|
0
registrerede
126
gæster og
107
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Har kristendommen patent på kærligheden
|
Vi drøfter:
Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed vers 8
Og i den sammenhæng har du Tikka skrevet:
Spørgsmålet er, hvorfor bibelen mener, troen på gud er nødvendig - at man skal kende gud for at kunne elske … Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed
-0-0-0-0-
Jeg savner dog et svar på, om gudløse ikke kan elske, når de ikke kender gud - Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed
eller om der er tale om 2 forskellige slags kærlighed for den troende og den ikke troende –
Johannes brevet, det fantastiske brev, mener jeg ikke kan læses som om der står man skal kende Gud for at kunne elske, men der står nærmere i et brev, en meddelelse, til de kristne menigheder at kun dersom de formår at elske hinanden kan de tillade sig at mene de kender Gud.
Og som Paulus mener at hedninger kan elske og være overensstemmelse med Guds vilje, så mener Johannes uden tvivl også dette, som jo er en kongstanke også hos Jesus og alle de første kristne at man kan være i overensstemmelse ad naturlig vej, på en naturlig måde Guds vilje, uden altså at have et gudsforhold, eller uden at kende Gud, være bevidst herom (så selv vores simon vil kunne komme i betragtning).
At elske mener Paulus og Johannes tydeligvis at alle mennesker kender til, og der står intet om at forudsætningen for at elske er at man kender Gud.
Hvordan du når frem til at vende tingene sådan forstår jeg ikke Tikka.
Johannes brevet er da tydeligt en vejledning til de kristne menigheder om at de ikke skal komme for godt igang og tro de kender Gud om de ikke formår at elske hinanden, det samme står iøvrigt hos Paulus, ingen tvivl om at det har været en udbredt tanke hos de første kristne.
men igen der står efter min mening intet om at det er en forudsætning at kende Gud for at kunne elske, eller være i kærlighed, kende til kærlighed, for alt dette magter hedninger jo netop også, det er en del af argumentationen i den åndelige/spirituelle retledning eller vejledning af menigheden/menighederne Johannes brevet er sendt til.
Urkristendommens menigheder levede i livlig udveksling med det øvrige omgivende samfund, tænk bare på Paulus der styrter rundt, løber, rejser, ud til hedningerne og det endda i den hele vide verden, helt til Spanien var tanken at nå frem til. Og menighederne blev jo ikke dannet for at de så dernæst skulle lukke omkring sig selv, som en eksklusiv lille forsamling. Og netop er kristendommen grundlagt på at ingen kunne tage patent på det med Gud og da slet ikke de kristne selv, i så fald i samme øjeblik de blev jo hyklere og farisæer, alt det de første kristne for alt i verden tog afstand fra. Her må vi prøve at abstrahere fra Jehovas Vidner og måden de lukker omkring sig selv, og forstå at det er så langt langt væk fra urkristendommens menigheders placering i forhold til det omgivende samfund.
Kristendommen er ikke sekterisk, som folkekirken ej heller er sekterisk. Men der kommer konstant kætterier indenfor kristendommen der misforstår tingene og grundlægger en sekterisk adfærd i forhold til det omgivende samfund.
At vi forføres eller forledes til at tro de første kristne menigheder var sekteriske skyldes to ting, de blev dræbt og henrettet i hobetal og måtte af den grund ofte gå under jorden eller gå stille med dørene. Og det kunne se ud til at de tilstræbte en høj generøs og altruistisk moral indbyrdes i menighederne, at de stillede store etiske moralske krav til sig selv, men nej dette skete ikke som ved lov og påbud primært, men kom ud af deres livlige spiritualitet og entusiasme, det var fra Gud af, en af Helligåndens gaver.
I vor tid er vi så rationelle at vi ikke rigtig forstår det med Helligånden og spiritualitet. Ja vi er bange for det spirituelle, det med Helligånden, derfor pinsebevægelserne og derfor sekterisk new age og en original som Gerth, hvor Kirken i sin Helligånds forskrækkelse og spirituelle mangel på intelligens har mistet sine medlemmer, der er gået andre veje.
Denne kirkens angst for det spirituelle, den paulinske Kristus Mystik, væren i Kristus, de nye skabninger vi er i Kristus, har desværre taget HJERTET ud af folkeKirken og gjort den noget livløs og formelt, meget stivnet, og så er det da godt der i det mindste er al musikken og sangen der hører gudstjenesterne til, men gennem at elske hinanden som Johannes belærer os, og derigennem at opnå at kunne helbrede og omvende folk, det gør vi ikke mere.
venlig hilsen HansKrist
|
|
|
|
