|
0
registrerede
41
gæster og
201
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lidt af hvert
|
Hej Per
Du skriver:
Jeg har en kusine, der er kristen. Med hende har jeg valgt ikke at drøfte noget overhovedet om min situation, da skelet mellem forståelsen er for stor ...
Og ja det forklarer nok også hvorfor du ikke reagerer på mine skriverier om Helligånden - du fornemmer nok at vi har forskellig syn på det med Gud Helligånden og det med essens og eksistens.
Det skal lige siges at jeg meget begejstret for begivenheden KRISTUS (KRISTUS IMPULSEN): den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der døber vi kristne og gør os til KIRKE i verden. Intet andet end Gud Helligånden kan opbygge Kirken - ja i intet andet kan vi have vores dåb og fødsel i Gud der gør os til de nye skabninger vi er i KRISTUS.
Tydeligvis har Asger Lorentzen læst Rudolf Steiner (KRISTUS IMPULSEN) selv om Asger Lorentzen nok står teosofien nærmere end antroposofien.
Fx kalder Rudolf Steiner KRISTUS (KRISTUS -legemet) for menneskets Nye Jeg-legeme. Og han siger at alle kristendommens grundsandheder dem finder vi hos Paulus. Steiner er vild med Paulus og de nyeste eller seneste af Steiners skriverier er meget præget af det forhold. Hvor Steiner i sine seneste år bliver mere bevidst om hvori han adskiller sig fra teosofien.
Hvilket du Per også må kunne sige noget om.
Mit problem er at teosofien, modsat kristendommen og fx antroposofien, vil svække vores eksistens på bekostning af vores essens.
En rigtig dårlig handel og tanke efter min mening og ja en flugt fra verden og os selv og en tilflugt eller søgen ly i essens og manglende tro på at hvad der sker under eksistensens vilkår påvirker positivt kreativt vores essens.
Jeg mener vi også skal huske at arbejde med vores eksistens og ikke kun være optaget af vores essens.
Men du mener måske det samme selv om du ville argumentere og formulere dig anderledes.
Hvad vi formår under eksistensens vilkår at virkeliggøre får betydning for vores essens - eller det får evigt gyldig betydning (hvad vi formår under eksistensens vilkår at virkeliggøre går ikke tabt og er ikke uden betydning). Dette er vel kristendommens og antroposofiens vigtigste kritik af teosofien - den teosofi der er fyldt med verden og ego personligheds fornægtelse, forsagelse og forflygtigelse.
Gud Helligåndens begær er livet - liv og eksistens - jeg tror ikke vi skal svækkes her såvidt.
Mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
