annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15537295
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372389
Et andet syn 1980841
Jesu ord 1518425
Åndelig Føde 1465878
Galleri
BUDDHA
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 355 gæster og 119 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: At forholde sig til demens.


Hvis du tilhører en af de yngre årgange, som er under 40, så kan du godt belave dig på, at mennesker i din familie og omgangskreds vil blive ramt af demens, men i dette indlæg vil jeg fokusere på dig i stedet for på den demente.

For hvor stor en del af din reaktion er egentlig egoistisk? Den demente har det jo godt det meste af tiden, mens du jo mister kontakten til et menneske, du måske holder meget af. Det er langt mere smerteligt end at være dement.

Omgangen med demente trækker også store veksler på ens tålmodighed, og tanken om at man måske en dag ender på samme måde er skræmmende. Ingen ønsker jo at ende som en grønsag, der kun er en belastning for dem, man holder af.

En ældre ven af mig, som qua sin medicinske uddannelse havde ret til at udstede recepter, skrev i god tid recepter på stærke sovemidler ud til sig selv. Da han blev ramt af demens, og i sine klare øjeblikke forstod, hvor galt det stod til, ordnede han sit bo, og tog på en dejlig ferie med sine børn og børnebørn, hvorefter han forlod denne verden af egen vilje. Det er dog de færreste, der både har mod til og mulighed for at gøre det samme. Jeg havde kendt til hans beslutning i mange år, så det kom ikke som nogen overraskelse for mig.

I alle livets forhold er det klogt at forberede sig til, hvad der før eller senere vil ske. Mødet med demens er ingen undtagelse. Det er derfor jeg har startet denne tråd, så vi kan udveksle erfaringer og hjælpe dem, der endnu ikke er blevet konfronteret med problemet, så de undgår at lave de elementære begynderfejl, som de fleste begår.

Hvordan opdager man en begyndende demens?

Diagnosen kan kun stilles efter en omfattende medicinsk undersøgelse, da der er flere hundrede sygdomme som ledsages af demenssynptomer. De kan variere fra opererbare hjernesvulster til noget så simpelt som vitamin- eller væskemangel. Men alle symptomer er advarseltegn om, at man bør gå til lægen og blive undersøgt. Selv om alment praktiserende læger sjældent ved ret meget om demens, så kender de til gengæld meget til mange af de sygdomme, der giver demenslignende symptomer, og som man kan helbrede.

Der findes ingen effektive kure mod demenssygdomme, selv om der forskes intenst i det, især i den kognitive psykiatri og i geriatrien (alderdomsforskningen). Demenssygdomme er langsomt snigende sygdomme, der kan starte meget tidligt i livet. Selv om hjernen prøver at kompensere for de ødelagte hjerneceller ved at lade andre celler overtage deres funktioner, hjælper det kun midlertidigt. Der er dog visse tegn på, at sygdommen fremmes ved visse former for livsførelse, så ved at undgå dem, kan man i hvert fald bevare sin livskvalitet en hel del længere. Det skal jeg vende tilbage til i et nyt indlæg.

Men de advarselstegn, man skal holde øje med er først og fremmest hukommelsessvigt der påvirker ens daglige tilværelse, nedsat evne til at tilrettelægge og løse dagligdags opgaver, mærkbare ændringer i personligheden, vanskeligheder med at finde og udtrykke sig i klare dækkende ord, hyppige svingninger i humøret, svigtende dømmekraft, perioder af forvirring og nedsat lyst og evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Men bliv ikke bekymret over svigtende evne til at huske navne eller en øget klodsethed. Det er ganske naturlige og ufarlige alderdomstegn, der blot er udtryk for at hjernen prioriterer informationer efter vigtighed, og at den kinæstetiske (muskulære) hukommelse normalt svækkes med alderen.

Mvh

Ole Bjørn :o)



Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af Anonym
28/03/2024 21:24
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker..
28/03/2024 23:53
Instruktør bag 'Oppenheimer' bliver rid..
28/03/2024 21:53
Rusland blokerer for FN-overvågning af ..
28/03/2024 21:33
Harvard Universitet fjerner bogbind lave..
28/03/2024 20:48
OL-drømmen var pakket langt væk, men n..
28/03/2024 20:33
Nyheder fra Religion.dk