1
registreret Arne Thomsen
22
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#1255 - 07/07/2008 15:54
Re: Opsamling
[Re: ]
|
|
Jesus - Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig. (Lukas 17, 11-19)
Jesus - På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: "Rejs dig og stil dig ind i midten!" Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: "Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus. (Lukas 6, 6-11)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#1256 - 07/07/2008 16:00
Re: Jesu ord
[Re: ]
|
|
"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig." (Lukas 6, 27-36)
"Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." (Lukas 6, 37-38)
"Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse." (Lukas 14, 12-14)
"Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." (Matthæus 6, 1-4)
En i skaren sagde til Jesus: "Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig." Men han svarede: "Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?" Og han sagde til dem: "Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod." Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud." (Lukas 12, 13-21)
Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af." (Markus 12, 41-44)
"Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage." (Matthæus 6, 24-34)
"Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være." (Lukas 12, 32-34)
"Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig." (Matthæus 6, 16-18)
"Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes." (Matthæus 12, 33-37)
"I har også hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke sværge falsk,' og: 'Du skal holde, hvad du har svoret Herren.' Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde." (Matthæus 5, 33-37)
Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: "Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?" Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende." Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. Jesus rettede sig op og sagde til hende: "Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?" Hun svarede: "Nej, Herre, ingen." Så sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere." (Johannes 8, 1-11)
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: "To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes." (Lukas 18, 9-14)
"Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje." (Matthæus 7, 1-5)
"I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke begå drab,' og: 'Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.' Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre." (Matthæus 5, 21-26)
"I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab.' Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede." (Matthæus 5, 27-30)
"Der er sagt: 'Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.' Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud." (Matthæus 5, 31-32)
"I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig." (Matthæus 5, 38-42)
"I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" (Matthæus 5, 43-48)
Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Da han så dem, sagde han: "Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!" Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: "Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?" Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig. (Lukas 17, 11-19)
På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: "Rejs dig og stil dig ind i midten!" Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: "Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus. (Lukas 6, 6-11)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#1273 - 08/07/2008 10:17
Re: Jesu ord, liv er gerning er bevidnet - ik bevist
[Re: ALH]
|
ny
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 19
Sted: Østjylland
|
|
Jeg har problemer med at uploade indlæg - vi ser lige om det går bedre nu. ALH: Det ved jeg nu ikke Kurt; der er en hel bog (NT) OM Jesus. Det er muligt, at det ikke er facts, sådan som vi f.eks. kender beretningen om livslægen Struense, ...
clip
Det handler ikke kun om Jesu-ord, men derimod om, hvem Jesus var og, hvad han gjorde. Om han virkelig gik på vandet er ikke så interessant, ...
clip
Interessant er det, at der opstod en Jesus-bevægelse, herefter forskellige grupper, apostle osv. Deres tro og efterlevelse har været med til at udbrede kristendommen ...
Noget er hændt; en begivenhed, som på flere måder trodser naturens lovmæssigheder. Man kan - som Thomas - vælge at betone Jesu-ord, da det er ord, der som sådan ikke kommer på kant med de "regler", vi er bekendt med. Man kan også vælge at tage troens spring ind i Jesu død og opstandelse. Her lever og ånder Guds Ord for os, og læser du Jesu-ord vil du se, at han forbereder sine disciple på denne troens begivenhed; Gudsriget der bliver samtidigt med os.
Det kan selvfølgelig kun være en trossag, og jeg er også helt med på, at bogen Bibelen ikke kun er en Guds-selvåbenbaring men derimod også myter (GT) og andre litterære genrer. Men fælles for den nytestamentlige kanon er altså, om du vil det eller ej, vidnesbyrdet om Jesus Kristus; hans ord, liv og gerning!
Hej Anne Jeg har, som tidligere skrevet, læst dit indlæg med stor interesse. Som den repræsentant for fremtidens teologer som du jo må siges at være - finder jeg din imødekommenhed interessant. Jeg ser at du lægger mere vægt på HVAD jesustroen/kristendommen GØR end hvad den består af. Jeg fornemmer at du, i en tænkt fremtidig rolle som præst, vil kunne føle dig frem til det enkelte menneskes religiøse ståsted og derefter lukke op for den rigtige retorik til opgaven. Sjovt nok får dit synspunkt også MIG til at "geare lidt ned" i kritikken af religion i almindelighed og kristendommen i særdeleshed. Jeg har jo altid fokuseret meget på sandhedsværdien i de religiøse skrifter. ALLE præster jeg, indtil nu, har talt med ALTID har foregivet at Bibelens tekster skulle/skal forstås bogstaveligt - så derfor har jeg altid slået bremsen i på side 1 i Bibelen. Når begyndelsen er usandsynlig er der jo ingen grund til at læse videre. Jeg har dog et rimeligt kendskab til resten af bogen - og det bestyrker mig da kun yderligere i at Bibelen ikke har nogen sandhedsværdi overhovedet. Jeg fornemmer dog nu en åbning hos DIG til at nedtone Bibelens tekster og istedet se på VIRKNINGEN af budskaberne i de mennesker der bruger dem. Det er da også et meget pragmatisk synspunkt for en "behandler" som, via sit håndværk, skal "behandle" mennesker for, i, og med trosrelaterede begreber. Som sagt får du mig til at slappe lidt af - for jeg fornemmer jo at du giver mig lidt ret i at Bibelens tekster "nok ikke skal forstås bogstaveligt". Du siger faktisk at man ikke skal gå så højt op i om teksterne er sandhed eller digtning. Du siger jo nærmere "Kom med DIN tro der hvor du står, så tager vi den derfra og så finder vi noget i værktøjskassen som vi kan bruge til at hjælpe DIG med". Er det så nu den fremherskede mening på bjerget (bjerget er her teologisk fakultet)? Er det dét fremtidens præster bliver inspireret til at arbejde udfra? Ved samme lejlighed vil det også være spændende at høre om der løsnes op for liturgien? Kan man forvente at den dræbende kedsommelige liturgi bliver peppet lidt op og gjort mere fri til spontane udtryk og lignende? Måske kan et sådant nyt "paradigme" (hvis det virkelig er det der er på vej) få mig til at gå fra Folkekirkemodstander til accept af Folkekirken som en "medspiller i samfundet" for dem som måtte have brug for det. PS. Om det virkelig ER et nyt paradigme vil nok afsløres når man ser hvordan præsterne vil håndtere børne- og konfirmandundervisning. Vil man kunne modstå fristensen til at forsøge at bilde ungerne ind at historierne alligevel er sande?
_________________________
Kurt
Frihed er det bedste guld
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#1292 - 09/07/2008 01:38
Re: Jesu ord
[Re: ]
|
bor her
|
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
|
|
Joh. kap. 11 Opvækkelsen af Lazarus v1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. v2 Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. v3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« v4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.«
v5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. v6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; v7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« v8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« v9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. v10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.«
v11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« v12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« v13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. v14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. v15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« v16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«
v17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. v18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, v19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. v20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. v21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. v22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« v23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« v24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« v25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. v26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« v27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«
v28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« v29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. v30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. v31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.
v32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« v33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør v34 og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. v35 Jesus brast i gråd. v36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« v37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«
v38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. v39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« v40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« v41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. v42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« v43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« v44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|