|
1
registreret Arne Thomsen
996
gæster og
191
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Universet – og os mennesker
|
Arne med alt det jeg fik skrevet om mit liv med Gud, "min" Gud, og det guddommelige, det afstedkom den her reaktion fra dig:
Disse udpluk siger mig, at du har haft (og stadig har i dig) en religiøs oplevelse, som du opfatter som værende totalt anderledes end, hvad logikkens verden ser (Mythos og Logos).
Hvordan er dét gået til?
Hvordan var dén oplevelse?
Er det muligt for dig at fortælle noget om dét?
Jeg opfatter det som et liv hvor jeg gik fra at være passiv skuende/seende, tænkende og sansende til stede i verden på og over til at give viljen, og det både min livsvilje og Guds Vilje med mig og mit liv en stadig større indflydelse.
Det var meget et skift fra sanselighed og passiv skuen over til at Viljen, som sagt både min livsvilje og Guds Vilje med mig og mit liv, nu pludselig var mit livs helt store ubetingede anliggende.
I jødisk kristen paulinsk spiritualitet og metafysik er VILJEN omdrejningspunktet, men dette er ikke tilfældet i antik græsk filosofisk tænkning som også er den tænkning vi moderne mennesker mest er præget af.
Og det selv om Freud med psykoanalysen og Jung med sin analytiske psykologi chokerede verden/os med at hvis vi naivt identificerede os med vores bevidsthed og alene tog udgangspunkt i den uden at være i proces med det ubevidste, så havde vi taget røven på os selv, snydt os selv for en mulig større helhed, TAO, og sandhed og MODENHED, FULDSTÆNDIGHED (ikke perfekthed).
Nå tilbage til at i og med mine religiøse erfaringer og åbenbaringer tog til begyndte VILJEN, og det både min egen livsvilje og Guds Vilje med mig og mit liv, at få den altafgørende helt centrale og væsentlige rolle at spille i mit liv og fornuften var nu blot mig en god og nødvendig hjælpemiddel i mange praktiske gøremål, men ikke god hvis jeg skulle forstå mig selv og andre mennesker.
Mine religiøse erfaringer fyldte mig fra gang til gang til stadighed med mere og mere VILJE, ja jeg blev et VILLENDE menneske, fyldt med mere og mere af min egen livsvilje men også af en Guds Vilje med mig og mit liv.
Der er tale om den den personlige arketype Gud der har lige så godt fat i mig som i Jesus (men Jesus var modigere end jeg til at følge hvad han anså være Guds Vilje med ham) og ja Gud sådan forstået VIL noget med mig og mit liv og henvender sig til mig ofte i en personlig form, ikke altid, nogle gange er det bare psykiske kræfter og vilje, energi, uden at det personlige, det Guds billede, motiv, vi er skabt i er med inde over.
Indskud: det Guds Billede = Kristus vi er skabte i vil komme til udtryk på en personlig individuel måde hos hvert menneske, hvilket Paulus meget omhyggeligt har redegjort for. Det betyder at vi kristne ikke bliver ens, en homogen størrelse hvor vi fx alle ligner Jesus, tværtimod får vi vores helt særegne unikke individualitet og personlighed, og det er denne paulinske spiritualitet fyldt med pluralisme og differentiering, stor frihed omkring udviklingen af vores individualitet og personlighed der forklarer den moderne vestlige civilisation, som verden ser ud i dag.
En af de største åbenbaringer var så voldsom at jeg begyndte på noget der egentlig slet ikke var mig, nemlig at skrive.
Mine omgivelser havde ikke set mig skrive, denne beskæftigelse var så fremmed for mine evner som noget kunne være, så det kom fra og brød voldsomt frem fra et dybt sted inde i det kollektive ubevidste arketype lag, jeg vel den gang knapt var klar over at jeg rådede over og havde god forbindelse til.
Det var en katastrofe, en indre katastrofe, hvor der blev byttet rundt på mine evner og prioriteringer og retning her i livet, hvor, i hvilken retning, jeg skulle bevæge mig her i livet.
Ja uden disse åbenbaringer hvor jeg blev tilskyndet (til at skrive) var jeg ikke endt op som debattør på først religionsdebatten i KD regi og nu her på trosfrihed og facebook med de mange kloge hoveder jeg der har som venner.
Det er den mest dramatiske omvæltende begivenhed i mit liv at jeg møder fra "en anden verden" og i en "personlig form" en så kraftig tilskyndelse til at bevæge mig i en hel uventet retning der ikke stemmer overens med mine evner som vaner og tilbøjeligheder.
Åbenbaringerne er at Kristus vinder skikkelse i mig, hvilket ikke betyder at jeg bliver Jesu agtig, kommer til at ligne Jesus, men at jeg kommer til mere og mere at ligne den Hans-Kristian der er Guds Vilje, de planer og den VILJE Gud har med mig og mit liv.
Det må vist være nok for den her gang.
Mange kærlige hilsner
Hans-Kristian
|
|
|
|
