|
1
registreret
(1 usynlig),
462
gæster og
1684
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: At forholde sig til demens.
|
Hej Treram..
"Nu kunne det jo også tänkes, at selv ikke troende mennesker, har en indbygget mekanisme, der gör at de önsker at hjälpe deres medmennesker der er i nöd mm".
- Akkurat, det er jo en gammel humanistisk tradition, hvor empati jo bestemt ikke er en kristen opfindelse, den er overhovedet ikke religiøst betinget. Det er bare tit at religiøse troende tolker empatien og idet hele taget psykologiske arbejdshypoteser ind i selve tænkningen, fordi de mener at livet har særlige formål. Dem der kraftigst har pointeret dette er kom katolikker, der jo lever stringent efter særlige regelsæt - måske lige med undtagelse af særlig hellige præster uden bukser på, i den "indlevende" situation med små drenge.
"også selvom de ikke kender evangelierne, men som sädvanligt önsker de troende at tro det er en overordnet magt der er skyld i deres medmenneskelighed og ikke noget der eget jeg er skyld i, men ok, i gamle dage var det ikke just nästekärlighed at kirken stod for, men närmest det modsatte, så måske nogen har et forklaringsproblem".
- Udbytning med et helt særlig blik for skatteindtægter, der ofte brugtes til at forherlige levevilkåret for kristne autoriteter, var ikke ualmindeligt.
Men der har været mange klostre, der som Ove sir, har ydet et særlig indsats der hvor ingen andre kunne. Men plejen af syge blev jo først langt senere et off. anliggende, og revolutionær sygepleje og træning i dag har ingen ref. til de gamle munkes tænkning om livets mening, men hensynet til og ønsket om at pleje syge mennesket, kan derimod sagtens være et identisk menneskeligt anliggende. Det er da rart at kunne hjælpe hinanden, alle får det bedre når man ved at det at kære sig om hinanden er almindelig tænkning i et samfund. Heldigvis tænker mange mennesker stadig væk på den måde, samme gør Ove, og det er jo godt ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
