|
1
registreret Arne Thomsen
408
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Einstein-citater
|
Hej Arne..
Du skaber dig! Sandheden er jo, at du aldrig har evnet at argumentere overbevisende og fornuftigt for dit temmelig krøllede verdensbillede og syn på livet og mennesket, og at du allerede tidligt i debatter gned kæledæggemeningerne op af i forvejen enige troende, hvilket du angiveligt ikke fik meget ud af, hvorfor du nøjagtig som andre kreationister rundt om syntes det gav lidt mere at gnubbe dig op ad afdøde videnskabsfolks arbejder, hvor en solid viden og tænkning dog er vidt forskellig fra din. Virkede det, hva’ Arne? ;)
Det interessante her er jo slet ikke Einstein, men dig. Det er dig der finder de mærkeligste støttepunkter for absurde idéer om livet og ukritisk overfører dem på videnskaber her og dér. Problemet er, at der ingen relation findes mellem Einsteins tænkning og din ”spændende” mystifisme, og at du jo et utal af gange før klaskede samme citater på opslagstavlen med samme konsekvens.
Jeg vil hævde at dette er såre enkelt. Du forsøger at flytte et kritisk fokus på absurditeter kun du har ansvar for at forklare, over på videnskabsfolk der slet ikke udtrykker dem. Det er dig og ikke videnskabsfolk der har forklaringsproblemer. Du må enten verificere dine ”psykiske realopfattelser” ved at teste dem på virkeligheden selv, eller ret og slet revidere dem. Alternativt helt holde op med at blande din ”guddommelige poesi” op i videnskaber.
Tænk bare på din debat om ”livets mening”, hvor dit store spørgsmål jo kunne reduceres til et mindre: ”er der en mening med selve livet, i givet fald hvilken?”.
Ved at inkludere slutninger i selve spørgsmålet (”Hvad er livets mening”), skabte du bare unødige forklaringsproblemer, og det har du en vis evne til.
Som tankeeksperiment ku’ du jo anskue hjernen i sin enkleste form som en celle der interagerer med omgivelserne, hvor dens blotte eksistens næppe vil være et gudsbevis.
Men læser du interviews og korrespondancer, da har det næppe været Einsteins mening med spinkle snakke om en social anerkendelse af religiøse troendes livssyn i samme kultur, at missionere for så sløsede idéer som dine. Og det har da slet ikke været hans arbejdsfilosofi eller forskriften for bestræbelsen på at beskrive fysiske funktionaliteter med abstraktioner. Derimod er det sandsynligt, at hans livssyn var præget af stærkt rationel tænkning samt en sund menneskelig fornuft, og har næppe pludselig ”følt” samme behov som du for at indføre ubekendte guder i forklaringsmodeller. Han har givet anerkendt den religiøse tro som menneskelige subjektive idéer der kommer til udtryk i samme virkelighedsrum, men har ikke som du gør det, forvekslet psykiske med fysiske realiteter. Han har været en realistisk tænker og har alene af den grund ikke været særlig interesseret i at blive blandet ind i religiøse troendes evindelige (indbyrdes) skænderier. Der er m.a.o. en grund til at du ikke sådan kan finde klare udmeldinger fra Einstein om et personligt religiøst livssyn, hvilket såmænd ville have forekommet ham ganske naturligt dersom det havde været tilfældet – medmindre du da mener han som religiøs troende ville have haft grund til at skamme sig, mener du det? ;)
Ret og slet er det dig der sværmer om idéer om det guddommelige, uden at du kommer det nærmere som andet end ”føleri”. Jeg vil foreslå dig at skrive en roman, dér vil din gode fantasi vise sig nyttig og hvem ved, om ikke der kunne komme et lidt mere interessant produkt ud af det.
mvh
Simon
|
|
|
|
