|
1
registreret Arne Thomsen
33
gæster og
210
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Verden ER?
|
Hej Esther og Arne:
Her kommer en vigtig hovedpointe i kristendommen, med Paulus (1)* og Tillich, hvor vi må sande:
det er vigtig at forstå at Jesus i eksistentiel forstand var sandt menneske med ego, med lidenskab, behov og begær med mere, altså fuldt ud lige så menneskeligt som alle os andre, levende under eksistens vilkår (2)*, men det er også i og med og ved ham som Kristus (Jesus som Kristus) at Gud åbenbarer sig i historien og Guds Ånd (almindeligvis betegnet som Helligånden) bæres ind i verden som den nye skabelse, den ny væren, Åndens nye liv at vandre i og som Åndens (Helligåndens eller Guds Ånds) ekstatiske nærvær i vores liv; det liv der betegnes af Paulus som vores "væren i Kristus" eller "i Kristus væren" (i den sammenhæng A Schweitzer siger at kristendommens essens er Kristusmystikken), og det gælder nu om at Kristus vinder skikkelse i hver af os, at vi iklæder os Kristus, og Kristus bliver alt i alle, hvormed Gudsriget kommer.
Tillich skriver:
Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.
Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv".
Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation.
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
i citatet ovenfor er det vigtig at holde sig for øje, at self referer til ego, og hverken noget højere eller guddommeligt selv, men netop vores "ego eksistentialitet", Jesus som sandt menneske under eksistensens vilkår.
(2)*:
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite (3)*, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real.""
(3)*:
denne form for Kristusmystik finder vi udtrykt hos Goethe; Hölderlin; Novalis; Eichendorff; Nietzsche, George og Rilke siger Tillich
Men ingen formår at sige det smukkere end William Blake:
To see a world in a grain of sand,
And a heaven in a wild flower,
Hold infinity in the palm of your hand,
And eternity in an hour.
Dette her er ikke et indlæg for at rakke EKIM ned, men et indlæg der skal påpege at vi med EKIM bevæger os over i noget der er for kristendommen fremmede ideer og tanker, åndsretninger og strømninger.
Dette er meget vigtig at vide, også derfor at EKIM, ikke kan bruges som undervisning i teologi eller kristendom, da dens "lære" ikke er gedigen kristen tankegods og virkeligheds opfattelse. Ikke dermed nødvendigvis sagt et ondt ord om EKIM, blot må kristendommen ikke udvandes af EKIM's lære og mister sin kant, og særegne religionshistoriske position.
mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
