|
1
registreret
(1 usynlig),
616
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Hej Michael ...
|
Tak for dit svar … her er mit til dig i håb om det giver mening.
¨¨¨
Michael: Var det ikke Pontius Pilatus som stillede det samme spørsmål?
Det må være mærkeligt ikke at vide hvad sandhed er, men man ved det vel næppe selv, at det er mærkeligt.
Tikka: Hmm … sidestiller du mit spørgsmål til dig med Pilatus’s sarkastiske spørgsmål til Jesus, da han sagde: ”Hvad er sandhed?”
… hvorefter han gik uden at vente på svar? … hmm … ??? ...
Jeg mener, Pilatus’s spørgsmål var en afvisning af Jesus som det sandhedsvidne Jesus selv forinden, hævdede han var.
Michael: Tanken er ligegyldig, den er blot fortidens reaktion.
Tikka: Jeg mener bestemt ikke, tanken er ligegyldig, da vi er/bliver det vi tænker.
Michael: Ikke at vide at der findes andet end tanken må være som at gå rundt i et indelukke og kun lejlighedsvis få et glimt af noget andet udenfor.
Dette andet er uendeligt stort og sikkert skræmmende. Det er universet, det uendelige univers.
Tikka: Det ”andet udenfor” kan du vel kun se/forestille dig gennem tanken som kommer efter det sete?
Det ”andet udenfor” er jo/vel blot at flytte fokus … At ta’ styringen over tankerne for en tid, så man ikke lader tankerne køre non stop på autopilot hvor man jo ofte … jeg er … i følelsernes vold.
… Men det da rigtigt, at når man lykkes med at være nærværende ser verden anderledes ud i al sin glans og afglans, men også dette opleves gennem tanken.
Michael: Du kan starte med at lade din hånd glide gennem det dugvåde græs og vide at du lever mens den ubetydelige tanke skræller af og falder til Jorden.
Tikka: Jeg er ikke i tvivl om jeg lever … det fortæller tanken mig, både når følelsen ”overdøver” tanken og når tanken er herre i ”eget hus,” men især når jeg opdrager på tanken, er følelsen stærk og livsbekræftende.
Michael: Du ved at når man vil gå op af en trappe må man starte ved det første trin. Måske der ikke er flere.
Tikka: Det er rigtigt, vi må ta et skridt for at kunne ta’ det næste, og også rigtigt det ikke er sikkert det næste trin/skridt kommer/er der, enten fordi vi dør eller eksempelvis fordi, vi er tilfreds med at stå på det ”første trin” … som der jo kan være forskellige årsager til.
Men jeg mener, vi er vores tanker, der lever i fortiden og fremtiden, hvorimod kroppen lever i nuet.
Det er jo helt fantastisk med vor hjerne. Vi ville være hjælpeløse uden tankevirksomhed.
Tanken … det at vi tænker er jo virkeligt nok, mens tankerne om fortiden og fremtiden ikke er virkelighed.
Det som kan blive til virkelighed er vore fremtidstanker hvis de kan/bliver realiseret.
Tanken er for mig vigtig, men den skal opdrages til være der, hvor jeg mener, den skal være, så den tjener mig og ikke omvendt, så jeg kommer i følelsernes vold.
Jeg forstår, på det du skriver, at du værdsætter følelsen … ( det jeg forstår, du kalder at se) … højere end tanken, men denne slutning er jo født af tanken som gør beslutningen/sandheden til en fastlåst tanke.
Slut med venlig hilsen // Tikka
|
|
|
|
