|
1
registreret Hanskrist
304
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
At se dig snakke om videnskab, Arne, det minder meget om en Lysenko der skrev om ev-biologien – en svært påståelig mand med vranjo i hele hovedet, der i den grad minder om dig, der ligeledes ka’ sidde og gentage nøjagtig de samme forvrøvlede spørgsmål – som fx om videnskaber er vigtigere end mennesket - og ganske se bort fra den mest elementære logik, at mennesket må vide hvad det foretager sig for at overleve som art. Men intet tyder på end ikke antydningen af skam hos dig ;)
Det er faktisk helt utroligt at tænke på, at du lige fra samme sekund Trosfrihed startede, har suppet rundt i nøjagtig samme drøm i hvert eneste indlæg: at forene videnskab med religion (overnaturlig tro), selv om du aldrig er kommet noget nær antydningen af en fornuftig forklaring på hvad dette skulle tilføre det videnskabelige miljø af fornuftige arbejdsbetingelser. Forestiller du dig mon, at naturvidenskaber – nøjagtig som man så i sovjettiden – skulle tilpasse naturen de etiske og moralske idéer du forestiller dig din gud har forordnet, at man skulle udbrede idéen om at naturen har en idé med udvikling af liv og at dette ville skabe en bedre forståelse af hvordan naturen fungerer, ja at mennesker dermed ville forstå naturen i sig selv bedre; er det mon sådan du forestiller dig en redelig videnskab arbejde? ;)
Men altså Arne, man kan ikke sådan overføre sine egne moralske idéer på selve naturen, og det guddommelige er til syvende og sidst idéer mennesker selv må slås med, hvorfor ej heller staten vil kunne tilføres guddommelige imperativer som øverste mål, for det er ikke dét trosfrihed handler om, og hermed tænker jeg på den trosfrihed du så mange gange selv har fejlfortolket i div. indlæg. Desuden så du hvordan en topstyret ideologisk videnskab endte i Sovjettiden (derfor eksemplet med Lysenko), hvordan man i stedet for at præsentere korrekt information om det man observerede, endte med at forklare naturen ind i sin politiske ideologi og til tider med katastrofale konsekvenser for mennesker. M.a.o. må der altså være en særlig redelighed tilstede i det videnskabelige arbejdsmiljø, det duer ikke bare at erstatte teorier med dårlige hypoteser med guden ved højbordet, det må du da ku’ forstå, for det er præcis hvad du er ude i som det endegyldige formål med denne tågesnak.
Du kan sikkert finde mange mennesker rundt om i verden, der selv om de arbejder videnskabeligt har et religiøst livssyn, men du vil lige så sikkert finde, at hver og eneste en af dem aldrig blander deres livssyn ind i arbejdet, der jo altså er at beskrive hvad der observeres – og ikke, at tilføre det man observerer i naturen lidt humanitær nødhjælp efter idéer om en guddommelig forordning ;)
Jeg beklager, men jeg kan simpelthen ikke forbinde dig med dyrlægens arbejde, for enhver dyrlæge forstår sgu’ distinktionen her, ikke mindst véd dyrlæger jo ligesom alle andre medicinere hvordan og hvorfor videnskaber arbejder som de gør, at det er så vigtigt at forholde sig nøgternt til naturens virke, for netop ikke at komme til at tilskrive naturen motiver der kun har udgangspunkt i egne opfund. Metoden du har agiteret for i snart 9 år (dvs. at flette gudetro ind i videnskaber) har desuden vist sig komplet uduelig masser af gange før, ikke mindst da en hæmoragisk sygdom hærgede hele Europa i små 500 år, og denne febrilske gudetro helt tog styringen med den naturvidenskabelige medicinske tænkning. Det fik katastrofale konsekvenser og endte med alt andet end dine etiske kærlige fordringer dér.
Viden tar skam sin tid at etablere og kun langsomt forøges kundskaber. Man er blevet klogere, fordi man stod overfor alvorlige problemer der krævede en nøgtern tænkning fremfor kærligheden til guddomme her og dér. Også på vitale etiske og moralske områder er der nemlig brug for at være nøgtern, så det nytter ikke bare at tro de kærlige intentioner løser etiske problemer, hvorfor dit ensidige fokus på følelseslivet i stedet viser sig at forhindre en sund fornuft i at komme til udtryk – muligvis kommer den i stedet til veje, når opkoget af følelser er dampet lidt af og du atter kan holde tingene lidt adskilt. Men som sagt utallige gange, kan du altså ikke argumentere for værdien af dine meninger med værdien du tillægger dine følelser, for det vil ikke sandsynliggøre dine meninger som noget brugbart for nogen befolkning!
Mennesker er jo så vante til at fistre rundt i livet med behovene foran sig på en snor, men menneskelige behov for gudetro handler mere om egen utryghed og tilfredsstiller slet ikke noget som helst videnskabeligt behov. Så det løser ingen problemer at du propper din gud ind i videnskabelige forklaringsmodeller, hverken når du snakker om termodynamik, ev.teorien eller om astrofysik. Man kan bare ikke genetablere et samfund efter gudetroen, det har været forsøgt og virkede ikke. Så du er kort sagt ude i en ”Arnes genfortælling No. 9” ;)
Derimod ville det være en fordel for dig selv, hvis du kom videre og i en erkendelse af, at din gudetro jo fungerer optimalt i et demokratisk samfund hvor mennesker med dette behov frit kan tro på den gud der passer dem allerbedst – og kan gudetroen overhovedet få et mere optimalt fundament at fungere på, end netop i et demokratisk samfund der med jus sikrer individet friheden til at dyrke en hvilken som helst tro? Jeg tror det næppe, og er ligesom Ole stået af tråden – som du jo så kan fortsætte på egen hånd, evt. i en samtale med guden, god fornøjelse…;)
mvh
Simon
P.s.: Jeg vil lige sige, at man ikke i sovjettiden havde religiøse formål for sin videnskab, man var stort set komplet ligeglad med naturen, hvorfor ideologien var øverste punkt på dagsordenen, og at naturen således bare måtte indrette sig efter dén! Men det er ikke fjernt fra det at forordne naturen efter en idé man selv skaber, om guden som øverste myndighed.
|
|
|
|
