|
1
registreret Arne Thomsen
408
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: VIDENSKAB OG TRO
|
Kære Arne.
Som altid finder jeg din måde at udtrykke dig på enormt inspirerende. Det jeg finder inspirerende er, at du for mig, virker meget meget imødekommende og åben-sindet.
Jeg kan sagtens tilslutte mig din ide om en fælles religiøsitet som bygger på glæde, taknemmelighed og kærlighed.
Jeg tror at det er ligemeget hvad vi beskæftiger os med, så vil vores ego altid gerne på en eller anden måde søge konflikt fremfor fællesskab. Om det er det vi kalder tro, eller om det er det vi kalder viden, så oplever jeg der er to måder at forholde sig til disse størrelser. Enten søger man oprigtigt en afklaring i sig selv for bedre at forstå sig selv og den verden man oplever, eller også søger man konflikt ved at forsøge at pådutte og overbevise andre om hvad der er sandt og hvad der er falsk. Den oprigtigt søgende oplever jeg har fokus på indholdet og ser formen som det sekundære. Den som søger konflikt har fokus på formen og glemmer ofte indholdet. Når formen er det primære bliver synet ofte meget snævert oplever jeg, og det ender ofte i en form for selv-bekræftelse af ens ego´s behov for at fremhæve sig selv på bekostning af andre. Det er sikkert det mange oplever som det vi kalder personfnidder.
Jeg oplever at videnskaben og det spirituelle faktisk peger på det samme, nemlig ideen om eenhed. Mange af de såkaldte mystikere har i alle tider peget på vores alles fælles oprindelse. Og universet når det opleves med bevidstheden om kærlighedens tilstedeværelse i vores sind, er en afspejling af vores sande oprindelse. Det kan måske være det er det du kalder verdens sande væren?
Jeg tænker at videnskaben i sig selv blot er et redskab som kan hjælpe os med at bevidstgøre alt det som vi tror på. Når vi bliver bevidste om hvad vi tror på - og ikke længere tror at vi ved alt - så tror jeg også vi lære at skelne mellem illusion og virkelighed.
Men i sidste ende tror jeg det handler om hvilke motiver vi har i vores bestræbelser her i livet. For hvis vi ikke motiveres af et hjerte/sind som oprigtig søger fred, glæde, kærlighed og fællesskab/eenhed, så ender det altid i krig og konflikt.
Jeg tror på at vores eksistentielle spørgsmål kun kan besvares tilfredstillende af vores eget indre. Jeg tror at sandheden er en oplevelse som ikke kan begrænses til nogen form. Formen kan pege på sandheden, men formen kan aldrig være sand i sig selv. Lidt ligesom manden som pegede på månen. Månen var sandheden men alle kiggede på hans finger frem for at kigge derhen hvor den pegede.
Jeg tænker at det egentligt er ligegyldig om vi beskæftiger os med det vi kalder tro og videnskab, eller om vi beskæftigede os med f.eks en skovl og en spade. For mennesker kan komme op at skændes om hvad som helst.
Ham eller hende som jeg ville følge uanset hvad, ville være den som jeg kunne mærke ikke ville overbevise mig om noget og pådutte mig noget, eller som ikke dømte mig uanset hvad. Jeg har en fornemmelse af at Jesus og Buddha som de i sandheden var/er, repræsentere et nærvær i vores sind som er ren kærlighed, lys og glæde.
Ligesom videnskaben bruger formler for at udtrykke ideer som peger på noget abstrakt, så tror jeg også at det forholder sig således med religioner. Så finder vi frem til at de ideer vi troede var sande om verden ofte ikke helt passer når vi bevæger os dybere og dybere, og det samme gælder med de ideer som religionerne præsentere os for. Men når vi så ikke kan acceptere at vi har taget fejl - og vores billede blot var en illusion - så er det vi bliver aggressive overfor hinanden fordi vi møder noget ukendt som vi tror er farligt, og ikke mindst fordi vi sikkert oplever at det billede vi lige havde fundet en form for tryghed ved, nu skal erstattes med et nyt. Vi føler så at noget bliver taget fra os hvis vi ikke selv bestemmer tempoet når vi skal skifte overtil et nyt billede eller acceptere nye ideer som virker fremmed for vores sind.
Videnskaben gør store fremskridt som du er inde på, og det oplever jeg er en stor hjælp for mange mennesker. Men den store forandring tror jeg ikke kommer ved hjælp af hverken religioner eller videnskab, hvis man skal tage udgangspunkt i at mennesket finder mere glæde, kærlighed og fred i deres liv. For hvis det var således at videnskaben og religionerne skulle være kilden til menneskets oplevelse af fred, glæde og kærlighed, så må det siges at have slået fejl på det groveste. Jeg tror at den store forandring for hvert enkelt menneske sker ved at bevæge sig indad og forstå sig selv og ens forhold til den verden man oplever. Videnskaben og religionerne kan være et middel, men hvis målet bliver forvekslet med midlet, så tror jeg de fleste mennesker oplever at der ikke rigtig sker nogen forandring. Det kan godt ske at formen ændre sig, men hvis man stadig oplever at man ikke har fred og glæde i sit liv, hvad hjælper det så at formen ændre sig?
Jeg tror de fleste mennesker ville nikke genkendende til, at fordi vi ved at jorden er rund, så har vi ikke mere fred i vores liv. Det ville heller ikke hjælpe at vi så fandt ud af at jorden faktisk er firkantet.
Det var lige hvad jeg havde på hjertet, kære Arne.
Tak fordi du er så imødekommende.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
