logo
Side 35 af 35 < 1 2 ... 33 34 35
Nyt svar
Tråd valgmuligheder
#2284 - 30/07/2008 13:24 Re: Jesu ord [Re: ]
Thomas
Uregistreret

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Han svarede ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!" Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: " 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.' " Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?" Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. (Matthæus 19, 16-22)
Top Svar Citer
#2285 - 30/07/2008 13:24 Re: Jesu ord taget efter pålydendet. [Re: ALH]
Kræn-P Offline
medlem af støtteforeningen
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 423
Sted: Midtjylland


Kære Anne.

Jeg har hele tiden haft den opfattelse, som jeg har haft lige siden undervisningen i kristendomskundskab på seminariet i en fjern fortid, at Markus Evangeliet var det ældste af de fire evangelier. Dette har jeg da også skrevet i indlægget 24/07/2008 13:20 til Thomas. Jeg er glad for at høre, at fagteologien har den samme opfattelse.

Min angivelse af Mattæus Evangeliets affattelsestid hviler ikke på særlige undersøgelser, men er blot baseret på dette link. Da det ikke var evangeliernes affattelsestid, der var hovedanliggendet i mit indlæg, fandt jeg det ikke påkrævet at gå længere.

Jeg har læst dine øvrige bemærkninger med interesse. Men da du befinder dig i troens kategori, hvad jeg ikke gør, er der for mig ikke noget at tage til genmæle imod – udover at sige, at du har min respekt.


Med venlig hilsen

Kristian

_________________________
»Kultur - det er ikke en fin menuèt
i en fortids-frednings-forening,
men det at man slås for sin modstanders ret
til at slås for den modsatte mening.
«

Piet Hein
Top Svar Citer
#2358 - 31/07/2008 12:26 Re: Jesu ord taget efter pålydendet. [Re: Kræn-P]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 615
Kære Kristian

Blot en afsluttende kommentar.

Citat:
Min angivelse af Mattæus Evangeliets affattelsestid hviler ikke på særlige undersøgelser, men er blot baseret på dette link. Da det ikke var evangeliernes affattelsestid, der var hovedanliggendet i mit indlæg, fandt jeg det ikke påkrævet at gå længere.


Det er hermed taget til efterretning, men jeg håber så, at du kan tilgive mig, at jeg ikke kan lade være med at bemærke, at dit link angiver Matt. affattelsestid til før Mark. Jeg må derfor stille spørgsmål ved dette links troværdighed.

Hvis Markusevangeliet og Q er Mattæusevangeliets kilder, og hvis Ignatius' Didache bygger på Mattæus, må Mattæusevangeliet være skrevet efter Markus og før Didache. Såfremt Markushypotesen holder, der daterer evangeliet til omkring 70-75 e.v.t., og Didache angiveligt er blevet skrevet o. 100 e.v.t., må Mattæusevangeliet være blevet affattet inden for denne tidsramme 75-100 e.v.t.

Man kan måske sige, at dit link muligvis har søgt at nærme sig den historiske Jesus bedst muligt ved at datere Mattæusevangeliet til 50-80 e.v.t., men dermed har man sat en rimelig sandsynlighed for, at evangeliet er skrevet før den Jødiske krig i årene 66-70/75 e.v.t.

Mvh
Anne


Redigeret af ALH (31/07/2008 12:27)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
Side 35 af 35 < 1 2 ... 33 34 35



Nyeste indlæg
Den Evige Filosofi
af Arne Thomsen
19/05/2012 17:22
Konfirmationsalderen
af Zenia
19/05/2012 13:32
Historien om syndfloden
af Simon
17/05/2012 21:59
Faktisk virkelighed
af Simon
16/05/2012 16:21
Hvad havet gemmer.
af Arne Thomsen
14/05/2012 16:03
Søg på Google
Tilpasset søgning
Hvem er online?
0 registrerede 0 gæster og 15 søgemaskiner online.
Key: Admin Global Mod Mod
(visninger)Populære tråde
Spirituel omsorg 199373
Et andet syn 159418
Jesu ord 115775
MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR 55404
Jesu bud 46074