|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt!!!!
|
Tænker lidt over en oplevelse, jeg havde i dag:
Kommer 2 minutter for sent til højmesse i kirken og finder et skilt på døren, hvor der står: "Lukket p.g.a. kirkelig handling" ...
Foruden mig er der en lille gruppe, som jeg bedømmer som kommende fra Mellemøsten. ...
De kigger forundrede på skiltet - og taler sammen på deres eget sprog - og ser så spørgende på mig, som ikke ved andet at gøre end at sige: "I do´nt know og Sorry". ...
De forlader skuffede kirken, og det samme belaver jeg mig på at gøre, men så kommer jeg i tanke om at gå rundt om kirken og forsøge at gå ind af bagdøren. ...
Det lykkes, og jeg kommer ind i kirken, hvor der ikke er særlig mange kirkegængere til stede.
Ærgrer mig over, at jeg ikke fik de andre med, men jeg vidste jo ikke, hvad der var i gang i kirken. ...
Præsten taler om lignelsen med den fortabte søn, og hun relaterer den derefter til en film, hun har set, som foregår i en by i Libanon, hvor der er uro mellem kristne og muslimer på flere forskellige niveauer. ... Kvinderne i byen, som er trætte af krige og af at miste deres sønner gør til sidst det, at de bliver enige om alle som én at konvertere til den modsatte tro. ...
Præsten konkluderer, at man kommer længst med kærlighed, og det var det redskab, kvinderne benyttede, og som skulle gøre en ende på religionskrigene. ...
Imens præsten prædiker, tænker jeg på alle de gange, jeg i udlandet er blevet lukket ind i kirker, som ikke var protestantiske - og på den venlige måde, jeg altid er blevet hilst på. ...
Har gentagne gange oplevet stuvende fyldte katolske kirker, hvor man rykkede sammen og gav plads til mig, en fremmed på bænken.
Mest slående er en oplevelse fra den koptiske kirke i Ægypten, hvor jeg en påskemorgen kom til kirken, hvor der stod to lange køer udenfor - 1 til mændene og 1 til kvinderne. ... Da man blev opmærksom på os fremmede, blev vi nærmest båret op foran køen og ind i kirken og videre derfra helt op allerøverst i kirken - vel at mærke med utrolig stor imødekommenhed og venlighed. ... Vi fik her en varm og kærlig oplevelse med os, som vi aldrig har glemt. ...
Tænkte dengang, at jeg kun kunne ønske, at andre blev mødt på samme måde, når de besøgte min kirke, som jeg ellers holder så meget af. ...
Det skete desværre ikke i dag, og da jeg bagefter fortalte præsten om min skuffelse, sagde hun, at det var p.g.a., at man ikke ønskede forstyrrelse under tjenesten. ... (!!!???)
En lidt trist oplevelse, som jeg på min kirkes vegne er ret flov over. Øv, øv og atter øv. ...
Kan den kærlighed, som præsten talte om, og som hun mente var et kendetegn for faderen i lignelsen i dag og for kristne i almindelighed ikke rumme de evt. forstyrrelser, som måtte opstå ved, at døren var åben, også for senere ankomne?
m.v.h.
Zenia
|
|
|
|
