|
0
registrerede
450
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: HØJERE END ET HØJERE VÆSEN
|
Hej Hanskrist.
Jeg synes egentlig, at de uforskammetheder, du leverer i denne tråd, efter min mening er så grove, at jeg burde ignorere dig.
Imidlertid skriver du:
ja lad os få Gud skubbet ud i ren ånd, så vi ikke kommer i forlegenhed, så Gud ikke kommer os ved, vedkommer os alt for meget, lad os gøre som grækerne, gud som tidløs ophøjet ånd, Gud der ikke formår at træde ind i tiden og give os sin tid, tage sig tid med os i Kristus, ja lad os fjerne Gud Søn aspektet, for det er sgu for pinligt og grinagtigt,
Det siger mig, at du ikke orker/magter/udholder spændvidden mellem det jordnære og dét, der er højere end det højeste, vi kan forestille os.
En nulevende ortodoks kristen teolog, englænderen Kallistos Ware skriver i sin bog "The Orthodox Way" (oversat til dansk af Poul Sebbelov) under overskriften: "Gud som mysterium":
Den, der rejser ad den åndelige vej, bliver i stigende grad, jo længere han bevæger sig fremad, opmærksom på to modsatrettede fakta: evigheden er anderledes og dog nær. I første omgang indser han mere og mere, at Gud er mysterium. Gud er "Den helt Anden", usynlig, ubegribelig, fuldkommen transcendent, hinsides alle ord, hinsides enhver forståelse.
Og Kallistos Ware fortsætter:
Og alligevel er denne mysteriets Gud os samtidigt uendeligt nær. Han fylder alt og er til stede overalt, rundt om os og inden i os. Og Han er til stede, ikke blot som en stemning eller en navnløs kraft, men personligt.
Og du mener, at jeg forsøger, "at skubbe Gud ud i ren ånd" 
Jeg synes ikke, der er svært at følge Kallistos Ware's tankegang. Jeg er ikke så begejstret for, at han bruger ordene: "Gud" og "Han", men hvad skal man sætte i stedet?
Er det en løgnehistorie?
Aner det ikke!
Men den er så smuk og dejlig, at jeg egentlig ikke bekymrer mig derom - og intuitivt fornemmer jeg, at den er nær ved sandheden.
Du skriver også om "treenighedslæren", Gud som treenighed.
Det er om muligt endnu mere vidunderligt, synes jeg, men det lader jeg ligge i denne omgang.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
