|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Tro, dumhed og Helmuth Nyborg.
|
Kære Henrik.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ordentlig ernæring er af væsentlig betydning for en normal udvikling af intelligensen. Det er direkte påvist at sult eller fejlernæring giver alvorlige skader i hjernens udvikling. At det ofte ledsages af manglende stimulation af børnene gør ikke sagen bedre. Som en lille afrikansk pige i et hungerområde fortalte; Når der er mad, så spiser vi. Når der ikke er mad lægger vi os til at sove.
Det fremmer ikke optræningen af tænkeevnen at livet simplificeres til en veksling mellem utilstrækkelige måltider og at sove for at spare på kroppens og hjernens kalorieforbrug og glemme den konstante sultfølelse.
Helmuth Nyborgs statistiske beviser giver jeg ikke en døjt for, eftersom der foreligger et hav af undersøgelser af hjernens udvikling, der klart viser, at hjernen udvikler sig i henhold til de krav, der stilles til den. F.eks. øges antallet af synapser og størrelsen af det hjerneområde, der styrer venstre hånd, kraftigt hos violinister, mens det hos pianister er mere ligeligt fordelt.
Hjernen er et overlevelsesinstrument, og derfor vil der selvfølgelig være forskel på, hvilke evner der udvikles mest hos eskimoer og hottentotter, da kravene til deres tænkeevne er afledt af deres vidt forskellige miljøer. Uanset Helmuth Nyborgs stædige hævden af, at det er der taget højde for i prøverne, så har jeg aldrig hørt om en intelligenstest, der omfattede evnen til at finde vand i ørkenen. En buskneger i Kalahariørkenen ville grine en vis legemsdel i laser, hvis en intelligensprøve ikke medtog dette vigtige punkt.
Indtil for få år siden troede man, at produktionen af hjerneceller stoppede ved fødslen, men i dag ved man, at væksten af nye hjerneceller fortsætter livet igennem i begrænset omfang. Også denne udvikling kan stimuleres gennem rigtig kost og motion, der øger mængden af trofiske (nærende) faktorer, der kan øge antallet af neuroner og synapser og dermed tænkeevnen.
Forsøg med rotter i starten af tresserne afslørede også at træning i labyrinter øger hjernens DNA-indhold, og en ekstrakt af dette DNA gennem indsprøjtning i andre rotters hjerner forbedrede deres evner til at løse labyrintopgaver.
Disse fakta ignorerer Helmuth Nyborg helt og aldeles i sine oversimplificerede teorier, som bærer stærkt præg af hans forudfattede holdninger til emnet. Hans g-faktor er et falsum, for vi ved endnu alt for lidt om hjernens virkemåde til at kunne definere et begreb som generel intelligens. Vi kan kun måle den øjeblikkelige evne til at løse bestemte typer af opgaver, og denne evne er dels baseret på et medfødt talent og i endnu større grad på erfaring i at løse den pågældende type opgaver.
Mvh
Ole Bjørn ;)
Som et kuriosum til hans tidligere fremsatte postulat om, at kvinder er en smule mindre begavede end mænd, og at det fremgår af g-faktoren, vil jeg minde om, at det efter sigende er kvinder, der har et g-punkt, som mænd stræber efter at nå. 
.
|
|
|
|
