|
1
registreret Arne Thomsen
408
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Selvet og Nu'et.
|
Så er jagten igen gået ind på det imaginære "Selv" og på det forrædderiske "Nu", uden at nogen af jægerne gør sig den ulejlighed at definere klart, hvordan disse størrelser skal forstås. Jagtsæsonen kan derfor, som HansKrist rigtigt påpeger, udstrækkes til den ligeså ubegrænsede "fremtid".
I sin replik til Kræn-P sætter HansKrist så det imaginære Selv i relation til det ligeså uhåndgribelige psykiske "Jeg", i et forsøg på en forklaring. Freud, den gamle fantast, har sat sine dybe og vildledende spor i, hvad der burde være en videnskabelig psykologi, men som i stedet er blevet til en religion.
Credo:
Vi tror på Selvet, Jeg'et og Overjeg'et - sjælenes herre den treenige gud.
Vi forsager fornuften og alle dens gerninger og hele dens videnskabelige væsen. AMEN.
Man kan ikke skille en del af et feedback kredsløb i hjernen ud fra resten, og tildele det en selvstændig og ovenikøbet personificeret identitet undtagen i religiøse eller digteriske sammenhænge. I hvert fald ikke hvis man vil gøre sig håb om en virkelig forståelse af den menneskelige psyke.
Her er Anne og tildels Kristian betydeligt nærmere en forståelse af, at disse begreber blot er udtryk for de følelser, der fylder én, når man mentalt fokuserer på dette feedback kredsløb.
I det filosofiske værk, jeg i nogle år har arbejdet på, indfører jeg begreberne mesokosmos og mesotid som betegnelser for de områder af rumtiden, som er nogenlunde fattelige for den menneskelige hjerne. Vi kan hverken fatte de enorme størrelser i makrokosmos eller de besynderlige fænomener i mikrokosmos - kun det snævre område som vore sanseorganer direkte kan registrere.
Ligeså kan vi hverken fatte det umådelige spand af tid, universet har udviklet sig i, eller det evighedsbegreb som reelt står vinkelret på den tid, vi fornemmer. Vi fatter kun den sanselige mesotid, som endda har mindre udstrækning end vores eget liv.
Nuet har i fysisk/matematisk forstand heller ingen selvstændig eksistens. Det eksisterer kun som et skæringspunkt mellem fortid og fremtid, og har derfor ingen udstrækning i tid.
Det har til gengæld det Nu, som vi til daglig taler om i betydningen "leve i nuet". Det forstod Kierkegaard, og han tillagde derfor Nuet den tidsmæssige udstrækning, som vi sædvanligvis betegner som øjeblikket. Kierkegaard var jo ikke matematiker.
Til gengæld tog Kierkegaard fejl, når han fjernede Nuet fra fortiden. Nuets øjeblik repræsenterer den nærmeste fortid, hvis begivenheder er registreret i vores korttidshukommelse, og indgår i umiddelbare feedbackprocesser. Hvis vi søger at fastholde fokus på en enkelt af disse feedbackprocesser, kan vi opleve følelsen af evighed.
Vi kan løbe i hælene på Nuet og opleve begivenhederne det passerer, men vi kan aldrig fange det og fastholde det, for det er i evig bevægelse. Kun billedet af Nuet kan fastholdes i vores langtidshukommelse, hvor det langsomt nedbrydes af tiden tand.
Da Kristian gik tilbage, fangede han ikke det Nu, som for evigt var forsvundet. Han zappede bare til en oplevelsestilstand i stedet for en reflekterende tilstand, og kunne så fremover reflektere over den tabte tid.
Evigt ejes kun det tabte.
Mvh
Ole Bjørn ;)
|
|
|
|
