|
1
registreret ABC
323
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Juleminder.
|
Kære debatkolleger.
Når man har passeret støvets år, kan man fordybe sig i minder om en jul, der var ganske anderledes end den jul, som man fejrer i dag. Tilværelsen på et husmandssted i besættelsestiden gav ikke grundlag for den forbrugerfest, som nutidens jul har udviklet sig til for manges vedkommende. Men alligevel erindrer man barndommens jul som en begivenhed, hvor man hengav sig til vellevned og overdådighed.
Man havde fået lov til at bruge fire kroner til gaver, som man selv indkøbte i Brugsen. Beløbet blev skrevet på kontrabogen og ville senere blive udlignet med bedækningspengene fra den store hankanin, som påførte ens søskende en udgift på halvtreds øre, hver gang deres kaniner fik unger.
Storebror, som nærmede sig konfirmationsalderen, skulle have et sammenfoldeligt lommespejl med en kam, og næstældste bror skulle have nogle farveblyanter. Lillebror fik en eller anden dims, der kunne give lyd fra sig, når man rystede den. Til Far blev der købt cerutter af dansk tobak fra FDB’s egen fabrik, og Mor fik en blomstret bakkeserviet. Men så var de fire kroner også blevet overskredet med halvtreds øre. Dette tilfælde af mandatsvig blev dog accepteret, thi det er jo kun jul én gang om året, og hankaninen ville vide at skaffe én penge til afdragene.
Juleaftensdag blev henlevet i forventning og føltes længere end selv den længste midsommerdag. Forventningen koncentrerede sig navnlig om gaverne fra Faster Stinne. Hun ernærede sig som kogekone i de finere hjem i Vejles Korsbæk-miljø. Da hun dels var ugift og dels gavmild, blev gavepakkerne fra Faster Stinne imødeset med særlig forventning.
Dyrene skulle også mærke, at det var jul, og derfor blev der juleaften taget hul på sommerens bjærgning af hø. Der blev også sat et havreneg op til gråspurvene. Hvis ploven endnu ikke var bragt under tag, skulle den slæbes ind i vognskuret, så Jerusalems Skomager ikke skulle sætte sig til hvile på den. Thi Ahasverus var jo af Jesus blevet dømt til at vandre i evig fredløshed. Han kunne kun hvile julenat, hvis han ellers kunne finde en plov at sidde på.
Mor forberedte juleaftensmaden. Da risengryn ikke kunne købes, blev grøden kogt af afskallet byg, som på dialekten blev kaldt ’stuer-knejt’ (store knægte). Mandler kunne heller ikke fås, og derfor blev der puttet en stor hasselnøddekerne i grøden. Stegen var som regel én af de alderstegne kalkunhøner, der ikke længer var kapabel at føre kalkunslægten videre. Stegetiden måtte nødvendigvis være fem-seks timer, hvis man skulle kunne tygge sig igennem dyret. De unge kalkuner blev afsat via Faster Stinne, så bedsteborgerligheden i Vejle kunne fejre jul på behørig vis.
Forud for julemåltidet gennemgik man den store renselsesfest. Hvis man ikke selv kunne finde ud af at komme ind i alle ørets krinkelkroge, når man vaskede sig, tog Mor affære og skrubbede efter med den ler-agtige fyrre procents sæbe. Herefter blev man tørret med håndklædet af sækkelærred, så man kunne sætte sig til julebordet med rødskrubbet ansigt. Frottéhåndklæderne og firs procent sæben var reserveret til finere formål, for eksempel sygebesøg af dr. Roelsgaard.
Man fik matrostøjet på, og Far klædte sig i sit cheviots-tøj med de smalle bukseben. Både han og Mor tog kongenålen på, hvor Christian den Tiendes monogram var præget i sterlingsølv. Fars kongenål sad i knaphullet, medens Mors hang i et par tynde kæder som en broche.
Juletræet blev tændt, medens man opholdt sig i køkkenet, hvor man sloges om nøglehullet ind til stuen. Træet var pyntet med guirlander af dannebrogsflag, féhår, papirsroser og musetrapper af sølvpapir. Disse strimler af sølvpapir stammede fra de engelske krigsfly, der kastede dem ud i hele håndfulde for at forvirre tyskernes antiluftskyts.
Når man pligtbunden og utålmodig havde cirkuleret omkring juletræet med hinanden i hånden og sunget de traditionelle julesalmer, kom aftenens højdepunkt. Gaverne blev uddelt én for én, og det hørte med til liturgien, at en ny gave ikke blev udleveret, før den forrige var blevet pakket ud. Endvidere skulle gavepapiret foldes pænt sammen, og båndet skulle rulles op i et sirligt nøgle. Der skulle også gives hånd til giveren, og først derefter var det den næstes tur til at få udleveret en gave.
I overmorgen aften skal man så fejre jul sammen med børnebørnene, og de vil være nøjagtigt lige så utålmodige efter at få deres gaver, som man selv var. Her er der intet forandret i forhold til julen for seksogtres år siden. Ganske vist fik man ikke en play-station til 2.799 kr., men de blanke skøjter fra Faster Stinne kunne godt få én til at føle sig umådeligt rig.
God jul, kære debatkolleger, og tak for mangen indholdsrig meningsudveksling.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
PS: Tidligere bragt på KD's debatforum.
|
|
|
|
