|
1
registreret Arne Thomsen
482
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Sandheden
|
Lagde du mærke til, at det citerede bibelsted fra joh. kap. 3 er uden dit "adlyder", altså, at Jesus taler om, at det er enhver som tror, der skal frelses osv..? Men det er blot en detalje ud fra ét tekststed, ser vi på andre teksteder kommer der f.eks. ordet at skulle overholde.
Da jeg skrev "adlyder" citerede jeg ikke noget skriftsted. Så jeg har altså ikke løjet, som jeg ellers beskyldes for ude i chatten...
Jeg skrev ganske enkelt, at vi skal tro og adlyde - for det skal vi jo!
Men som du også selv siger, så skal vi "overholde". Dette er jo heller ikke underligt - tror man på Jesus, så vrager man jo ikke hans ord, tværtimod, man holder fast i dem. At tro på en mand er jo at tro på, hvad han siger. Og meget af det, som han siger, består jo netop af bud til efterlevelse. Yderligere understreger han det også selv gentagent: At vi skal holde fast i hans ord, efterleve dem, overholde hans bud. Og Johannes taler om lydighed i forbindelsen med at tro.
Hvis vi ikke holder fast i hans ord, tager dem til hjertet, så kan vi altså heller ikke med rette påstå, at vi tror eller elsker ham.
Det var jo også derfor, at jeg gav dig alle disse dejlige Jesus-ord, så du kan se, at der er tale om lydighed. Men det ved du måske allerede godt. Ja, jeg gav dig jo faktisk ordet om huset på klippen og huset på sand, hvor han beder os om at handle på sine ord. Dette gav jeg dig, lige efter du havde bragt citatet om at tro, og jeg gjorde det, fordi jeg vidste, at du ville gøre mig opmærksom på, at der ikke stod noget med at adlyde. Var det ikke derfor, at du bragte det? Jeg synes, at det er en forkert ånd at bringe det i. Hvis du bringer det for at vise mig, at der ikke er tale om, at vi skal adlyde, så er det ikke bragt i den rette ånd - for selvfølgelig skal vi adlyde ham.
når vi f.eks. handler ondt, ja, så har vi vendt os fra Gud og kærligheden, og vi visner og dør, og Gud kan ikke komme til at elske os.
Disse ord kan jeg godt lide.
Men det betyder ikke, at Guds kærlighed er betinget, for Gud er jo stadig kærlighed (ik?), men vi kan ikke opleve den, fordi vi har vendt os væk, ikke har tilgangen, har lukket af, kører vores eget egoistiske løb, er for såret, skeptisk, tvivlende etc.
Guds kærlighed er ikke betinget på den måde, at Gud ikke er kærlighed, fordi at mange mennesker ikke elsker deres medmennesker. Men Guds kærlighed TIL DEM personligt - at faderen kommer til at elske dem og tage bolig i dem - er betinget af, at de elsker Jesus og holder fast i hans ord og bud.
Du siger det jo selv, Anne (min understregning):
når vi f.eks. handler ondt, ja, så har vi vendt os fra Gud og kærligheden, og vi visner og dør, og Gud kan ikke komme til at elske os.
Jesus - "Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig." (Johannes 14, 23-24)
Jesus - "Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham." (Johannes 14, 21)
Jesus - "Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed." (Johannes 15, 9-11)
Men faktisk forstår jeg godt, hvad du mener. Jeg siger det jo selv så ofte på min måde: Gud er kærlighed, og kærlighed opleves ved at give den, ikke ved at kræve den. Den, der elsker, dyrker derfor kærligheden i sig selv. Og Gud er kærlighed, og kærlighed er af Gud.
Og som jeg siger. Frelsen gives ikke ubetinget. Men også dette sagde du med dine egne ord, der lød noget i stil med: Det kan have konsekvenser ikke at elske sine medmennesker.
Skal vi tale om en betingelse må det være viljen/valget til at vende om, dvs. Guds kærlighed kan ikke reduceres til en betingelses kærlighed men fordrer, at vi træder frem, "nøgne" og ærlige.
Jeg synes, at du modsiger dig selv. På den ene side forklarer du, at der faktisk ER betingelser for at opleve Guds kærlighed og blive frelst, men på den anden side understreger du hele tiden med få ord, at der "ingen betingelse er". En af betingelserne er jo netop, at vi træder frem "nøgne og ærlige".
For mig at se et alt for ensidigt synspunkt, hvor du ikke anerkender præsters oprigtige forsøg på at forkynde evangeliet, yde sjælesorg osv..
Selv hvis deres intention er god nok, så hører jeg dem ikke prædike den ånd, som Jesus er af. Det hele bliver ofte noget med, at "uanset hvad du gør, så kan Gud rumme dig". Men dette passer jo IKKE. Han kan tilgive, men så kræver det, at personen ANGRER og SELV tilgiver sin broder.
...Anne, vi kommer altså ikke uden om bud, krav, befalinger. Og derfor er frelsen IKKE betingelsesløs.
Den kærliged, der mødte den fortabte søn, var i og for sig (som nævnt længere oppe) betingelsesløs (Gud er kærliged) men blev først aktuel som frelse, da Sønnen vendte om fra sit udsvævende liv og valgte at drage hjem til sin Faders bolig.
Du siger noget meget interessant, som jeg har prøvet at hinte i noget tid på debatterne (siden jeg begyndte at debattere igen). Men ingen har endnu grebet den... måske vi kan begynde herfra?! Hold lige fast i den!
|
|
|
|
