|
0
registrerede
438
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: VIDENSKAB OG TRO
|
Hej Ole.
Din beskrivelse - i korthed - af, hvordan naturvidenskaben arbejder, tror jeg ikke nogen kan være uenig med dig i, men din beskrivelse af naturvidenskabens formål er jeg mere usikker på.
Du skriver:
Det dybere formål med videnskab, som blot er en systematisk udforskning af denne verdens fænomener, er altså hverken at samle viden for dets egen skyld, eller for at tjene penge, men for bedre at blive i stand til at tilpasse omgivelserne efter vore behov.
Dermed har du jo allerede taget stilling til et eksistentielt spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til vore omgivelser!
Og derved holder du jo ikke de eksistentielle spørgsmål åbne, som jeg nævnte indledningsvis:
Skal jeg alene kæmpe for mig selv og mine nærmeste og ignorere andres behov?
Skal jeg bruge størstedelen af mine kræfter til gavn for det samfund, jeg lever i? – eller til gavn for hele jordens befolkning? – eller til gavn for denne klode og alt, hvad der er på den?
Jeg har googlet på spørgsmålet om naturvidenskabens formål, og det første svar, jeg fandt, er dette:
http://www.energi.kemi.dtu.dk/Medarbejdere/fg3-faculty.aspx?lg=showcommon&id=43185
der jo kort siger, at naturvidenskabens formål er "dannelsen af et verdenbillede" - altså ikke - i hvert fald ikke primært - et nytteformål, sådan som du anfører.
Artiklen tager også stilling til spørgsmålet, om naturvidenskaben kan hjælpe os til at "forstå vores egen situation":
Naturvidenskaben beskæftiger sig ikke med individuelle (personlige) forhold. Nok omfattes menneskets biologi, men ikke den enkeltes personlige oplevelsesverden. Den videnskabelige metodes strenge krav om reproducerbarhed begrænser emnekredsen til observationer, der i princippet kan gøres af enhver observator, hvor og hvornår som helst, med samme resultat. Der fordres kontrol med alle indgående faktorer og en beskrivelse i et éntydigt sprog, så man sikrer sig, at det er samme eksperiment. Derfor finder f.eks. en japansk, kinesisk eller amerikansk forsker samme naturvidenskabelige sandhed uanset øvrig tankevirksomhed. Subjektive oplevelser (oplevelsen af mening med tilværelsen, fri vilje, o.s.v.) er karakteriseret ved, at ‘observationerne’ er personlige. ‘Omstændighederne’ er ikke kendt i detaljer. De kan ikke beskrives éntydigt, forståeligt på rette måde for enhver. Disse dele af menneskelivet hører ikke til i det, vi kalder naturvidenskab. Man kan sige, at det er en mangel ved naturvidenskaben, men sådan er det. Den har visse kvaliteter og har givet os den moderne civilisation, men den kan, kun det, den er beregnet til.
Og i så fald har vi jo et meget stort og voksende tomrum, som de (døende?) og ret så stivnede religioner stadigt dårligere magter.
Nu skriver du ganske vist:
De eksistentielle spørgsmål, vi kan drage nytte af at få besvaret, er videnskaben i fuld gang med at finde forklaringerne på. (Nu ved jeg så ikke, om ordene: "- vi kan drage nytte af at få besvaret -" er en slags "kattelem", men vi har jo behov for svar på alle vore eksistentielle spørgsmål).
Om du eller Rolf W. Berg har ret, kan jeg jo ikke vide, men at naturvidenskaben i dag ikke har disse svar, er der vist ingen, der vil benægte.
Du har - meget forståeligt - ingen tiltro til fremkomsten af en "global religion", men nu var det altså også en global religiøsitet, der var på tale, og her er jeg ikke helt så skeptisk.
Tendenser i den retning så vi jo f.eks. allerede hos Jalal al-Din Rumi for ca. 800 år siden, og her på trosfrihed.dk fornemmer jeg da, at der er debattører, der ikke er ganske fremmede for noget sådant.
Det afgørende er imidlertid, tror jeg, at hvis vi ikke kan støtte os til naturvidenskaben på de eksistentielle områder - og hvis de etablerede religioner sygner hen, så må der jo ske et eller andet 
M.v.h. Arne.
P.S.: Jeg er naturligvis enig med dig i, at nutidens mennesker, ville befinde sig meget skidt i stenalderen, men det alene synes jeg ikke kan tages som et bevis på fremskridt
P.P.S.: Jeg er naturligvis også enig med dig i, at arter tenderer til "at ekspandere i rumtiden". Det er jo nogenlunde det, man i almen økologi kalder "at udfylde nichen" (indenfor det, der kaldes populationsdynamikken).
P.P.P.S.: Du skriver at du "har noget i ærmet", som du ikke røber. Jo, det har tryllekunstneren også
|
|
|
|
