Så det handler om, du værdsætter og er glad for livet, og ville ønske du kendte svaret på, hvad der var første årsagen til liv, hvis der er en sådan - vel vidende du ikke får svar.(?)
Det kalder jeg tidsspilde.
Min replik: Det er ikke noget, jeg sidder og grubler over, det er blot noget, "jeg har i baghovedet" - vel nærmest at det ufattelige er en inspiration til at elske - og ære - livet (Når du bruger udtrykket "første årsagen til liv", så drejer det sig for mig ikke blot om "liv", men om hele tilværelsen - universet eller universerne - som måske end ikke har en første årsag - det har evigheden vel heller ikke? Og så bliver det hele jo blot endnu mere ufatteligt - og mirakuløst vidunderligt)
