|
1
registreret Arne Thomsen
472
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ilskov-Jensen
Emne: Re: Tro, dumhed og Helmuth Nyborg.
|
Kære Ole Bjørn
Jeg vil for god ordens skyld genposte mine to debatindlæg om Helmuth Nyborgs vurdering af sammenhængen mellem religiøsitet og gennemsnitsintelligens, hvilket jeg let kan gøre, da jeg også har postet dem på Religion.dk.
(I øvrigt er din debattråds-overskrift bedre end min, fordi du i modsætning til mig har husket at få "stridens æble" - nemlig Helmuth Nyborgs navn - med i overskriften).
Hvad angår Helmuth Nyborg er det muligt, at hans intelligens- og hjerneforskning ikke hører til den bedste og mest seriøse videnskab som den danske forskerverden kan præstere (som nævnt i mit oprindelige debatindlæg er jeg sjældent enig med Helmuth Nyberg; men jeg påstår selvsagt ikke at jeg kan udtale mig kvalificeret om et kompliceret fagområde som intelligensforskningen).
Selv om jeg i reglen sætter spørgsmålstegn ved hjerneforsker Helmuth Nybergs konklusioner, respekterer jeg hans aldrig svigtende vilje til uforfærdet - og med personlige omkostninger - at udfordre de til enhver tid herskende yndlingsopfattelser. (Det samme gælder f.eks. en historiker som Bent Jensen, der betegnende nok først har fået almen anerkendelse efter Murens fald).
-----------------------------------------------------------------
Skyldes videnskabens landvindinger ikke i meget høj grad de få; men geniale og modige, videnskabsmænd og -kvinder, der turde gøre op med deres egen tids vaneforestillinger, og som efterfølgende viste sig at have ret...? (Det elsker de populærvidenskabelige bøger i hvert fald at fortælle os...).
ELLER kan en mulig "sandhed" i visse tilfælde være så skadelig i sine konsekvenser, at det er bedst at undertrykke den, også selv om man skulle blive overbevist om dens videnskabelige holdbarhed...?
Dette dilemma blev for nogle år siden rejst i en af Keld Koplevs fremragende debatudsendelser, kaldet "Koplevs Krydsfelt", på Radioens P1, hvor Keld Koplev i anledning af (eller provokeret af) Helmuth Nyborgs opsigtsvækkende udtalelse om, at "mænd gennemsnitligt set er en smule mere intelligente end kvinder" havde inviteret et forsker-ægtepar i studiet (jeg husker desværre ikke deres navne), fordi begge ægtefæller var eksperter inden for neurologi og hjerneforskning.
Som venteligt bestred de begge energisk Helmuth Nyborgs påstande; men det centrale spørgsmål kom, da Keld Koplev spurgte sine gæster om hvordan de ville reagere, HVIS DE en dag i deres forskning - stik imod deres egen forventning - uden mindste skygge af tvivl kunne bevise, at mænd rent faktisk gennemsnitligt set ligger nogle point højere oppe på intelligens-skalaen end kvinder?
Ville de to hjerneforskere da som "gode og uhildede videnskabsmænd" offentliggøre deres resultater...?
Eller ville de finde et sådan forskningsresultat så stødende imod alment accepterede lighedsidealer, og så farligt i dets mulige konsekvenser, at de ville brænde deres forskningsrapport, og holde deres viden for sig selv...?
Hjerneforsker-ægteparret svarede uden megen betænkningstid, at som forskere ville de i den beskrevne hypotetiske situation helt sikkert undlade at offentliggøre deres forskningsresultater.
Visse erkendelser, visse former for viden, er man bedst tjent med at være foruden, mente de to ægtefæller.
Formentlig et ETISK korrekt svar (især når man tænker på intelligensmålinger, som af visse forskere - bl.a. Helmuth Nyborg - hævdes at bevise RACEMÆSSIGE uligheder i gennemsnitsintelligens); men er forskerægteparrets svar et VIDENSKABELIGT set forsvarligt svar...?
Er svaret ikke et tydeligt udtryk for "ideologiens primat over videnskaben"...?
På den anden side kan man også spørge, om man kan bedrive videnskab uden etik...?
Og om det i givet fald bliver "god videnskab"...?
For nogle af jer er svaret på dette dilemma måske indlysende. Det er det ikke for mig. Derfor kunne det være interessant om den eller de, der læser dette, ville ulejlige sig med at reflektere lidt over spørgsmålet, for de fleste vil nok være enige med mig i at der er tale om en ikke helt uvæsentlig problemstilling...
Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen
P.S.: Jeg prøver at finde mine Helmuth Nyborg-indlæg fra i går frem...
|
|
|
|
