|
0
registrerede
184
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Debat-etik?
|
Efter at ordet "agnosticisme" blev dannet af professor Thomas Henry Huxley (1825-1895) i Cambridge i 1860'erne hvor det dækkede over fx de filosofiske overbevisninger at åndelige sandheder såsom eksistensen af Gud, er ukendte eller umulige at finde, har der været 2 betydninger af ordet gnosticisme:
1):
nemlig den snævre ordbogsmæssige der henviser til forskellige, men ret vel definerede religiøse filosofiske mysterieretninger der var kendt omkring vor tidsregnings begyndelse. Eller I kan selv google ordbogsdefinitionerne.
2):
At man debatterer gnosticisme som et svar til Thomas H Huxley's definition af agnosticisme, hvor man altså ser bort fra de gnostiske mysteriereligioner. Her i denne oftest i moderne sammenhæng brug af ordet gnosticisme går det alene på at åndelige sandheder og eventuelt 'eksistensen' af Gud kan mennesket have kendskab til, viden om gennem ånden vores, eller gennem vores åndelige sans (gennem ånden, gennem sindet og bevidstheden vores når den retter sig imod sig selv i sin ubetingethed kunne vi godt sige).
Allerede Paulus har en fremragende definition og redegørelse herfor:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker. 1 Kor 2, 10 - 16.
I den sidste sammenhæng og brug af ordet gnosticisme vil jeg gerne påpege overfor jer debattører i denne tråd følgende:
jeg forstår bare ikke at I holder jer selv og jeres konkrete fysiske kropslige eksistens ude af betragtning, de forhold, emner, spørgsmål, vi drøfter med hinanden
jeg ville ikke kunne drøfte demens, hippocampus contra amygdala, som gnosticisme, mm uden at inddrage mig selv konkret, min fysiske kropslige eksistens, i verden væren stemtheder og bestemtheder som ubestemtheder såvidt min skabende fremtidsaktivisme
Jung er i en moderne sammenhæng en kendt gnostiker. Og jeg er glødende tilhænger af eller 'elev' af Jung'iansk analytisk psykologi, hvor jeg har arbejdet seriøs med individuation gennem mange år.
Måske også derfor jeg ikke forstår at I kan intellektualisere og teoretisere over de her forhold (agnosticisme contra gnosticisme), som jo er hjerne og hjerteblods spørgsmål om liv og død, om liv og ånde, hvordan kan I dog gøre disse forhold abstrakte, intellektualisere og teoretisere herover, side op og side ned, uden at komme nogen konkret individuel personlig forståelse nærmere. Fx transcendenserfaringer og meditations erfaringer, som kendskabet til det kollektive ubevidste som underbevidstheden.
Jeg spør mig selv, hvad pokker får I ud af at fable om noget (agnosticisme contra gnosticisme) I ikke kan mærke på jeres egen konkrete fysiske eksistens og som I ingen vedkommende, nærværende, erfaringer har gjort jer med igennem jeres lange liv, skal man ikke tale om det man igennem et langt liv, har gjort sig erfaringer med
for mig at se er det blot meninger, jeres meninger, forskellige meninger om noget I tydeligvis ingen praktiske konkrete erfaringer har gjort jer med
Man skal ikke intellektualisere, siger jeg som neuropsykoanalytiker af observans og dannelse, prøv at forstå at når vi taler om at rygning er farligt; om demens; om hippocampus, og ikke mindst som her (agnosticisme contra gnosticisme) etc etc,, så forstå dog at her må vi ikke intellektualisere og skubbe tingene væk og fra os, for det vi taler om, gælder vores liv og eksistens, og stakkels det mennesker der ikke kan tage de forhold alvorlige, seriøse, han forspilder sit liv.
I lever uanfægtet (som uengageret) videre, som om I slet ikke forstår det er jer selv og jeres liv der er på tale, som om teisme og ateisme og gnosticisme og agnosticisme er noget man bare kan intellektualisere over, uden at forstå det er spørgsmål om liv og død, hjerne og hjerteblod såvel som liv og ånde.
Forstå det dog menneske, det er dig der er tiltalt og det i den dybeste alvor,,
og vil du ikke svare seriøst på denne tiltale (om teisme - ateisme; om gnosticisme - agnosticisme; religiøsitet og spirituelle transcendens erfaringer etc etc) så er du igang med at sjofle dit liv hen i ligegyldighed, synd og spilde for ingen seriøse mennesker kan tillade sig at intellektualisere over disse spørgsmål som I gør det
Derfor ligner thomas og zenia og undertegnede hinanden, fordi vi i alvor alle 3 har en praksis omkring disse forhold vi ikke er bange for bevidst og højlydt at give udtryk for.
Vi mener ikke at man kan abstrahere og intellektualisere om (om teisme - ateisme; om gnosticisme - agnosticisme; religiøsitet og spirituelle transcendens erfaringer etc etc) for tværtimod må man svare livet der stiller os disse alvorlige spørgsmål, med stillingstagen og en konkret praksis,,
man kan ikke nøjes med som I ateister især gør, kun at intellektualisere og abstrahere disse dybt alvorlige spørgsmål som livet stiller os,,
et menneske må svare med hele sit hjerteblod og ånde, livsånd, hjernevirksomhed, i et totalt engagement og svar på disse spørgsmål,,,
I intellektualiserer hvor vi andre thomas, zenia og undertegnede praktiserer, hvor det for os er et 'ultimate concern issue' et spørgsmål af altafgørende betydning for os.
Vi er de eneste 3 der uden blusel tør bekende os til en spirituel religiøs praksis og at vi dedikerer vores liv til Gud eller at vi tar Gud med ind over vores liv i praksis og ikke som evindelige trivielle intellektualiserende debatter kun.
Alle I andre har forbehold eller også afviser I det som vrøvl fra a - z (kender ikke Ove godt nok endnu til at jeg vil udtale mig om ham)
Vi 3 tør uden blusel og tøven bekende at vi har Gud konkret med inde over vores liv en levende spirituel religiøs praksis, og efter mange år er en stor del af vores liv i kraft af Gud som han formår at virke gennem os i vores liv
amen ville vi alle tre kunne sige til hvad jeg skriver ovenfor.
Mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
