Man kan jo ikke tro på noget, hvis ikke man ved det findes.


måske jeg skulle stikke piben ind og ikke more mig så højlydt - for det er kompliceret stof og jeg kunne jo misforstå dig

Men er lidt skeptisk overfor din erklæring af at det hele er hjernespind og altså et produkt af vores mentale trosforestillinger - altså at det er noget vi producerer igennem vores bevidsthed og mentale trosforestillings evner (Paulus siger tydeligt at det netop ikke er sådan fat i 1 Kor 2)

Problemet er nok at der hvor vi andre har givet rum for en Ny Skabelse (Gud Helligåndens levendegørende Nye liv) der har du placeret dig selv og din identitet i bevidstheden. Du vil være bevidst og den klogeste eller Herre i dit eget liv - det Paulus betegner som at være kødeligt sindet og som vi betegner som ateisme.

Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.