitionen som 6. sans kan give:

Fra mit eget liv denne oplevelse, som i parantes bemærket er en ud af mange, hvor intuitionen kommer til hjælp:

Et problem, som viste sig i mit liv, og som jeg ikke kunne "deale" med v.h.a. den almindelige bevidsthed/tænkemåde opstod. ...

I en stille stund inden søvnen tog over om aftenen, bad jeg universet/mit højere selv/intuitionen give et bud på, hvad jeg skulle gøre ved problemet. ...

De følgende 2 nætter drømte jeg, at noget virkeligt hastede i mit liv. ...

Jeg takkede for budskabet, handlede derefter ... og

3. nat drømte jeg, at alt nu var i orden. ...

TAK op ad til eller ind ad til, om man vil ... for intuitionen, som gør livet meget rigere på mange måder.

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia.

Jeg tror, du har ret i, at intuition ikke behøver at være så indviklet endda, men at det er noget, der foregår på et andet bevidsthedsplan end den logiske tænknings, det er også min erfaring.

Du oplevede det i drømme - både at der var problemer, og at de blev løst - og jeg går ud fra, at du fandt bekræftelse i vågen tilstand.

Wikipedia har en definition, som jeg synes er lige lovlig højttravende:
http://da.wikipedia.org/wiki/Intuition
og endnu mere kompliceret bliver det, hvis man antager, hvad folk som C.G. Jung og Roberto Assagioli, samt mange flere, mener herom, se f.x. om det mere omfattende begreb: Psykosyntese:
http://www.psykosyntese.dk/o-35/

Det lyder meget rigtigt altsammen - den del, jeg har skimmet - men jeg ka' ikke rigtig li', at det bliver gjort så fint og fornemt

Derimod er jeg meget enig i, som jeg så et sted, at et åbent sind, der ikke er fastlåst i bestemte tankemønstre, er en forudsætning, man ikke kommer uden om.

Hanskrist mener vist at have fundet "de vises sten" hos en mand ved navn Edgar Morin (se chat boksen), men han fortæller ikke noget om, hvad manden mener, blot at han selv har magtet at sætte sig ind i det

Lige her og nu må det vel også være tilstrækkeligt at se, at der er ganske mange indsigtsfulde mennesker, der anerkender intuition som en værdifuld menneskelig evne.

M.v.h. Arne.

Hej Arne,

Tak for responsen her. ...

For mig må tingene gerne være enkle, og jeg holder meget af nogle ord, en spirituel lærer, som jeg ikke husker navnet på, har sagt:

"Hvis du ærer din intuitive sjæl, får/har du et blidt, glædesfyldt hjerte ... et barns hjerte".

(Ligner lidt det med at blive som barn påny. :))

Egentlig viger jeg - må jeg indrømme - lidt tilbage, når tingene bliver altfor "forstandsmæssige" - jf. det med enkeltheden og letheden, som jeg omvendt tror på kan fremme forøgelsen af intuitionen. ...

Nogle vil sikkert mene, at det er en mangel i min IQ, og det tager jeg(også) ganske roligt. ...

Som jeg oplever det, får flere og flere da også kontakt med den 6. sans/intuitionen, og det kan da kun være positivt, som jeg ser det. ...

Det vil sikkert ikke (for)undre, at jeg i virkeligheden ser det som (endnu) en gave til mennesket fra Universet/Skaberen/Gud - en gave, som vi selvflg. i kraft af den frie Vilje, som vi er udstyret med, skal takke ja til, hvis vi da måtte ønske at modtage den?

Slut for denne gang. ...



m.v.h.
Zenia

Eftertanke:
Egentlig blot dette:

Dét, man focuserer på, udvider sig. ...

Dét er min egen erfaring ... også hvad angår intuitionen. ...

Kan kun sige, at livet bliver rigere og mere meningsfyldt, når intuitionen får lov at vokse i et menneskeliv.


Hvordan man åbner til intuitionen?

Et bud kunne være at starte med tiltro og at bruge følgende bekræftelse bevidst og ubevidst:

"Jeg er et spirituelt væsen, beskyttet af engle, hjulpet af vejledere og elsket og støttet af Gud nu og altid." ...


m.v.h.
Zenia

NB: A pro pos det med at blive som barn igen:

Kineserne har en talemåde, som lyder sådan: "Som det begyner, vil det slutte".

Hej du..

Du har i årevis siddet på debatter og agiteret med storslåede religiøse anekdoter som du finder ”åh så inspirerende”, men for hvad? Jo, du sidestiller konsekvent din religiøse tro med dine egne forestillinger om videnskabers begrænsninger, hvorfor spørgsmålet indlysende er, om du forestiller dig dine religiøse trosanskuelser som et attraktivt alternativ til viden og faktiske kundskaber indenfor div. videnskaber, det være sig biologi, astro-, geo- og højenergifysik m.m. Hvad er pointen med den slags, hvad mener du i grunden Arne?

Ar det virkelig så vanskeligt for dig at begribe så enkle og indlysende fornuftige spørgsmål? – næppe! Det vanskelige består derimod for dig i erkendelsen af, at der hverken er hoved eller hale i de trosanskuelser (som er faktiske påstande!) du altid hæver til skyerne. I den forbindelse har nogen bare fået overbevist dig om at en sidestilling med videnskaber skulle give den religiøse tro status. M.a.o. kan den ikke stå alene, uden netop at fremstå som det rene og skære nonsence. Akkurat samme forhold gælder dine meninger om rationalitet og logik, for her tror du ligeledes at dit irrationelle livssynsfundament får særstatus alene fordi du skaber en forestilling om rationalitet som et onde overfor et decideret virkelighedsfjernt og usammenhængende irrationelt livssynsparameter der ikke på noget tidspunkt kan stå selv. Man kan sådan set sige, at du bare misbruger menneskelige kundskaber og egenskaber til ingen verdens nytte – fx spilder du folks tid, og har reelt intet at give retur for tanker og indlæg fra debattører der faktisk kan oplyse dig. Ja du forventer sgu tilmed en respekt for dine synspunkter..;)

Når det kommer til det psykologiske aspekt, da er også dér det religiøse fuldstændig unødvendigt. Mennesker kan jo sagtens skabe en sammenhængende forståelse af dem selv i kontakt til kulturen omkring dem såvel som indsigt i naturen i dem med et fredfyldt sind som konsekvens. Det er der faktisk stor fornuft i. Det er på ingen måde nødvendigt at kaste sig ud i ”inspirationer” fra østlige elle vestlige religiøse anekdoter om universelle guddommeligheder iført alskens blændværk, hvorfor spørgsmålet selvfølgelig også her er, hvad den slags skal til for?

Akkurat samme forhold gælder dit mantra om ”ingenting kommer af ingenting”, for også dette er bare et kreationistisk påhit der flytter fokus til hullerne i osten. For idéer om noget guddommeligt er stadigvæk ugyldig som præmisse og kan derfor slet ikke flettes ind i astrofysikkens arbejde imod en gradvis sammenhængende viden om universet og dets tilblivelse. M.a.o. har dine inspirerende guddommeligheder (selv om du nok så kækt ifører dem andre klæder) overhovedet intet at gøre i denne forbindelse. Heller ikke her er gudetroen et attraktivt alternativ til videnskabeligt arbejde, og må derfor sættes udenfor døren. Så når vi gradvist har fået div. himmelnisser fra buddhaen til jesusser udenfor døren, hvad tror du mon så der er tilbage at inspireres af Arne – naturen og mennesket selv, som det faktisk optræder og fremstår? Hvorfor bruger du ikke superlativerne dér? ;)

Mvh
Simon

Hej Zenia.

Citat:

Jeg er et spirituelt væsen, beskyttet af engle, hjulpet af vejledere og elsket og støttet af Gud nu og altid.

Ja, det er smukt og dejligt - og nok en god indgang til ærlig intuitiv indsigt.

Min version vil nok være noget i retning af:

Jeg er et menneske - i det mirakel, som jeg oplever, at denne verden er.
Et mirakel, som jeg selv er en del af, og som giver mig alt, hvad jeg behøver - i den korte tid jeg er her.

Så behøver jeg egentlig ikke så meget det intuitive - for kærligheden - den uselviske og betingelsesløse - fylder mit sind - helt uden at det "koster" noget

Tak for dine inspirerende ord.

M.v.h. Arne.

Hej igen Arne,

Vid, at dine ord møder både respekt og tankefuldhed hos mig. ...

Det er vel egentlig ikke så sært, når siden kalder sig "trosfrihed"?

Det ligger vel egentlig implicit i navnet, at der er frit valg på alle hylder hvad angår det, mennesket går og tror på?

Sådan vælger jeg i hvert fald at se på det.

Dejlig version, du dér har. ... TAK, fordi du deler den med mig og andre her.

m.v.h.
Zenia

Hej Zenia.

Citat:

Det er vel egentlig ikke så sært, når siden kalder sig "trosfrihed"?

Ja, tænk hvis vi brugte dette skriftlige samtalested til at berette om, hvad vi hver især tror - om verden og os mennesker - enten vi så er religiøst, ateistisk, spirituelt, rationalistisk eller på anden måde orienterede - i stedet for den megen nedgøren af hinandens meninger - og sågar også personligheder

M.v.h. Arne

Hej Arne..

Er det ikke sjovt som disse "unknowns" altid dukker op fra en skyfri himmel når du trænger til en pause fra irriterende spørgsmål til dine meninger? Sørme nogle trosfaste venner du har fundet dig dér, hold godt fast på dem! ;-))

mvh
Simon

Ups: tak for sludderen!

Hej og godmor´n til dig Simon:

Så ukendt er jeg altså heller ikke. Har bare ikke mod på at være med på en debat, som efter mine begreber slet ikke svarer til sit navn "trosfrihed". ...

Vid i øvrigt, at jeg ser dig og andre fra religion.dk som rigtig gode læremestre i, hvordan vi mennesker finder forskellige veje at gå, og enhver har jo SIN at vandre.

Tolerance og en vis rummelihed samt lyst til at sætte sig ind i, hvad en anden tænker og står for, mener jeg imidlertid altid må være en forudsætning, hvis man da ønsker en givende debat???

Ellers bliver det da til en gang "Goddag mand"! "Økseskaft"!

Fra en gammel ven, som bestemt også anerkender vigtigheden i at blive vejledet, også når man møder holdninger, man ikke ønsker selv at tage til sig. ...

Husker tilbage, hvor HansKrist engang skrev, at han gerne ville være tættere på bl.a. mig, hvor han så kunne pille alle unoder ud af mig. ... HansKrist har ganske vist lært mig meget, men mest af alt, hvordan jeg ikke bør té mig. ...

God dag og v.h.
Zenia/Esther.

NB: At jeg dukker op - ud af det blå - er ikke korrekt Simon, for jeg læser gerne og med stort udbytte, hvad Arne skriver, og jeg håber derfor, at han ikke mister modet her.

Zenia

Simon mener øjensynlig, at debatterne her på Trosfrihed.dk skal underkastes, hvad man vel kan kalde "rationalistiske forhør" - med ham selv som "overdommer"

Det har han jo lov til at mene.

Jeg har til gengæld lov til at mene noget andet - og til at ignorere hans selvbestaltede krav.

Jeg er tilhænger af det rationelle - dér hvor det kan gøre nytte.
Men verden og tilværelsen er efter min mening større, end hvad menneskets fornuft kan rumme.

M.v.h. Arne.

Hej du..

"Simon mener øjensynlig, at debatterne her på Trosfrihed.dk skal underkastes, hvad man vel kan kalde "rationalistiske forhør".

- Det er faktisk ganske normalt i debatter, at folk underbygger deres meninger med fornuftige anskuelser der forklarer meningsindholdets relevans.

"Jeg har til gengæld lov til at mene noget andet".

- Jep, du bruger debatter som opslagstavle for trosbekendelser, og kan ikke forklare dine meningers relevans og betydning.

mvh
Simon

Hej..

Det kan være en god idé at undersøge tidligere debatindlæg fra debattører, fordi man kan få et bredere ell. mere funderet syn på, hvad enkelte meninger i grunden udtrykker sig igennem. Dette er ikke muligt med ”unknowns”, og folk der har mod til at udtrykke deres meninger må i sagens natur også have mod til at registrere sig. Vi må i sagens natur respektere alles ret til at ytre sig udfra en hvilken som helst anskuelse, politisk som religiøs, hvilket dog ikke indebærer krav om respekt for selve meningsindholdet. Det er så dér debatter skabes, dér folk flytter standpunkt hvis og såfremt argumenter taler derfor. Og det er i præcis denne forbindelse du kan forstå og værdsætte begrebet ”Trosfrihed”, m.a.o. har du ligesom Arne intet at frygte, andet end spørgsmål der kan blotlægge sandheder samt nedbryde værdisyn man hidtil har efterlevet. Omvendt må vi jo også være så tilpas ærlige og åbne overfor at menneskers meninger faktisk kan være udtryk for løgn og rene selvbedrag, hvorfor det kan være et gode at få gjort op med den slags, trække vejret påny.

” Tolerance og en vis rummelighed samt lyst til at sætte sig ind i, hvad en anden tænker og står for, mener jeg imidlertid altid må være en forudsætning”.

- Og lige præcis dette serverer det klart: vores volumen er rummelig nok til at vi uden frygt kan acceptere alverdens forskelle i værdisyn, idet disse frit kommer til udtryk og konfronteres med atter andre - tit standpunkter vi selv reflekterer gennem konfrontation med standpunkter vi måske godt kan lide. Vi udvikler os. Statiske syn på livet uddør som oftest, og det gør de jo i konfrontation med nye livsanskuelser samt bedre forklaringer skabt gennem undersøgelser der langt bedre beskriver og løser forjklaringsproblemer. Dette er tilsyneladende en vedvarende proces i kulturer skabt af mennesker selv. Noget af det typiske i kulturer, er dertil denne frustration mennesker oplever når værdisyn forældes. Og det er i disse situationer vi må vise stærk argumentation for vore standpunkters videre overlevelse som værdisyn andre kan indse værdien i, og dermed videreføre. Kan vi ikke det, da er det måske meget fornuftugt at lægge dem bag sig, se dem som standpunkter i lyset af en anden tids tankeepoke, ik'? ;)

”Fra en gammel ven, som bestemt også anerkender vigtigheden i at blive vejledet, også når man møder holdninger, man ikke ønsker selv at tage til sig”.

- Lad dig vejlede indenfor afgrænsede vidensområder af evt. mentorer, livssynskapaciteter eksisterer ikke..;) Find nogle fornuftige værktøjer og metoder, med hvilke du kritisk kan undersøge evt. holdninger for egentlig substans i en kontekst. Det er alligevel dig selv der skal udføre arbejdet, ikke mentoren.

”Husker tilbage, hvor HansKrist engang skrev, at han gerne ville være tættere på bl.a. mig, hvor han så kunne pille alle unoder ud af mig. ... HansKrist har ganske vist lært mig meget, men mest af alt, hvordan jeg ikke bør té mig”.

- Hans er jo bare udsat for dril fra os der udmærket ved han befinder sig i ”religionens tørretumbler” – engang imellem vander vi så div. synspunkter og undres efterfølgende over produktet der popper frem, du ved, div. fil. fra oplysningstiden som ukritisk vaskes på paulusprogrammet med freudinficerede enzymer, og naturligvis med forventet resultat. Ingen er imidlertid i tvivl om alles gode hensigter eller hvor de åbenlyse meningers højborge befinder sig, og det samme gælder naturligvis for Arne. Arne kan ligesom Hans godt lige at gi’ den som forurettet embedsmand i troens tjeneste. Og som du ser er nogle af os fuld af "beundring"..;)

mvh
Simon

Hvorfor i alverden skulle jeg dog føle mig forurettet?

Jeg forsøger jo blot at gøre dig og dine ligesindede opmærksom på, at rationalitet på de områder, hvor denne intet magter, er nonsens

Og det er jo derfor, at krav om logiske begrundelser på disse områder kalder på latteren - ikke på forurettelse

Arne.

Hej du..

"Jeg forsøger jo blot at gøre dig og dine ligesindede opmærksom på, at rationalitet på de områder, hvor denne intet magter, er nonsens".

- Det ligger i selve begrebet, at 'rationalitet' ikke ka' være non-sence. Hvorimod spørgsmål der vedr. hvad du egentlig vil forklare os om verden, mennesket, naturen med alle dine religiøse gamle anekdoter og mystik viser en hel del om nonsence.

Man kan forklare hvad som helst, hvis der er noget at undersøge. Fx. er det eneste vi her kan observere, at Arne tror en masse, hvilket heller ikke er hverken usædvanligt eller rationelt uforklarligt. Du skal som fænomen betragtet bare anbringes i en kulturel kontekst, så blir du hurtigt helt fri af mystik igen Arne..;)

"Og det er jo derfor, at krav om logiske begrundelser på disse områder kalder på latteren - ikke på forurettelse".

- Vissevasse, du ka' godt lide at gi' den som forurettet debattør, når du konfronteres med spørgsmål om hvad meningen med dine trosbekendelser egentlig er...;)

mvh
Simon

Hej kloge Simon:

En enkelt sætning fra dit indlæg står og springer mig i øjnene ... nemlig disse tre ord:

"VI UDVIKLER OS"

Tillykke med det.

Og spørgsmålet: "Hvorhen mon, eller i hvilken retning?" popper så lige op i forbindelse med denne tanke ... ...

m.v.h.
Zenia/Esther.

Hej du..

"Tillykke med det".

- Tak tak...;) Du sku' engang prøve, du ville bestemt ikke ta' skade af lidt udvikling.

"Og spørgsmålet: Hvorhen mon, eller i hvilken retning? popper så lige op i forbindelse med denne tanke".

- Ih du milde kineser, tanker der popper og uden en masse mystifistisk blændværk! Det må jeg sige, dine interesser omfatter også hvad der sker rundt omkring dig..? ;))

mvh
Simon

Selvfølgelig findes der Engle. :))))

På vej til et sommerkursus ser jeg, at vejrudsigten siger regn, og da jeg mangler regntøj ... og i parantes bemærket allerede har brugt for mange penge i sommertiden, beder jeg englene hjælpe mig:

Jeg cykler med tillid og tro i mit hjerte. ... Går ind i min yndlingsbutik, hvor der i øjeblikket er udsalg, men nej den billigste regnfrakke koster mere, end jeg har.

Jeg cykler så i Kvickly og ser mig grundigt for, men nej ingen regnfrakker overhovedet. ...

Endnu en bøn sendes op ad, og så cykler jeg i Føtex, hvor jeg finder et stativ med 5 flotte regnfrakker, som hver koster 350 kr. ... O.k., tænker jeg, det må jeg kunne klare, og så snupper jeg én af dem og bevæger mig til kassen for at betale. ...

Den unge, venlige dame siger, at frakken koster 192 kr., og jeg siger så, at det kan jeg ikke forstå, for prisen stod jo til 350 kr. Mon det er en fejl? Nej, siger hun så. Vi har bare ikke fået rettet prisen på varen endnu, men der er jo kun de få tilbage, SÅ !!! derfor.

Jeg huskede at sige TAK til englene ... og for den, som tænker ilde om min historie, kan jeg kun råde til at prøve englene af. ... De ér der ... de vil så gerne hjælpe dig ... så længe det ikke går ud over andre ... hvorfor ikke forsøge??

Sommer-regnvejrs-hilsner
Zenia

"Selvfølgelig findes der Engle. :))))".

- Jada, i Ude & Hjemme er der 'klip-ud-engle' hver jul..;)

"Endnu en bøn sendes op ad, og så cykler jeg i Føtex, hvor jeg finder et stativ med 5 flotte regnfrakker, som hver koster 350 kr. ... O.k., tænker jeg, det må jeg kunne klare". & "Jeg huskede at sige TAK til englene ... og for den, som tænker ilde om min historie, kan jeg kun råde til at prøve englene af. ... De ér der ... de vil så gerne hjælpe dig ... så længe det ikke går ud over andre ... hvorfor ikke forsøge??".

- Som du erfarer lader det sig fint gøre at finde prisforskelle på samme vare. Anser du dette som mirakuløst, eller kan du finde en rationel forklaring på oplevelsen der matcher forretningers økonomiske motiver? ;)

mvh
Simon