|
0
registrerede
294
gæster og
153
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: DE TOBENEDE ABER
|
Der var engang nogle aber – på en lille planet (som de kaldte: Jorden), der kredsede om en af de nærmest utallige stjerner (som de kaldte: Solen) i en af de nærmest utallige galakser (som de kaldte: Mælkevejen) i dette univers, der udvider sig med stigende hastighed, og som disse aber ikke ved, om universet har ydre grænser, og heller ikke ved, om det er skabt eller evigt, men dog har fundet ud af, at det består af masse og energi – og dertil tillige af ubegribelig mørk masse og endnu mere ubegribelig mørk energi.
Disse aber gik på kun to ben, og hvad der tidligere havde været forbenene var nu udviklet sammen med hjernen til alskens tekniske færdigheder, som at lave våben, værktøj og ild samt masser af stadig kraftigere ”våben” til at beherske kloden.
Nu er det gået op for disse tobenede aber, at deres magt over denne klode – utilsigtet – er i gang med at gøre den ubeboelig for dem.
Nogle af disse abers ældgamle idé om at leve i harmoni med kloden, begynder langsomt at styrkes – nu ikke blot som en vidunderlig smuk religiøs idé – men som eneste mulighed for fortsat eksistens.
Men har disse tobenede aber mon medfødte evner for harmonisk livskvalitet?
Og hvordan er egentlig en sådan kvalitet?
De har opfundet et ”værktøj”, der gør det lettere indbyrdes at udveksle genstande og tjenesteydelser: Penge.
Det har gjort disse aber dybt underlagt markedsføring, en påvirkning, en kraft, som lokker dem til begær i stedet for harmoni.
Hvad er der, som kunne lokke dem fra begær til ro og harmoni?
Nogle få af deres religioner kan, men globalt evner de ikke at påvirke de tobenede aber tilstrækkeligt.
Nå ja, jeg er jo en af disse tobenede aber.
Jeg har en smule kendskab til østens daoisme, og husker Bibelens beretning om Moses og guldkalven, samt ordene fra Jesus: "I kan ikke tjene både Gud og Mammon." – men jeg mener, at vi på forhånd har tabt enhver krig mod Mammons grådige jagt på rigdom – omringet, som vi jo er – nærmest døgnet rundt – af Mammons griske og magtfulde markedsføring, som vi ikke begrænser.
Måske især her i vores vestlige verden har vi jo end ikke visionen af en livskvalitet præget af ro, harmoni og lykkefølelse.
I stedet mener vi, at vi skal kæmpe mod ”det onde”, og idéen om at ”det gode” og ”det onde” er to sider af det samme – Yin-Yang – ”køber” vi ikke, hvilket måske er temmelig uklogt.
Er vi genetisk grådigt afsporede og dermed fordømt til selvudryddelse?
Det kunne se sådan ud.
Men kosmisk stråling er jo kendt for at skabe mutationer – hvoraf de fleste er uduelige – men hvor enkelte har udviklet os til, hvad vi er nu – og måske fremover kunne hjælpe os til bedre at evne ro, harmoni og lykkefølelse.
Sker det ikke, og vi fortsætter grådigheden, har vi vel egentlig heller ikke fortjent at overleve.
Under alle omstændigheder slutter alt liv på denne klode jo den dag om rigtig lang tid, hvor vores stjerne løber tør for brint til sin atomfusionsenergi, og svulmer op – ”æder” denne klode – og bliver inaktiv.
Jeg er gammel, så det er nemmere for mig at falde til ro – og nyde det ufattelige og vidunderlige mirakel: Verdens Væren – mens Ragnarok nærmer sig.
Arne  
|
|
|
|
