|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Inden så længe skal vi alle dø.
Der er i hvert fald – mig bekendt – ingen af os mennesker, der er kommet levende herfra 
Alligevel ser dén kendsgerning ud til at være et tabu for næsten os alle.
Vi vil helst ikke tænke på det, vi vil helst ikke tale om det.
Men er det nu så klogt for de fleste af os altid at undvige denne frygtindgydende og uundgåelige begivenhed?
Religionerne søger dels med døden at begejstre os, dels at øge rædslen – himmel og helvede – reinkarnation og karma – men det ser for mig ud som om, at den helt store, rene glæde, fryd, og begejstring over at være i live – her og nu - i stedet for ikke at være det – at alt det udelukkes, når vi tabuiserer døden, og at den helt store altomfattende kærlighed dermed ikke får mulighed for at spire.
Man kunne måske også nøjes med at sige, at livet – med døden som baggrund – bliver større og rigere, end når vi i stedet – vel pga. angst – holder døden ude af vores bevidsthed.
Som Piet Hein skrev:
Husk at glemme
bagateller.
Husk at nemme,
hvad det gælder.
Husk at elske,
mens du tør det.
Husk at leve,
mens du gør det.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
