Opvækkelsen af Lazarus
v1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Martha boede. v2 Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. v3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« v4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.«

v5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. v6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; v7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« v8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« v9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. v10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.«

v11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« v12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« v13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. v14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. v15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« v16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.«

v17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. v18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, v19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. v20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. v21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. v22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« v23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« v24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« v25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. v26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« v27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

v28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« v29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. v30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. v31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.

v32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« v33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør v34 og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. v35 Jesus brast i gråd. v36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« v37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«

v38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. v39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« v40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« v41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. v42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« v43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« v44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.