"Jeg går såmænd kun i dit fodspor!"
I så fald var du gået i Jesus' fodspor. Jeg peger udelukkende på ham. Min person - mit liv 'af denne verden' - er ikke interessant. Det er døende... ikke at du forstår, hvad jeg mener med det, sikkert, men lad de, der har ører, høre. Mit liv *i* denne verden er at pege på ham, Jesus.
"Jeg er ved at kvæles i dit nymfomanlignende kærlighedsævl."
Kærlighed. Uselviskhed. Barmhjertighed. Elsk dette. Dyrk dette. Så dyrker du Gud. Dyrk Gud i dig selv ved at elske.
"Hvornår mon du kan indse, at du har bragt dig i et slavelignende underdanighedsforhold pga. dit fabulante kærlighedsforhold til ord."
Ordene er ånd og liv. De er ikke bare 'informationer', eller hvad du måtte tro. De er føde og drikke for sjælen.
Når du indbyder til frokost, så indbyd dem, som INTET har at give dig igen. Og når du giver, så giv i det skjulte.
Og hvis du kan gå hele vejen... så forkynd Jesu budskab for verden. Lær andre, hvad han befaler. Også om det så koster dig din anseelse. Det skal belønnes dig ved de retfærdiges opstandelse.
Utroligt så meget had disse ord kan vække i folk! Det er fordi, at det taler lodret imod folks ego. Så får man at vide, at man er en FARISÆER, EN LILLE GRINAGTIG HYKLER, EN SATAN, AT MAN ER KLAM, AT MAN INFICERER DEBATTEN MED 'SIT ONDE LORT', AT MAN FORSØGER AT STJÆLE FOLKS TRO, AT MAN ER OND, AT MAN ER PSYKISK SYG.
Tro mig: Verdens had kender INGEN grænser!