|
1
registreret
(1 usynlig),
193
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: At forholde sig til demens.
|
Demens er en fysisk sygdom.
Umiddelbart volder mødet med demens ubehag hos os, og mange opfatter det som en psykisk sygdom. Men det er værd at huske på, at demenssygdomme alle er fysiske sygdomme ligesom børnelammelse, tarmslyng, brækkede arme, sclerose, svulster eller grå stær. Det er kun hjernecellernes fysiske død, der er årsag til symptomerne.
Lad os til en begyndelse se på, hvordan den ubeskadigede hjerne fungerer. Den består af ca. 100 milliarder nerveceller kaldet neuroner, som indbyrdes er forbundet med et net af forgreninger, der kan sende elektriske signaler til andre celler. Hvor forgreningerne mødes dannes der forbindelsespunkter kaldet synapser, og dem er 1000 gange så mange af, som der er celler. Vi har altså at gøre med et netværk, som hjerneforskere kalder neuronalt, med hundrede billioner kontakter. En computer med et tilsvarende antal transistorer ville være meget kraftfuld.
Hvordan kan det så være, at en computer kan regne langt hurtigere end et menneske? Det skyldes, at computeren kun benytter sig af elektriske signaler, der jo bevæger sig med lysets hastighed. Men i hjernens synapser overføres informationerne med kemiske processer, der tager længere tid. Det er både en fordel og en bagdel. Den langsomme hastighed opvejes af, at styrken af de kemiske processer kan varieres, så hvor transistoren kun kan være åben eller lukket, kan en synapse være delvis åben i større eller mindre grad, og det efterlader os med et næsten uendeligt stort antal kombinationsmuligheder. Derfor er menneskehjernen på nogle områder computeren langt overlegen.
Det er forståeligt, at hvis der opstår en fysisk beskadigelse af dette fint tunede instrument, så må visse funktioner gå galt eller helt gå tabt, og det er hvad der sker under demens. I Alzheimer, som er langt den mest almindelige og også den mest undersøgte demenssygdom sker celledøden overalt i hjernen, men mest i frontalloben (delen lige bag panden), og da hjernebarken her er sæde for tankevirksomheden, og dermed især de kombinationer af vor viden, der gør os i stand til at forstå vore erfaringer og planlægge vore handlinger, vil symptomerne være mest udtalt her.
Men også Hippocampus, en lille ærtlignende del af hjernen nær hjernestammen, bliver nemt beskadiget, og da den spiller en stor rolle i dannelsen af hukommelse, går det hårdt ud over denne funktion. Derfor kan demente glemme, hvad de har spurgt om for et minut siden såvel som svaret. Det kan virke voldsomt irriterende for omgivelserne, som må lægge øre til de samme sætninger igen og igen.
Når cellerne dør, skrumper hjernen, og flere processer medvirker til det. Væsken i hjernens hulrum øges og trykker på de omgivende celler, ligesom en tumor gør det. Der ophober sig affaldsstoffer mellem hjernecellerne (kaldet plak), og inde i cellerne filtrer tråde af protein sig sammen (kaldet tangles) og det er især de to sidstnævnte effekter, som hjerneforskningen mener er årsagen til celledøden. Men vi ved endnu ikke, hvad der er årsagen til, at disse malfunktioner opstår.
Celleforandringer af ovennævnte typer kan opstå en snes år før sygdommen bryder ud, men kan kun konstateres ved mikroskopi af celleprøver. Men når sygdommen går i udbrud, kan det gå meget stærkt. For Alzheimers vedkommende kan hjernedøden tage livet af den syge på blot et år, mens det hos andre kan tage op til tyve år. Den gennemsnitlige levetid for Alzheimer patienter er 8 år.
Hvorfor sker dette? Og kan man gøre noget for at forhindre, at man bliver dement? Vi ved det ikke med sikkerhed, men der er forskellige teorier om, hvordan man bør leve for at holde sig åndsfrisk. Dem vil jeg se nærmere på i mit næste indlæg i denne tråd.
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Du er velkommen til at stille spørgsmål, hvis noget forekommer dig uklart.
|
|
|
|
