|
0
registrerede
437
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Sandheden
|
Da jeg skrev "adlyder" citerede jeg ikke noget skriftsted. Så jeg har altså ikke løjet, som jeg ellers beskyldes for ude i chatten...
Det ved jeg..Mth. om jeg bringer citatet i den rette ånd, bunder det vel ligeså meget i, at du ønskede at understrege det, at vi skal adlyde. Så på sin vis fremhævede jeg skriftstedet, hvor der står, at vi skal tro, men jeg var egentlig også grebet af skriftstedets indhold, og så vidt jeg husker udvidede jeg det, så resten af kapitlet kom med.
Guds Ord er Guds tale til os; en begivenhed i historien, hvor det menneskelige og guddommelige mødes.
Jeg mener at kunne se en to-foldighed her i forståelsen af Guds ord: På den ene side en form, hvor vi fordres en lydighed i relief af, at der stilles nogle krav til os. På den anden side et indhold, hvor Gud så at sige afslører sig som en nådig Gud. Vi kan ikke adskille form og indhold.
Nu kan jeg godt se, at der sniger sig noget Karl Barth med ind over her, og da jeg ved, at teologi for nogle kan være en gang tankespind, skal jeg forsøge at holde tråden så konkret som muligt (selvom jeg måske ikke får alle de nuancer med, jeg kunne ønske).
Lad os gribe til Jesus, der taler til os: det sker som Guds Ord i en form, vi kan forstå: Mennesket Jesus taler, vi hører om Guds dom og om Guds løfte (vrede-nåde motivet), og det relaterer alt sammen til os i menneskelige ord (Både prædiken og skrift består af menneskelige ord og tanker). MEN samtidig sker der det, at vi kommer tættere på den skjulte Gud, ja, pludselig er vi grebet i vores eksistens, Ordet har grebet os og gennem dets Ånd og kraft tror vi (jf. den med hjertets dybere anliggender). Der er altså her tale om en menneskelig form og et guddommeligt indhold, en to-foldighed, indeholdt i den ene Gud, Vor Herre Jesus Kristus.
Jesu bud og befalinger henvender sig til os i menneskelige ord (formen), og vi lytter og handler på dem på menneskelig vis. Herfra tager vi et yderligere skridt ind i Guds tale, Guds handling, ja, selve Guds mysterie: Guds kærlighed åbenbaret i Jesus Kristus(indholdet).
Spørgsmålet er så, om indholdet er betinget af formen? Er Guds kærlighed betinget af Jesu ord og befalinger?
Vi har netop fastslået, at Guds kærlighed er kærlighed i menneskets møde med Gud; at kærligheden ikke er betinget, når nu Gud er kærlighed; en kærlighed, der ikke kan reduceres, MEN derimod er en kærlighed, der først aktualiseres og opleves i tro og afgørelse (ja'et/valget), når vi integrerer kærligheden i os ved selv at elske (Jf. Lisa Ekdahl sang: at elskes er stort, at elske er større).
Er vi ikke i stand til dette, at elske, ændrer det faktisk ikke ved indholdet: at Gud er kærlighed. Så indholdet er uforanderligt. Men for at vi kan komme til indholdet må vi jo høre om det i ord, vi kan forstå: Evangeliet.
Så det ser ud til, at formen er uundværlig, men jeg skal lige overveje, om jeg synes, at betinget er det rette ordvalg - og det er her, at vi kommer til at gå forbi hinanden.
Og så til det afsnit, jeg skulle have startet med:
Citat:Den kærliged, der mødte den fortabte søn, var i og for sig (som nævnt længere oppe) betingelsesløs (Gud er kærliged) men blev først aktuel som frelse, da Sønnen vendte om fra sit udsvævende liv og valgte at drage hjem til sin Faders bolig.
Du siger noget meget interessant, som jeg har prøvet at hinte i noget tid på debatterne (siden jeg begyndte at debattere igen). Men ingen har endnu grebet den... måske vi kan begynde herfra?! Hold lige fast i den!
Altså igen ser vi, at den kærlighed (indholdet), som den fortabte søn blev taget imod med var betingelsesløs, men den var ikke aktuel eller mulig at opleve, hvis ikke sønnen var vendt om.
Er det ovenfor et tilpas forsøg på at holde fast?
Her ender jeg, træt i hovedet og velvidende om, at mit indlæg bærer præg af Karl Barth og måske derfor ikke er så tilgængeligt (beklager) men ikke desto mindre er der nogle interessante vinkler for mig at se.
Mvh
Anne
|
|
|
|
